Forskere vil ændre gener og fjerne arvelige sygdomme - danske forsøg kan være på vej

16x9
Kinesiske forskere har igen lavet forsøg med genmanipulation af menneskelige embryoner. Foto: David Leth Williams / Scanpix Denmark

Kinesiske forskere har netop gennemført forsøg på meget tidlige menneskefostre.

Et nyt genværktøj - CRISPR - kan fremover gøre det muligt at fjerne arvelige sygdomme og ændre på generne hos fostre.

Teknikken, der kaldes CRISPR, fungerer populært sagt som en DNA-saks, der præcist og billigt kan klippe i gener i alle levende organismer. 

Forskerne vil bruge teknikken til at fjerne arvelige sygdomme som for eksempel cystisk fibrose og Føllings sygdom, der kan føre til svær hjerneskade og epilepsi.

I Kina har forskerne eksperimenteret med at redigere en mutation ind i menneskelige embryoner, fostre i den tidligste fase, som giver resistens mod hiv. Det skriver Videnskab.dk.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Assisted Reproduction and Genetics.

En ophedet debat om at 'lege Gud'

Forsøget kommer kun et år efter, at kinesere genmanipulerede de første menneske-embryoner. Det førte til en ophedet, verdensomspændende debat om det etisk forsvarlige i at manipulere med menneskets kønsceller og potentielt ’lege Gud’ ved at ændre menneskets arvemasse for alle fremtidige generationer.

Der er endnu ingen forsøg med teknologien i Danmark, men flere danske forskere er åbne over for muligheden med at redigere gener i menneskelige embryoner - så længe det ikke skal føre til graviditeter.

Bekymring hos Etisk Råd

Et flertal i Etisk Råd ser dog med skepsis på teknologien, der kan fjerne sygdomsdispositioner hos kommende børn allerede inden fødslen.

- Vi er enige om, at der stadig mangler forskning, og derfor er vi bekymrede for sikkerheden. Der er flere forhold, som vi skal blive klogere på, for at være sikre på at det bruges forsvarligt, siger Anne-Marie Gerdes, medlem af Etisk Råd og overlæge på Rigshospitalets Genetiske Klinik.

Etisk Råds formand, Gorm Greisen, frygter for langtidsvirkningerne. Hvis læger redigerer i generne, så er det ikke kun det enkelte barn, der bliver kureret. Ændringerne vil gå i arv til alle fremtidige efterkommere. 

- Jeg frygter, at vi gør noget, vi vil fortryde, for når det er sket, er det svært at gøre om. Det er kernegrunden til min skepsis, siger Gorm Greisen.