Kender du tricket? Forlæng ringetiden på din telefon

Har du svært ved at nå telefonen inden den ryger på telefonsvarer, så kan du nemt forlænge opkaldstiden med dette trick.

Som udgangspunkt ringer din telefon små 15 sekunder inden den hopper på telefonsvarer. Det kan være svært, at nå et telefonopkald på 15 sekunder, hvis mobilen ligger nede i tasken, i en stram lomme eller blot er placeret et stykke fra dig. 

Men du kan heldigvis meget nemt forlænge ringetiden helt op til 30 sekunder, så du ikke længere behøver misse de vigtige eller for den sags skyld ligegyldige opkald. 

Sådan forlænger du

Til at begynde med skal du kende telefonnummeret til din telefonsvarer. Det er forskelligt alt afhængigt af, hvilken teleudbyder du har. 

Men hvis ikke du lige kender telefonssvarens nummer, kan du i stedet få fat i det med en enkel kode. 

  • Åben telefonens opkalds-app, tryk på *#61# og ring op på mobilen. Nu får du informationerne frem på skærmen. Notér telefonnummeret til din telefonsvarer til næste skridt.
  • Gå tilbage til opkalds-appen, indtast **61*0045[telefonsvarernummer]**30# og ring op.

Du skal indtaste telefonsvarens nummer ind efter de landekoden 0045. Det sidste tal afgør længden af ringetiden i sekunder. Det kan være 15, 20, 25, eller 30. 

Så er du klar til at tage alle de opkald, der måtte vælte ind. 

Her er numre til nogle af de danske teleudbyderes telefonsvarere:

  • Telenor - 60500000
  • TDC - 20171717
  • 3 - 31133333
  • Telia - 28184000
  • Telmore - 51100000
  • Oister - 42919191

Det kan være svært at nå et telefonopkald på 15 sekunder, hvis mobilen ligger nede i tasken. Men du kan faktisk meget nemt forlænge ringetiden på din telefon - se med her.

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Thursday, February 25, 2016