Slet Facebook og spar 20 procent strøm på din smartphone

Du kan spare hele 20 procent strøm på din mobils batteri ved at slette Facebook-app'en. Vi viser dig, hvordan du stadig holder kontakten til Facebook.

Tilbage i oktober indrømmede Facebook selv, at deres app dræner din mobils batteri. Ikke en overraskende udmelding, og derfor bør det heller ikke komme som en overraskelse, at du kan spare strøm på mobilen ved helt at slette Facebook-app'en. 

Men det var nok de færreste, der havde havde regnet med, at du kan spare hele 20 procent strøm ved at gøre det på både Android-mobiler og iPhones. 

Flere muligheder

Første meldte Android Central ud, at ved at slette app'en fra en tilfældig Android-mobil, kunne man spare strøm på Android-mobiler, og nu melder The Guardian ud, at det samme er tilfældet med iPhone. Det skriver Mashable.

Du behøver dog ikke frygte en led omgang FOMO (Fear Of Missing Out), da du stadig kan holde dig underrettet på den sociale platform ved at gå på Facebook.com på mobilens browser.

Du kan endda holde fast i Facebook som en app-genvej. Du skal blot gå ind på Facebook.com på mobilens browser, trykke på dele-funktionen og så tilføje websiden til hjemmeskærmen. Derved bliver det en nem adgang, der også ligner Facebook-appen selv.

Facebook.com giver dig de samme muligheder som med app'en, men du mister muligheden for push-beskeder fra Facebook. I stedet kan du åbne op for notifikationer på enten email eller sms, hvis du slet ikke vil føle dig udenfor. 

Men ikke nok med at Facebook-appen bruger meget strøm, den optager også en del plads på mobilen. Det lykkedes for The Guardians Samuel Gibbs, at frigøre hele 500MB (111MB for selve app'en), så du vil også pludselig få plads til langt mere på din mobil, ved at droppe Facebook-app'en. 

Selv om vi har skrevet om en hel del forskellige muligheder for at spare strøm og få mere ud af din smartphones eksisterende batteri, er dette utvivlsomt den nemmeste og hurtigste måde at spare på strømmen. 

Spørgsmålet er bare om du tør.