Ren science fiction: Hør TV 2s tech-redaktør tale kinesisk

Chat-tjenesten Skype har åbnet en ny funktion for alle Windows-brugere. Den oversætter din tale med det samme, når du eksempelvis videochatter.

Det er ikke svært at forestille sig, at en verden uden sprogbarrierer og dermed misforståelse ville være et nemmere sted at leve. Skype prøver nu at gøre et forsøg.

Tjenesten har fået en ny funktion til alle Windows-brugere, der blandt andet gør det muligt, at oversætte sprog næsten direkte efter, det er blevet sagt. Så din samtalepartner kan eksempelvis tale kinesisk til dig, men det kommer frem til dig på engelsk. 

Det er ren science fiction, men som du kan se videoen foroven, så er fremtiden her. 

Fungerer til syv sprog

Indtil videre fungerer tale-oversættelsen på syv udvalgte sprog som engelsk, fransk, tysk, italiensk, mandarinsk, portugisisk og spansk. 

Derudover understøtter Skype tekst og beskeder på op til 50 sprog, hvor dansk er et af dem. Det vil sige, at du kan få oversat den franske besked sendt til dig på dansk.

Vi har testet Skype Translator på en Windows PC til både en Mac og en iPhone til en kinesisktalende, og så længe det er Windows-maskinen, der ringer op, så fungerer det.