Langt værre end antaget: Flere tusinde apps i App Store ramt

Den første store malware, der er blevet opdaget i App Store, viser sig nu at være langt mere udbredt end først antaget.

Den første store malware, der er blevet opdaget i App Store, viser sig nu at være langt mere udbredt end først antaget. Det fremgår efter flere sikkerhedselskaber nu har haft tid til at analysere virussen.

I første omgang blev 85 apps fjernet, og nu skriver Wired, at 300 nye apps også er blevet fjernet i den kinesiske App Store. Men ifølge de mange sikkerhedsselskaber, så er det kun toppen, da flere tusinde apps skulle være inficeret. 

Blandt andet oplyser Net Security, at hele 3.400 apps skulle være berørte, mens FireEye Labs skulle have identificeret op til 4.000 apps. Det skriver Version2. Nogle af dem skulle endda have været inficeret helt tilbage i april, og det er umiddelbart ikke kun den kinesiske version af App Store. 

Den berygtede malware skulle være kommet ind i de mange tusinde apps gennem en falsk udgave af Apples eget udviklerværktøj XCode. 

Selve virussen har haft til formål at snyde oplysninger ud af brugeren. Blandt andet gennem en pushbesked på skærmen eller ved at opsnappe kodeord og webadresser.