Apples App Store ramt af største virus-angreb nogensinde

16x9
Arkivfoto. Flere apps hos Apple er blevet inficeret med virus. Nu rydder Apple op i App Store. Foto: Scanpix

Apple har fjernet 39 apps fra deres App Store, efter det er kommet frem, at de indeholder virus. Det skriver The Verge. Det er kendte og velreno

Apple har fjernet 39 apps fra deres App Store, efter det er kommet frem, at de indeholder virus.

Det skriver The Verge.

Det er kendte og velrenommerede firmaer, som har spredt det sikkerhedshul, som Apple nu arbejder på at lukke. Det er sket ved at udviklerne har brugt et program, XcodeGhost, som er en modifikation af Xcode, til at kode deres apps.

På den måde har XcodeGhost kunne lægge skadelig software ind i mindst 39 apps til iPhone og iPad.

- Vi har fjernet de apps fra App Store, som vi ved er blevet skabt med den forfalskede software, skriver en talskvinde fra Apple, Christine Monaghan, i en mail til Reuters.

WeChat er ramt
En af de mest opsigtvækkende apps er WeChat, som har 600 millioner aktive brugere, fortæller det kinesiske internetfirma, Tencent til APF.

WeChat er en slags 'Facebook til kineserne', men bruges også ud over Kinas grænser.

- Vi arbejder med udviklerne for at sikre, at de bruger den korrekte version af Xcode til at genopbygge deres apps, skriver Christine Monaghan.

Hun udtaler sig dog ikke om, hvad iPhone- og iPad-brugere på nuværende tidspunkt kan gøre for at finde ud af, om deres enheder er inficeret med virus.

'En temmelig stor ting'
Det er første gang, Apple oplever et så stort virusangreb. Tidligere er der kun fundet fem virusinficerede apps i App Store ifølge cybersikkerhedsfirmaet Palo Alto Networks. 

Direktør Ryan Olson fra Palo Alto Network siger til Reuters, at virussen har en begrænset funktion, og at hans firma ikke har nogle eksempler på datatyveri eller anden skade som følge af angrebet.

Alligevel er det 'en temmelig stor ting', siger han til Reuters, fordi det viser, at App Store kan blive forringet, hvis hackere inficerer maskiner ved at sige, at de bruger legitime apps.

Det kan betyde, at andre hackere kopierer det, og det er svært at forsvare sig imod, siger direktøren til Reuters.