Fjerner man 'ghetto' vil fundamentet kollapse, advarer Støjberg

Regeringen vil gøre op med ghetto-begrebet, men det lemper udlændingepolitikken, mener tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

'Ghetto'.

Den nye boligminister, Kaare Dybvad (S), bryder sig ikke om ordet. Faktisk mener han, det er både upræcist og med til at stigmatisere de særligt udsatte boligområder. Derfor vil han ikke længere bruge det.

Men det er udtalelse, der vækker bekymring hos tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Jeg synes simpelthen, det er så forkert ikke at kalde tingene deres rette navn. Det er så typisk socialdemokratisk politik. De graver i fundamentet, og pludselig kollapser det, siger hun.

Støjberg: Det er ikke Danmark

I november sidste år stod hun i spidsen for ghettoplanen, der blandt andet skal ændre beboersammensætningen i boligområder med mange arbejdsløse, uuddannede og personer med lave indkomster.

Fjerner man ordet 'ghetto' i dén ligning, lukker man øjnene for de problemer, der er i områderne - og i værste fald vil det lempe udlændingepolitikken, mener Inger Støjberg:

- Ghettoplanen har givet os muligheder for at stille større krav til de udsatte områder. Kalder vi ikke områderne for deres rette navn, får vi steder, der ikke er Danmark. Og vi må aldrig acceptere, at vores børn vokser op i parallelsamfund, hvor deres forældre ikke engang kan det danske sprog.

Det her er jo ren symbolpolitik

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti

Støjberg bakkes op af Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, som kalder boligministeren tiltag for "symbolpolitik".

- Jeg synes, det er noget pjat. Lad os da kalde tingene for det, de er. Det er ghettobebyggelser, og jeg er forundret over, at den nye boligminister kommer med det her udspil som sit første. Der er jo masser konkret at gøre på boligområdet – skaffe boliger til studerende, for eksempel. Og det her er jo ren symbolpolitik, siger Pia Kjærsgaard.

Dybvad vil "ikke ændre et komma" i udlændingepolitikken

Udover den tidligere regering stemte Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF for 'ghettoplanen'.

Planen har betydet, at 15 af de i alt 29 områder, der er på regeringens liste over ghettoområder, nu betegnes som "hårde områder". Det betyder, at de har været på listen i over fire år, og at kommunen dermed er forpligtet til at nedbringe andelen af almene familieboliger med 40 procent inden 2030. Det skal være med til at tynde ud i de sociale problemer, lyder det.

Vi står 100 procent ved den aftale om parallelsamfund, som vi indgik med den daværende regering

Kaare Dybvad, Boligminister (S)

Boligminister Kaare Dybvad understreger, at han ikke ønsker at lempe på den vedtagne politik:

- Vi står 100 procent ved den aftale om parallelsamfund, som vi indgik med den daværende regering. Men jeg må også sige, at der allerede dengang var mange af Inger Støjbergs egne partifæller, der heller ikke brød sig om at bruge ordet 'ghetto' i planen, siger han til TV 2.

Boligminister Kaare Dybved vil gøre op med begrebet 'ghetto', men det vil ikke lempe ikke på udlændingepolitikken, siger han. Video: Maria Runøe Møller

Han peger samtidig på, at begrebet hviner i ørerne på de mange mennesker, der arbejder for at forbedre forholdene i områderne. Det værende nattenravne, spejderledere eller fodboldtrænere.

- Det er en masse frivillige, som vi støder fra os, når vi bruger det begreb. Derfor har jeg nu sagt, at jeg vil skabe en positiv forandring ved ikke længere at bruge det her ord. Men det ændrer ikke et komma i udlændingepolitikken, siger Kaare Dybvad.

Møder stor jubel hos boligorganisation

Forslaget om at gøre op med begrebet vækker også begejstring hos organisationen Danmarks Almene Boliger.

- Det er et ord, der er ret paradoksalt. Det stempler de folk, der bor i områderne, og taler ned til dem, siger Bent Madsen, administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger.

I Danmarks Almene Boliger mener man, at begrebet 'socialt udsatte boligområder' er mere dækkede. Video: Maria Runøe Møller

- Jeg synes, 'socialt udsatte boligområder' er mere dækkende, for der er stadig mange sociale udfordringer i nogle af de her områder, og dem skal vi selvfølgelig til livs.

Han peger blandt andet på kriminaliteten og den store arbejdsløshed.

- Én procent kan gøre forskellen

Ghettolisten udarbejdes ud fra fem kriterier: Antal af borgere uden job, antal kriminelle, andelen af borgere uden en uddannelse og en indkomst under gennemsnittet. Derudover er det områder, hvor andelen af ikke-vestlige beboere overstiger 50 procent. Lever et område op til tre af de fem kriterier, kommer det på ghettolisten.

Et af de områder, der tidligere var at finde på ghettolisten, er Korskærparken i Fredericia.

Korskærparken røg af listen sidste år, da det akkurat lykkedes at få andelen af beboere fra ikke-vestlige lande ned på 49,4 procent.

At boligområdet kun lige klarer skærene, er et tydeligt eksempel på, at det ikke gavner med forskellige definitioner på udsatte boligområder.

Det mener Finn Muus, som er direktør for Boligkontoret Fredericia, der administrerer boliger i Korskærparken.

De indsatser, der har fået os af ghettolisten, har vi brugt i 15 år på at indføre. Så det er ikke på grund af ghettoplanen

Finn Muus, direktør for Boligkontoret Fredericia

- I bund og grund er det jo tal på et regneark, der afgør, om man er på listen eller ej. Det kan være én procent, der gør forskellen, og det er paradoksalt, siger Finn Muus.

Ligesom direktøren for Danmarks Almene Boliger peger Finn Muus på, at begrebet 'ghetto' er skadende for beboerne.

- Man behøver jo ikke kalde det for en 'ghetto' for at forbedre områderne. De indsatser, der har fået os af ghettolisten, har vi brugt i 15 år på at indføre. Så det er ikke på grund af ghettoplanen, siger han.

Ghettolisten