OCD forsvandt, da højtbegavet dreng skiftede skole

I dag går 12-årige Gustav Bæk Bomme i en privatskole, der giver ham de nødvendige udfordringer, og det har fjernet hans tvangshandlinger.

Når de andre børn i børnehaven legede butik og solgte sandkager, var det svært for Gustav Bæk Bomme at være med.

Ikke fordi han ikke forstod legen. Tværtimod.

Allerede som treårig havde han begreb om penge, og han var optaget af, at handlerne foregik med den rette valuta.

Da han gik i børnehave, fandt Gustav Bæk Bommes forældre ud af, at han er højtbegavet. Han kunne i en tidlig alder føre lange samtaler med voksne, læse femcifrede tal og lægge store puslespil.

Men i kølvandet på de gode og brugbare egenskaber fulgte der både sociale og psykiske problemer.

For både kammeraterne og senere hen skolen havde svært ved at håndtere hans store begavelse, fortæller Gustav og hans mor, Luise Bæk Bomme, i 'Go' aften Danmark'.

Det er aldrig blevet testet, hvor høj Gustav Bæk Bommes intelligens egentlig er, men der er ingen tvivl om, at den er højere end gennemsnittet.
Det er aldrig blevet testet, hvor høj Gustav Bæk Bommes intelligens egentlig er, men der er ingen tvivl om, at den er højere end gennemsnittet. Foto: Kidstarter

Højtbegavede børn i hver anden klasse

Børn med høj begavelse

  • Højtbegavede børn har en IQ på 130 eller derover. Det har to procent af danske børn, hvilket svarer til omkring 14.000 børn i skolealderen.
  • Børn med en IQ over 120 anses for at have særlige forudsætninger. Det har omkring 33.000 eller omkring fem procent af de danske skolebørn.
  • Det svarer til, at der i gennemsnit sidder én elev med særlige forudsætninger i hver skoleklasse, og en højtbegavet elev i hver anden klasse.

Kilde: VIVE

Gustav Bæk Bomme er langt fra det eneste danske barn, der er ualmindeligt højt begavet.

I gennemsnit sidder der en højtbegavet elev i hver anden skoleklasse, viser en rapport fra VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Alligevel har mange skoler svært ved at udfordre disse elever nok, og en del af dem ender med at være understimulerede, fortæller Peter Grubert, der er politisk talsmand i Gifted Children, en forening for højtbegavede børn og deres forældre.

- Undersøgelser har vist, at omkring 40 procent af de højtbegavede børn ikke trives i skolen, siger han.

Det kan hurtigt blive set lidt som et luksusproblem

Luise Bæk Bomme, mor til Gustav

Det var tilfældet for Gustav Bæk Bomme, der i dag er 12 år. Da han begyndte i folkeskole, blev forskellen mellem ham og hans klassekammerater for alvor tydelig.

- Det, de andre skulle lære, kunne jeg i forvejen. Jeg fik en anden bog, som var lidt sværere at lære fra, men den var ikke svær nok. Jeg blev ikke udfordret, så det blev kedeligt, fortæller Gustav i ’Go’ aften Danmark’.

Samtidig følte han sig ikke som en del af fællesskabet i klassen, da han havde nogle helt andre interesser end sine jævnaldrende.

- Jeg var ked af det, og jeg ønskede bare, at jeg var normal eller gennemsnitlig, siger Gustav, der på det punkt faktisk var helt gennemsnitlig for et højtbegavet barn.

- Jo højere begavet du er, jo mere anderledes tænker du end resten af klassen. Derfor har de her børn et stort behov for at være sammen med nogen, de kan spejle sig i, siger Peter Grubert, talsmand hos Gifted Children.

Tics og tvangshandlinger

Gustav Bæk Bomme havde ikke kun problemer i klasseværelset og i skolegården.

Han begyndte også at udvikle tvangshandlinger og fik diagnosen OCD.

- Jeg fik tics, og jeg skulle strække nakken på en bestemt måde, åbne og lukke vandhanen mange gange og lukke døren til huset flere gange, fortæller han.

Hans forældre vidste ikke, at symptomerne skyldtes, at Gustav mistrivedes i skolen. Det gik op for dem i sommeren 2017.

Da deltog Gustav i en sommerlejr for højtbegavede børn, hvor han i en uge fik lov at ’nørde igennem', blive udfordret og møde ligesindede.

Kidstarter-sommerlejren, som Gustav deltog i, var kun den anden af sin slags. Sammen med 29 andre begavede børn blev han blandt andet undervist i kodning og drama.
Kidstarter-sommerlejren, som Gustav deltog i, var kun den anden af sin slags. Sammen med 29 andre begavede børn blev han blandt andet undervist i kodning og drama. Foto: Kidstarter

- Pludselig trivedes han godt, og OCD-symptomerne forsvandt. Det var et tydeligt tegn på, at han kunne trives anderledes i et andet miljø, siger hans mor, Luise Bæk Bomme.

Det kommer ikke bag på Peter Grubert. Han oplever ofte, at det hjælper de højtbegavede børn at møde bare en enkelt ligesindet.

- Så snart de finder et fællesskab, er de ikke længere ensomme. Det kan gøre en verden til forskel for de her børn at have en klassekammerat eller en lærer, der forstår dem, siger talsmanden fra Gifted Children.

Og lige netop i jagten på ligesindede besluttede Gustavs familie sig for at finde en anden skole til ham.

Efter sommerferien begyndte han således på en privatskole, hvor der i højere grad er plads til høje ambitioner. Det har betydet, at han i dag er en velfungerende dreng, der er blevet glad for at gå i skole.

For hans forældre har skoleskiftet også været en lettelse, og ved at fortælle Gustavs historie håber de at kunne hjælpe andre højtbegavede børn og deres forældre.

- Det er en svær situation at stå i. Jeg har oplevet, at det er svært at snakke med lærere om, at ens barn skal have større faglige udfordringer. Det kan hurtigt blive set lidt som et luksusproblem. At man vil pace sit barn eller være en curlingforælder, siger Luise Bæk Bomme.