Ny teknologi skal opdage voldelige fodboldfans på Brøndby Stadion

Brøndby sætter som det første stadion i Danmark kameraer op, der kan spotte fans, som har karantæne fra at se kampe på Brøndby Stadion.

Avanceret teknologi er på vej ind i den danske sportsverden.

Som det første stadion i Danmark investerer Brøndby IF i et videoovervågningssystem, der benytter sig af ansigtsgenkendelsesteknologi på Brøndby Stadion.

Kameraer uden for stadion vil scanne flokken af fans og andre tilskuere, efterhånden som de ankommer, og notere, hvis det genkender ansigter, der har karantæne fra stadion. Derefter kan en vagt tage fat i vedkommende og sende ham eller hende bort.

Det sker for at sikre, at karantænedømte personer ikke får adgang til kampe på Brøndby Stadion.

- Det er ikke en nem opgave at kunne huske og udpege karantænedømte personer, når man som os har i gennemsnit cirka 14.000 personer per kamp, der skal igennem indgangene på relativ kort tid, siger administrerende direktør Jesper Jørgensen.

- Fremadrettet vil vores nye system automatisk scanne og meddele vores kontrollører, hvis et kamera identificerer en person, der er registreret på vores karantæneliste, forklarer han.

Afstemning

I gang fra superligaens start

Det nye system vil første gang blive taget i brug 14. juli 2019 til hjemmekampen mod Silkeborg IF i den første spillerunde i den forestående sæson i Superligaen.

Frem til i dag har Brøndby - som alle andre klubber i landet - været afhængig af, at vagterne ved indgangen genkender personer, der har karantæne. Og det er en vanskelig opgave at huske samtlige udelukkede ansigter.

- Der er måske omkring 100 personer per kamp, der har karantæne, og det er ganske vanskeligt for vagterne at genkende det. Der vil vi gerne bruge teknologien til at hjælpe dem og gøre det mere effektivt, siger Jesper Jørgensen til TV 2.

Derfor byder Brøndby IF’s officielle fanklub kameraer med ansigtsgenkendelse på stadion velkomment.

- Vi bakker op om tiltag, der hjælper klubben med at identificere og holde de få personer, der har modtaget en karantæne ude af stadion, siger fanklubbens formand Sarah Agerklint.

- Vi har heldigvis utroligt få episoder i løbet af en sæson, og vi vil godt understrege, at det er sikkert, at gå til fodbold.

Kun problemfans fanges af teknologi

Brøndby IF forsikrer, at ansigtskendelsesteknologien kun vil scanne og søge efter personer, der er registreret på Brøndby IF’s karantæneliste og dermed personer, der er forment adgang til stadion.

De personer, der ikke er på karantænelisten, vil systemet hverken genkende eller registrere.

Karantænelisten lagres på en intern Brøndby-server, der hverken er koblet op på nettet eller noget andet system, og personoplysninger, der resulterer i et match med oplysninger fra Brøndbys karantæneliste, slettes umiddelbart efter kampen.

Professor advarer: Det skal ikke brede sig i samfundet

Thomas Plough, der er professor i dataetik ved Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, er positiv over for Brøndbys nye teknologi.

- Det her kan betyde, at folk, der holder sig væk fra stadion, begynder at komme der igen, fordi de ikke er udsat for den samme risiko, siger han til TV 2.

Thomas Plough, der er professor i dataetik ved Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, er positiv over for Brøndbys nye teknologi. Video: Lasse Storgaard Højlund

Professoren i dataetik kan han ikke se problemet i, at alle som udgangspunkt mistænkeliggøres.

Det samme sker allerede andre steder i samfundet, hvor man ønsker at beskytte de mange fra dem, der er farlige - og for eksempel når vagterne for eksempel undersøger publikums tasker, og om de gemmer noget på kroppen, som de ikke må have ind.

- Jeg skal om et øjeblik i lufthavnen. Der er jeg jo også mistænkeliggjort fra starten. Jeg skal gennem en sikkerhedskontrol, så i virkeligheden er der allerede i samfundet sådan en mistænkeliggørelse, siger Thomas Plough.

- Det store problem her er, hvis det får lov at brede sig mere generelt ud i samfundet. Vi skal ikke derhen, hvor vi allesammen hele tiden er under mistanke, og der samles oplysninger sammen om vores færden, advarer professoren i dataetik.

IT-forening: Overvågning som i Kina

Og det er netop frygten for Jesper Lund, der er formand i IT-Politisk Forening.

- Jeg frygter, at man bruger en indgribende teknik til at håndhæve noget så banalt som en privat adgangskontrol, siger han til TV 2.

- Det kan have den effekt, at folk holder sig fra Brøndby Stadion, selv om de gerne vil se fodbold, fordi de vil udsættes for overvågning, som man primært ser i Kina, og ikke i demokratiske stater som Danmark.

Jesper Lund, formand i IT-Politisk Forening, frygter at overvågning med ansigtsgenkendelse kan brede sig til resten af samfundet. Video: Camilla Pihl