Moren er død og faren i fængsel på livstid - bedsteforældre kæmper på tredje år for deres barnebarn

I 2016 mistede Lone og Morten Olsen deres 23-årige datter. Lige siden har de kæmpet for deres barnebarn, som blev anbragt hos drabsmandens familie.

I det lille rødbrune bjælkehus i byen Lohals på Langeland bærer alle rummene præg af, at ægteparret Morten og Lone Olsens barnebarn fylder meget i deres liv.

På spisebordet i udestuen ligger nogle figurer af strandskaller og sten ved siden af en limpistol, farver og perler. Det er efterladt, præcist som hun slap det for fem uger siden.

- Vi limede, siger 53-årige Morten Olsen med et højt grin som svar på, hvad en del af tiden gik med under det seneste weekendbesøg af barnebarnet.

Han er tæt og bredskuldret. Armene er muskuløse efter årtiers arbejde som brolægger. Ansigtet er rundt og mildt. Gennem vinduerne bag ham er der udsigt til skov og vild natur.

Hans kone, 51-årige Lone Olsen, kommer ind med termokande, kopper og kagetallerkner, som hun klemmer ind på et lille bord i hjørnet. Et af de få steder, der er ryddet for legesager. Ligesom sin mand er hun vant til hårdt fysisk arbejde. Oprindeligt er hun uddannet murer, men skiftede branche og blev kromutter på Lohals Kro.

I Lone og Morten Olsens hus i Lohals på Langeland fylder deres barnebarns ting rigtig meget. Selv i udestuen er det meste af pladsen optaget af legesager. De kæmper nu på tredje år for at få forældremyndigheden over barnebarnet, efter at deres datter blev dræbt af ekskæresten i 2016.
I Lone og Morten Olsens hus i Lohals på Langeland fylder deres barnebarns ting rigtig meget. Selv i udestuen er det meste af pladsen optaget af legesager. De kæmper nu på tredje år for at få forældremyndigheden over barnebarnet, efter at deres datter blev dræbt af ekskæresten i 2016. Foto: Susanne Nielsen / TV 2

Bjælkehuset har de selv bygget for 15 år siden, hvor de flyttede fra Odense til Nordlangeland. Her er deres to døtre vokset op, og her har deres barnebarn tilbragt de første fem år af sit liv.

Alt åndede idyl og tæt familiesammenhold i hjemmet. Lige indtil for tre år siden, hvor den ufattelige tragedie indtraf.

Deres ældste datter, Nanna, blev slået ihjel af sin ekskæreste Alexander, som er far til hendes barn. I april 2016 skød og dræbte han både hende og hendes nye kæreste på åben gade, mens deres femårige datter sad på bagsædet i hans bil og overværede det hele.

De efterfølgende år har været én lang kamp for Morten og Lone Olsen.

De har ikke alene måttet kæmpe for at klare sig igennem deres livs største sorg, men også for at bevare kontakten til barnebarnet, som umiddelbart efter dobbeltdrabet blev anbragt hos sin farmor – drabsmandens mor – og hendes kæreste.

Her, tre år senere, slås bedsteforældrene stadig om forældremyndigheden. Men der er endnu ikke truffet en endelig afgørelse om den nu otteårige piges fremtid.

For hvem har egentlig ret til pigen, når mor og stedfar er døde, og far er i fængsel på livstid?

Barnebarnets ankomst

Lige fra det øjeblik, Morten og Lone Olsens barnebarn kom til verden i august 2010, har en stor del af deres tilværelse drejet sig om hende.

Deres datter Nanna var kun 17 år gammel, da hun blev mor, så hun havde brug for deres støtte til at klare opgaven.

På grund af sin unge alder skulle Nanna og hendes 19-årige kæreste Alexander i de første tre måneder opholde sig på et familiebosted, hvor de var til observation i forældrerollen. Umiddelbart derefter flyttede de ind i bjælkehuset i Lohals.

- Vi kunne godt mærke, at Alexander var indelukket. Han brugte mere tid foran sin computer end sammen med sin datter. Men vi tænkte bare, at han var genert og umoden, husker Morten Olsen.

Morten Olsen ses her i en noget yngre udgave foran bjælkehuset. Her er han i gang med at gynge sit lille barnebarn, mens datteren Nanna filmer episoden på sin mobiltelefon.
Morten Olsen ses her i en noget yngre udgave foran bjælkehuset. Her er han i gang med at gynge sit lille barnebarn, mens datteren Nanna filmer episoden på sin mobiltelefon. Foto: TV 2-screendump

Den lille nybagte familie blev boende i huset i det næste halvandet års tid. Også Nannas lillesøster, Maria, fik opbygget et tæt forhold til sin niece, der både lærte at kravle og gå, mens de alle boede under samme tag.

Da Nanna og Alexander efterfølgende flyttede ind i et hus i nærheden, fortsatte den tætte familierelation, hvor mormor og morfar så deres barnebarn næsten hver dag.

Der begyndte dog at opstå problemer i forholdet mellem de unge forældre.

Ifølge bedsteforældrene viste Alexander sig at være jaloux og temperamentsfuld, og hidsigheden førte stadig oftere til vold og trusler.

Selvom Nanna forsøgte at skjule de blå mærker og fandt på undskyldninger for kærestens opførsel, blev episoderne værre, og i efteråret 2014 tog hun beslutningen om at forlade Alexander.

Chikanerierne fra ekskæresten fortsatte efter, at de var gået fra hinanden. Han opsøgte hende endda på plejehjemmet, hvor hun arbejdede som sosu-hjælper.

Nannas tilværelse blev dog lysere, da hun mødte den 12 år ældre Finn, som hun blev kærester med. Han var rar og omgængelig, og alle kunne lide ham. Også Nannas dengang fireårige datter, som vi her i artiklen har valgt at kalde ”Emma”.

23-årige Nanna Rækjær Olsen sammen med sin nye kæreste, den 35-årige Finn Roløkke Larsen. Her er de fotograferet i huset i Snøde på Langeland den sidste aften, de var i live.
23-årige Nanna Rækjær Olsen sammen med sin nye kæreste, den 35-årige Finn Roløkke Larsen. Her er de fotograferet i huset i Snøde på Langeland den sidste aften, de var i live. Foto: Privatfoto

- Emma elskede at kravle rundt på Finn, og han forkælede hende. Der var ingen tvivl om, at han var mindst lige så glad for hende, som hun var for ham, fortæller Lone Olsen.

Nanna flyttede ind i Finns hus i den lille by Snøde, som ligger seks kilometer syd for Lohals. Her var der masser af plads, og Emma fik et stort værelse. Hun begyndte også at gå i den lokale børnehave.

Via statsforvaltningen fik Nanna og ekskæresten Alexander etableret en deleordning, hvor han havde datteren hver anden weekend. En ordning, han tilsyneladende respekterede og overholdt.

Alt tydede på, at Nanna nu endelig kunne få ro til at skabe den trygge kernefamilie, som hun altid havde drømt om, og som hun kendte fra sin egen opvækst.

Snart blev hun gravid igen, og mormor og morfar glædede sig.

Ingen anede, at katastrofen lurede lige om hjørnet.

Da tragedien slog ned

Lone Olsen var i gang med at lukke efter en lang arbejdsdag på kroen i Lohals om aftenen søndag 17. april 2016, da telefonen ringede.

Hun tænkte, at det nok bare var hendes mand, der ville give hende en besked, før hun forlod kroen.

En fremmed og oprørt kvindestemme lød i røret. Det var en yngre kvinde, som grædende fortalte, at der havde været en skudepisode ved Nanna og Finns hus, og at Lone og Morten hellere måtte komme derud med det samme.

Lone Olsen fik fat i sin mand, og de kørte de seks kilometer ned til Snøde i fuld fart.

Synet, der ramte dem midt i byen på Snødevej, var skrækindjagende. Politiet havde afspærret området foran huset, og der holdt ambulancer og politibiler på tværs af vejen.

Da de kom ud af bilen, blev de mødt af Finns far. Han advarede dem om, hvad der var sket. At Nanna og Finn var blevet skudt og dræbt af Alexander.

Trods advarslen banede Morten og Lone sig vej gennem afspærringen og fandt deres højgravide datter liggende livløs på maven i vejkanten, og hendes kæreste lidt længere inde i rabatten.

- Vores første tanke var: Hvor er Emma henne? Er der sket hende noget? Sidder hun og gemmer sig inde i huset, eller er hun løbet væk? Vi vidste jo ikke, om hun var nået at blive afleveret, og vi kunne ikke få noget svar fra betjentene, fortæller Morten Olsen.

Hans og Lones 20-årige datter, Maria, var i mellemtiden ankommet til stedet fra den modsatte retning, sydfra fra Rudkøbing. Så de skyndte sig at gå hende i møde for at skåne hende mest muligt for det grufulde scenarie. Betjentene stillede sig op og dannede en skærm foran de blodige kroppe.

I de næste par timer blev de tre siddende i bilen ved gerningsstedet. Lammede af sorg.

Mens de prøvede at fatte det ubegribelige, at deres datter og søster var død, forsøgte de desperat at få svar på, hvor Emma var henne.

Men det eneste, de fik oplyst af politiet, var, at barnebarnet var i god behold, og at Odense Politi havde arresteret Alexander, da han var på vej over Svendborgsundbroen til Fyn.

Men hvad betød ”god behold”? Og hvor var Emma henne?

En uforståelig beslutning

Morgenen efter havde familien på Langeland endnu ikke fået klar besked om, hvor barnebarnet befandt sig, og hvordan hun havde det.

Lone Olsen gik i desperation ned i den lokale brugs for at læse aviserne. Måske hun kunne få noget nyt at vide der. En af de faste medarbejdere, som havde kendt hende og familien i mange år, løb hen og slog armene trøstende om hende. Så fik tårerne frit løb.

Op ad formiddagen fik hun og hendes mand besøg af et par betjente, der skulle foretage en afhøring.

Betjentene fortalte, at den femårige pige straks efter anholdelsen aftenen før var blevet kørt hen til sin farmor og papfarfar i Svendborg – næsten 50 kilometer derfra. Her skulle deres barnebarn blive, indtil andet blev bestemt.

For Lone og Morten Olsen var det en helt uforståelig beslutning at fjerne Emma fra sine vante og trygge rammer, når hun netop havde været udsat for så traumatisk en oplevelse som at overvære sin mor og stedfar blive dræbt.

Barnebarnet fra Langeland ses her på et af sine yndlingssteder - tæt ved vandet. Af hensyn til hendes anonymitet er hun blevet sløret på billedet, ligesom
Barnebarnet fra Langeland ses her på et af sine yndlingssteder - tæt ved vandet. Af hensyn til hendes anonymitet er hun blevet sløret på billedet, ligesom "Emma" er et opdigtet navn. Foto: Privatfoto

Og så var hun oven i købet blevet anbragt hos drabsmandens familie.

- Vi mener ikke, der er taget hensyn til barnets tarv. Hele hendes netværk er på Langeland. Det er her, hun er vokset op, og det er jo også her, hun har gået i børnehave og skulle begynde i skole, siger Morten Olsen.

TV 2 har fået aktindsigt i Langeland kommunes journal om sagen, og her fremgår det, at kommunens social- og familiechef Charlotte Jensen valgte at lade Alexander Jensen beslutte, hvor hans datter skulle bo. Kort efter dobbeltdrabet besøgte hun ham i arresten, og hun skrev følgende om besøget: "Alexander ønsker, at hans datter skal vokse op hos hans mor".

Der var dog kun tale om en midlertidig ordning i en kaotisk situation, lød det fra kommunen. Den endelige beslutning skulle træffes af statsforvaltningen.

Morten og Lone Olsen kæmpede for, at deres barnebarn skulle få lov at starte i skole sammen med sine kammerater i Snøde, som hun havde glædet sig til. Så de ansøgte straks om at få forældremyndigheden, så hun kunne bo hos dem.

Først et par uger efter drabene så de Emma igen. Det var i forbindelse med bisættelsen, som skulle finde sted i Snøde Kirke.

Den femårige
Den femårige "Emma" laver sin egen ceremoni ved sin mors kiste, før den officielle bisættelse går i gang. Ved siden af hende sidder hendes biologiske farfar, Levi Jensen, som også har søgt om at få forældremyndigheden over hende. Foto: Privatfoto

De havde på forhånd aftalt med den biologiske farfar, Levi Jensen, som også boede i Svendborg, at han skulle tage Emma med til Langeland, så hun kunne se kisterne, inden selve ceremonien gik i gang. For der ville komme flere hundreder mennesker i kirken, og at det ville blive for voldsomt for hende.

- Vi vidste jo ikke, hvordan hun havde det indeni, og det var rigtig svært. Men bare det at se hende og kramme hende betød meget, lyder det fra morfaren.

Den lille pige fik lov til at lave sin egen private ceremoni, hvor hun lagde små blomsterbuketter og tegninger på kisterne. Også til sin ufødte lillebror, som skulle have heddet Charlie.

Efter den officielle bisættelsesceremoni blev de to kister anbragt side om side i den samme rustvogn, og da den kørte fra kirken, lød Nannas og Emmas yndlingssang ’Tusind farver’ af Rasmus Seebach i højttalerne.

Ikke "part i sagen"

I månederne efter drabene var Morten og Lone Olsen meget bekymrede for, hvordan deres barnebarn havde det i Svendborg. Om hun trivedes, og om hun fik den hjælp, hun havde brug for til at bearbejde sin sorg.

De var også i tvivl om, hvordan de selv skulle gribe det an, når hun kom på besøg hos dem. For de ville for alt i verden ikke træde forkert og måske risikere at skade hende yderligere.

Det gør ondt, at vi som mormor og morfar ikke kan få lov at følge med i vores barnebarns liv og være der for hende

Morten Olsen, morfar til "Emma"

Blandt andet undrede de sig over hendes reaktion, når hun indimellem var lige ved at græde. Så sagde hun straks: ”Jeg græder ikke, jeg græder ikke!”, hvilket de aldrig tidligere havde oplevet hende sige.

Når de henvendte sig til kommunen eller til skolen i Svendborg, hvor hun var begyndt at gå, fik de hver gang samme standardsvar; at de ”ikke var part i sagen”, og at de derfor ikke måtte få nogen oplysninger om deres barnebarn.

- Det gør ondt, at vi som mormor og morfar ikke kan få lov at følge med i vores barnebarns liv og være der for hende, sådan som vi altid har været det, siger Morten Olsen.

Emma besøger gravstedet for sin mor, stedfar og ufødte lillebror, Charlie.
Emma besøger gravstedet for sin mor, stedfar og ufødte lillebror, Charlie. Foto: Privatfoto

Statsforvaltningen havde tre måneder efter drabene frataget Alexander Jensen forældremyndigheden over datteren. I den forbindelse havde man bedt Langeland kommune om at pege på, hvem der i stedet burde få forældremyndigheden.

Social- og familiechef Charlotte Jensen mente ikke, at nogen af bedsteforældrene på det tidspunkt var i stand til at tage sig af deres barnebarn. Alligevel besluttede hun, at pigen indtil videre skulle blive boende hos sin farmor og stedfarfar. Forældremyndigheden blev midlertidigt givet til en advokat i København.

I november 2017 begyndte selve drabssagen mod Alexander Jensen i byretten i Svendborg.

Under retssagen fortalte den drabsanklagede selv, at han havde fået ammunitionen til mordvåbnet - et oversavet jagtgevær, som han havde købt på Guloggratis.dk – af sin mors samlever, Emmas stedfarfar.

Under drabssagen i byretten i Svendborg blev det for meget for morfaren Morten Olsen. Han brød sammen, efter at det kom frem, at hans datters drabsmand, Alexander Jensen, havde været udsat for overgreb i sit barndomshjem i Svendborg - dér, hvor barnebarnet nu bor. På billedet trøstes han af sin hustru, Lone, og datteren Maria.
Under drabssagen i byretten i Svendborg blev det for meget for morfaren Morten Olsen. Han brød sammen, efter at det kom frem, at hans datters drabsmand, Alexander Jensen, havde været udsat for overgreb i sit barndomshjem i Svendborg - dér, hvor barnebarnet nu bor. På billedet trøstes han af sin hustru, Lone, og datteren Maria. Foto: TV 2

Denne oplysning gjorde mormoren og morfaren endnu mere utrygge ved tanken om, at deres barnebarn boede i det hjem.

Men det blev en tak værre ved det sidste retsmøde, hvor en mentalundersøgelse af Alexander Jensen blev gennemgået, før dommen skulle afsiges.

Han fik igen ordet til en afsluttende bemærkning, hvor han blandt andet fortalte om sin opvækst. Her nævnte han, at han havde været udsat for overgreb i barndomshjemmet.

Dét var dråben for Morten Olsen. Han brød sammen, så snart han trådte ud af retslokalet. Hans barnebarn skulle for alt i verden fjernes fra hjemmet i Svendborg.

Hun skulle hjem til Langeland. Slut!

Men det skulle vise sig at blive langt sværere end som så.

Overvåget af psykologer

Umiddelbart efter, at de belastende oplysninger var kommet frem i retten, sendte Morten og Lone Olsen en bekymringsmail til Langeland kommune. De ville have deres barnebarn væk fra hjemmet i Svendborg.

Igen var det social- og familiechef Charlotte Jensen, der personligt håndterede sagen. Hun orienterede advokaten, der havde fået forældremyndigheden over pigen. Samtidig ringede hun til dommeren og anklageren.

Ifølge et notat, som TV 2 har fået aktindsigt i, kunne dommeren og anklageren tilsyneladende ikke genkende oplysningerne om overgreb.

Fyns Politi bekræftede imidlertid, at Alexander Jensen fik patronerne til de dræbende skud af sin stedfar. Alligevel blev det konkluderet i papirerne, at politiet ikke havde ”fundet belæg for at gøre yderligere”.

Herefter kontaktede Morten og Lone Olsen en ny advokat, som skulle hjælpe dem med at få deres barnebarn tilbage.

De klagede over social- og familiechefen Charlotte Jensens afgørelser og den langsommelige sagsbehandling, der gik ud over barnebarnet.

Parret følte, at de gang på gang løb panden mod en mur og kun fik uforståelige svar retur fra Ankestyrelsen, som hver gang gav kommunen medhold.

Vi havde følelsen af, at vi var helt usynlige, og at vi slet ikke eksisterede

Morten Olsen, morfar til "Emma"

Morten og Lone Olsen øjnede dog håb, da kommunen i sommeren 2017 besluttede at igangsætte en forældrekompetence-undersøgelse, som skulle vurdere, hvilket af de tre hold bedsteforældre, der var bedst egnede til at tage sig af pigen.

Mormor og morfar, farmor og stedfarfar og den biologiske farfar havde nemlig alle søgt om at få forældremyndigheden over deres barnebarn.

Bedsteforældrene skulle hver især gennemgå en større personligheds- og intelligenstest. Og ad flere omgange blev de overvåget af psykologer, mens de havde samvær med Emma.

Resultatet af undersøgelsen lå klar i begyndelsen af 2018. Ifølge psykologerne var mormoren og morfaren egnede til at tage vare på deres barnebarn. Psykologerne advarede endda om, at pigen kunne blive mere traumatiseret, hvis hun mistede den tætte kontakt til dem og de kendte rammer på Langeland.

Emma (t.h.) leger med en af sine kammerater, som bor tæt ved mormoren og morfarens hus på Langeland.
Emma (t.h.) leger med en af sine kammerater, som bor tæt ved mormoren og morfarens hus på Langeland. Foto: Privatfoto

Social- og familiechef Charlotte Jensen valgte dog at se bort fra undersøgelsen, som hun kasserede.

Morten og Lone Olsen klagede igen over Langeland kommune. Uden noget resultat.

Herefter blev deres samvær med Emma yderligere sat ned. Fra at have set hende en gang hver 5. uge, så de hende nu kun hver 10. eller 11. uge.

- Vi havde følelsen af, at vi var helt usynlige, og at vi slet ikke eksisterede, lyder det fra Morten Olsen.

Kort efter stoppede Charlotte Jensen som social- og familiechef i Langeland Kommune og rykkede til en anden kommune. Inden da sendte hun et otte siders sammendrag af sagen til statsforvaltningen.

I dén anbefalede hun, at farmoren og stedfarfaren skulle adoptere pigen.

Ny ansøger om forældremyndigheden

Ved Charlotte Jensens afgang blev en ny social- og familiechef, Lone Bjerregaard, ansat i Langeland kommune i foråret 2018.

Hun tog afstand fra sin forgængers indgriben i sagen og afviste, at kommunen skulle tage stilling til forældremyndighedssager, som ligger hos statsforvaltningen.

Nogle måneder senere iværksatte statsforvaltningen en ny psykologundersøgelse. Denne gang med udgangspunkt i en børnesagkyndig vurdering.

Det betød, at Emma nu også selv skulle høres i sagen.

Udover de tre hold bedsteforældre var der kommet endnu en ansøger om forældremyndigheden på banen: Emmas moster, Maria. Hun havde købt hus i Rudkøbing på Sydlangeland, hvor hun boede sammen sin kæreste og hans otteårige søn.

De to søstre Maria (t.v.) og Nanna ses her sammen kort før, tragedien ramte. Søstrene lignede hinanden både fysisk og mentalt. Den største forskel var, ifølge deres forældre, at Nanna var indadvendt, mens lillesøsteren Maria er mere udadvendt.
De to søstre Maria (t.v.) og Nanna ses her sammen kort før, tragedien ramte. Søstrene lignede hinanden både fysisk og mentalt. Den største forskel var, ifølge deres forældre, at Nanna var indadvendt, mens lillesøsteren Maria er mere udadvendt. Foto: Privatfoto

Den børnesagkyndige undersøgelse blev sat i værk i august 2018, og det var en ny psykolog, der skulle undersøge forholdene hos de tre sæt bedsteforældre.

I foråret 2019 kunne parterne se det endelige resultat.

Undersøgelsen konkluderede endnu engang, at mormor og morfar var egnede til at have Emma boende. Maria blev også anbefalet som et oplagt valg på grund af hendes unge alder og tætte relation til sin niece.

Til gengæld opfordrede psykologen til, at pigen snarest muligt skulle fjernes fra farmoren, da hun ikke kunne bearbejde sin sorg i hjemmet i Svendborg, hvor der, ifølge rapporten, kun var billeder af hendes far på væggene, og hvor hendes afdøde mor ikke blev omtalt.

Psykologen vurderede desuden, at pigen havde akut brug for behandling.

Alligevel kan der gå lang tid endnu, før sagen afsluttes.

Statsforvaltningen blev nemlig nedlagt per 1. april, og sagen er nu overgået til en ny instans, Familieretshuset, som skal træffe en afgørelse.

Herefter kan afgørelsen indbringes for retten, og så kan der gå yderligere op til otte måneder, før Emmas skæbne bestemmes.

Kæmpe svigt af et lille barn

I bjælkehuset på Nordlangeland er Lone og Morten Olsen fortsat dybt frustrerede.

Selvom de nu endelig er blevet set og hørt af professionelle folk, føler de ikke, at der sker noget som helst.

- Vores barnebarn har akut behov for psykologhjælp. Det blev fastslået i den børnesagkyndige undersøgelse, men alligevel er der ingen, der gør noget. Det er ubegribeligt, og det er et kæmpe svigt af et lille barn, siger Morten Olsen.

I forbindelse med den kommende forældremyndighedssag betragtes de unge bedsteforældre for første gang som ”en part i sagen”, og de har fået indblik i deres barnebarns situation.

- Vi har fået en ordentlig stak papirer på over 140 sider, hvor vi kan læse om, hvordan Emma har haft det i de seneste tre år. Blandt andet er der udtalelser fra psykologer, fra en legeterapeut og fra Emma selv. Og de viser desværre, at det ikke går særligt godt, lyder det fra morfaren.

Nu glæder de sig bare til det næste besøg af barnebarnet.

- Så snart hun træder ind ad døren, bliver alt godt. Så løsner der sig en klump i maven, og vi glemmer alle bekymringer og spekulationer, som sagen har ført med sig. Når hun er her, pyyh, så kan vi slappe af, forklarer Morten Olsen.

Hvis de i morgen skulle få at vide, at deres barnebarn skal bo hos dem permanent, er de også helt klar til det.

Parret har for længst indrettet deres hverdag sådan, at det passer til at have et skolebarn boende. Lone har ændret sine arbejdstider, så hun ikke længere har aftenåbent på kroen, men kun laver catering-mad på bestilling.

Lone Olsen står foran bjælkehuset i Lohals. På den store dobbeltgrund er der masser af plads til at boltre sig på for barnebarnet, som blandt andet elsker at klatre i træer.
Lone Olsen står foran bjælkehuset i Lohals. På den store dobbeltgrund er der masser af plads til at boltre sig på for barnebarnet, som blandt andet elsker at klatre i træer. Foto: Susanne Nielsen / TV 2

Lone Olsen viser rundt i resten af huset, hvor to værelser er reserveret til barnebarnet. Det ene til at sove i og det andet til at lege i. Derudover har de et enkelt soveværelse til sig selv. Men for det meste ender det med, at Emma falder i søvn imellem dem i dobbeltsengen.

I stuen hænger to malerier af Emma, der sidder strålende glad midt i en kornmark. De er malet på en af de dage, hvor hun var med sin mor og Finn ude at køre på en af hans store landbrugsmaskiner.

Morten og Lone Olsen håber, at de vil få det samme lykkelige smil at se på deres barnebarns ansigt i fremtiden.

TV 2 Dokumentar har forelagt sagens oplysninger for farmoren og stedfarfaren samt tidligere social- og familiechef i Langeland kommune Charlotte Jensen. Men ingen af dem har ønsket at stille op til interview.

Se dokumentaren 'Kampen om vores barnebarn' på TV 2 PLAY lige nu - eller torsdag klokken 20.00 på TV 2.