Rapport: Sociale medier kan øge unges velbefindende

Unge i Norden er betydeligt mere aktive på de sociale medier end jævnaldrende i resten af Europa.

Unges trivsel på sociale medier afhænger i høj grad af, hvad de unge bruger de sociale medier til.

Det viser en ny stor rapport udarbejdet af Happiness Research Institute på foranledning af Nordisk Ministerråd.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af spørgsmål rettet til 1160 unge fra de fem nordiske lande. Alle er rekrutteret via Facebook og et overvældende flertal på 82 procent er piger.

Ud fra deres svar konkluderer rapporten, at vi mangler nuancer i vores syn på de sociale medier. Ofte bliver der sat direkte lighedstegn mellem tidsforbrug af sociale medier og potentielt spild af liv eller social afsondrethed hos brugerne. Men så enkelt er det ikke.

- At tale trivsel i forhold til sociale medier bliver ofte til en kamp mellem teknologientusiaster og teknologiforskrækkede. Vi har brug for flere nuancer, siger Anne-Mette Thorhauge, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, i rapporten.

Rapporten viser, at for eksempel deling af links og direkte kontakt med vennerne over chat faktisk øger unges velbefindende.

Mere passivt brug, hvor man kigger på andres profiler eller lader blikket glide over nyhedsfeeds, er derimod oftere med til at give unge en følelse af ensomhed og lavt selvværd.

Særligt piger reagerer negativt

Det er særligt unge piger og socialt sårbare, der reagerer negativt på brugen af sociale medier.

Når folk poster ting på sociale medier, der ser rigtig spændende ud, så er det ikke fedt, når man selv sidder og har det dårligt

Hanne Nielsen, studerende

Det billede kender man på mødestedet Ventilen, der hjælper og støtter ensomme unge. En af dem er Hanne Nielsen på 23 år. Hun er studerende og har tidligere kæmpet med ensomhed. Blandt andet som følge af sin omgang med sociale medier.

- Når folk poster ting på sociale medier, der ser rigtig spændende ud, så er det ikke fedt, når man selv sidder og har det dårligt. Man får det lidt mere dårligt med sig selv, siger hun til TV 2.

Det kan være selvforstærkende at blive en 'betragter' af andres liv. Det oplevede Hanne Nielsen på egen krop.

- Et er, at man har det dårligt, men man får det mere dårligt, når man ser, hvordan andre går til sociale arrangementer, som man ikke er en del af. Det handler om, at man bare vil inviteres, så man ved, at de tænker på en. Men sådan en manglende invitation, den betyder noget. Så kan man godt føle sig uden for, siger Hanne Nielsen.

I dag har hun lagt mere distance til de sociale medier. Og hun har fået det bedre.

- Jeg er kommet ud af ensomhed, men den popper stadig op en gang i mellem. Men jeg har ikke samme oplevelser med de sociale medier, som jeg havde før. Jeg er blevet mere ligeglad med, hvad andre poster, siger Hanne Nielsen.

De mest aktive i Europa

I dag er stort set alle unge i Norden at finde på sociale medier. En undersøgelse med data fra Danmark, Finland, Norge og Sverige fra 2017 viser, at unge i Norden mellem 15–25 år er meget aktive på flere sociale medier.

Rapporten konkluderer også, at de er betydeligt mere aktive på de sociale medier end jævnaldrende i resten af Europa.

Brugen af de sociale medier ændrer sig dog med alderen og ens livssituation.

- Når man er ung, giver det god mening at have en bred bekendtskabskreds. Når man har børn og en fast livspartner, så samler ens sociale interaktion sig om få mennesker, og så skifter brugen af sociale medier. Det kan så ændre sig igen, hvis man bliver skilt. Livssituationen betyder meget for, hvordan man bruger sociale medier, siger Anne-Mette Thorhauge.