Tanev: Ekstreme danske somre vil blive endnu mere ekstreme

De to seneste somre har været præget af et ensartet, ekstremt vejr. I 2018 var sommeren tør og varm, og i 2017 kold og våd. Og det er ikke tilfældigt.

Afsvedet græs, brændende sol og knastør jord.

Sådan var scenariet for de danskere, der valgte at tilbringe sommeren herhjemme sidste år. For mange var det særdeles kærkomment med sådan en solrig ”rosé-sommer”, som stod i skarp kontrast til den regnfulde og kolde sommer året før.

Men selvom somrene i 2017 og 2018 var vidt forskellige, havde de det til fælles, at de begge var meget ekstreme med én slags vejrtype gennem flere måneder.

- De to somre er sådan set et meget godt billede på, hvad der er ved at ske med vores klima: At vores ekstremer bliver endnu mere ekstreme, og at vores vejrmønstre bliver mere fastlåste, siger TV 2s meteorolog Peter Tanev og tilføjer:

- Vi har for eksempel lige oplevet en marts måned, der var rekordvåd, og en april, som var rekordsolrig.

Her ses et satellitbillede af Slagelse i henholdsvis den frodige sommer 2017 (t.v.)  og den tørkeramte sommer i 2018.
Her ses et satellitbillede af Slagelse i henholdsvis den frodige sommer 2017 (t.v.) og den tørkeramte sommer i 2018. Foto: ESA

Det ekstreme danske vejr hænger nøje sammen med de globale klimaforandringer, som ifølge FNs klimaeksperter er menneskeskabte.

- Vi er nu nået dertil, hvor vi med 99,9 procents sikkerhed kan sige, at det er menneskets CO2-udledninger, der påvirker klimasystemet, siger professor i klimaændringer Sebastian Mernild til TV 2.

I BBC-dokumentaren ’Klimakrisen – de hårde facts’, som blev vist torsdag på TV 2, advarede blandt andre natur-veteranen sir David Attenborough om, at mennesket står overfor den største udfordring i tusindvis af år. Og at vi kun har kort tid, hvis vi skal gøre os håb om at vende udviklingen.

Stigende temperatur på Arktis skaber fastlåst vejr hos os

Men hvad er så forklaringen på, at den globale opvarmning skaber ekstremt vejr i Danmark?

Faktisk skal vi op på klodens nordligste punkt – og derefter yderligere 30 kilometer op i atmosfæren. For dér finder vi Polar Vortex, som er en hvirvelvind, der ligger over Nordpolen og roterer mod urets retning.

Fra Polar Vortex udspringer de kraftige jetstrømme, der blæser fra vest mod øst i otte-ti kilometers højde over vores breddegrader.

Jetstrømmene på den nordlige halvkugle, set ude fra Rummet. Klimaændringerne betyder, at de kraftige vindstrømme nu bugter sig mere end tidligere.
Jetstrømmene på den nordlige halvkugle, set ude fra Rummet. Klimaændringerne betyder, at de kraftige vindstrømme nu bugter sig mere end tidligere. Foto: NASA

Jetstrømmen fungerer som en slags barriere mellem den kolde luft oppe fra Arktis og den varme luft nede fra Ækvator. Temperaturforskellen mellem nord og syd bevirker, at jetstrømmen bevæger sig i bølger rundt om Jordens nordlige halvkugle.

- Man kan sammenligne det lidt med et gardin eller et bruseforhæng, der blafrer på grund af temperaturforskellen mellem de varme dampe på den ene side og den kolde luft på den anden side, siger klimaforsker Sebastian Mernild.

Men det, der er sket i de senere årtier, er, at Arktis er blevet meget varmere. Faktisk er gennemsnitstemperaturen i de arktiske egne steget to-tre gange mere end på resten af kloden.

Det betyder, at temperaturforskellen mellem nord og syd er blevet mindre, og at jetstrømmene bevæger sig langsommere og i større bølger, der samtidig ligger mere fastlåst end tidligere.

square to 16x9

- Jetstrømmen er blevet mere geografisk stationær over længere tid. Så afhængigt af om man befinder sig på den ene eller den anden side af den, får man enten køligere og regnfuldt vejr eller varmt og tørt vejr i en længerevarende periode, forklarer Sebastian Mernild og fortsætter:

- Det var derfor, at sommeren i 2017 var præget af meget koldt og fugtigt vejr gennem længere tid. Netop fordi det var det samme vejrsystem, vi så dag efter dag og uge efter uge. Det samme var tilfældet i 2018, som var varm og regnfattig.

Da jetstrømmen nu danner større kurver end før, betyder det samtidig, at den iskolde polarvind fra Arktis indimellem strømmer længere ned mod syd end tidligere. Dét er forklaringen på de ekstreme kuldegrader, som flere gange har ramt det østlige og centrale USA om vinteren, blandt andet i januar i år.

Ekstrem kulde over Chicago 30. januar 2019.
Ekstrem kulde over Chicago 30. januar 2019. Foto: Joshua Lott / Ritzau Scanpix

Varme sommerdage bliver endnu varmere

I de seneste 20 år er gennemsnitstemperaturen i verden steget med 0,7 grader. Og noget tyder på, at den udvikling bare vil fortsætte med ufortrøden styrke.

Alene inden for de seneste 12 år har de 10 af årene været de varmeste, der nogensinde er blevet registreret på kloden.

Vi snakker rigtig meget om klimaforandringerne i forhold til vores børn og børnebørn. Men vi er jo faktisk midt i dem. De er i gang

Peter Tanev, meteorolog på TV 2 Vejret

I Danmark er situationen faktisk endnu værre. For her er gennemsnitstemperaturen steget med 1,7 grader - altså dobbelt så meget som i resten af verden.

I de seneste årtier er der da også sat flere lokale varmerekorder end tidligere i historien.

- Hvis vi kigger på de højeste temperaturer i de enkelte måneder eller på månedernes gennemsnit, så er der rigtig mange af varmerekorderne herhjemme, der er samlet inden for de seneste 25 år. Til gengæld er kulderekorderne spredt over de seneste 150 år, og vi finder ikke ret mange af dem i de sidste 20-30 år, siger Peter Tanev og fortsætter:

Plæneklipperen blev arbejdsløs i sommeren 2018, hvor der ikke var meget græs at slå.
Plæneklipperen blev arbejdsløs i sommeren 2018, hvor der ikke var meget græs at slå. Foto: Martin Frøland / Ritzau Scanpix

Fem varmeste somre i Danmark

Fire ud af de fem varmeste somre herhjemme kan findes inden for de seneste 25 år. 

  • 17,7 grader (1997)
  • 17,7 grader (2018)
  • 17,5 grader (1947)
  • 17,5 grader (2002)
  • 17,3 grader (2003)

Tallene er et gennemsnit for juni, juli og august, beregnet ud fra temperaturen over et helt døgn. I mere normale år ligger døgngennemsnittet på 15,3 for juni måned,16,7 for juli og 15,7 for august.

Der er foretaget landsdækkende temperaturmålinger siden 1874.

- Så der er en ubalance. Og selvom det er svært at sige, at den enkelte varmerekord skyldes klimaændringer, så er det noget andet, når det pludselig sker måned efter måned. Vi snakker rigtig meget om klimaforandringerne i forhold til vores børn og børnebørn. Men vi er jo faktisk midt i dem. De er i gang.

Ifølge TV 2-meteorologen kan vi regne med, at de varmeste sommerdage vil blive endnu varmere. Det skyldes, at vi oveni en sommerdag på for eksempel 30 grader skal lægge den generelle temperaturstigning i Danmark på 1,7 grader.

- Hvis man, som jeg, er født før 1980, vil man opleve, at de varmeste sommerdage kommer til at overstige dem, vi havde, da vi var børn, med minimum halvanden grad, forklarer han.

Flere og kraftigere skybrud

En global temperaturstigning på en halv grad lyder måske ikke af så meget, men alligevel har den ret store konsekvenser for klimaet herhjemme og i resten af verden.

For når luften er varmere, kan den indeholde mere fugt, og det betyder blandt andet, at der oftere opstår skybrud og tropiske uvejr – med deraf følgende risiko for oversvømmelser.

- Når der frigives mere fugtighed fra en varm atmosfære, så er det, at man ser de her pludselige og meget kraftige regnskyl, siger klimaforsker Sebastian Mernild.

Viadukt på Frederiksberg i København er oversvømmet efter skybrud i juni 2016. Personer reddes ud af deres oversvømmede biler.
Viadukt på Frederiksberg i København er oversvømmet efter skybrud i juni 2016. Personer reddes ud af deres oversvømmede biler. Foto: Martin Sørensen / Ritzau Scanpix

Ifølge en undersøgelse lavet af DMI vil udviklingen med de hyppigere skybrud fortsætte i fremtiden.

Men selvom der således kommer større mængder regn på kort tid, vil somrene generelt blive mere tørre.

- Hvis vi laver en sammenligning med det gamle klima, så kunne man for eksempel sige, at der faldt 100 millimeter regn i løbet af en sommer, hvor nedbøren var fordelt over 20 dage. Det vil sige, at der faldt fem millimeter på en typisk regnvejrsdag. I det nye klima falder der måske kun 75 millimeter i løbet af en sommer, men fordelt på tre regnvejrsdage giver det hele 25 millimeter per gang, siger Peter Tanev og konkluderer:

- Så den enkelte regnvejrshændelse bliver voldsommere og kraftigere, men der vil være færre af dem, og sommeren vil som helhed blive mere tør.

Større sandsynlighed for ekstrem sommer

Hvordan den kommende sommer bliver, er der endnu ingen sikre forudsigelser om.

Ifølge DMI's seneste sæsonprognose vil den ikke blive så varm som sidste år, men heller ikke så kold som forrige år. Man forventer, at den vil blive mere blandet med lidt byger.

Det kunne næsten lyde, som om den gode, gamle og mindre ekstreme danske sommer vender tilbage. Men ifølge Peter Tanev er det ikke tilfældet.

- Sådan som klimaet har ændret sig, vil der være større sandsynlighed for, at vores somre generelt bliver mere ekstreme, end de var for 20-30 år siden, siger han.

Da den globale klimaudvikling har så stor en indvirkning på vejret i de enkelte lande, bliver det stadigt vigtigere at kunne lave mere præcise langtidsprognoser.

Derfor er nogle af verdens dygtigste klimaforskere nu i gang med et femårigt projekt, der skal kunne gøre det muligt at forudsige regionale klimavariationer inden for få måneder og op til flere år.

- Det er noget, der bliver forsket meget i, fordi det har så store samfundsmæssige konsekvenser og betydning, når vejret bliver mere ekstremt, lyder det fra Sebastian Mernild, der til daglig leder Nansen Center i Bergen, der er et af de mest anerkendte klimaforskningscentre på verdensplan.

Den danske professor er desuden udvalgt af FN's klimapanel (IPCC) som hovedforfatter på den sjette IPCC-rapport, der udkommer i 2021.

Se 'Klimakrisen - de hårde facts' lige nu på TV 2 PLAY.