16x9

Kom med ind i et hus, der ikke er tilsluttet noget som helst og koster 5000 kroner om året

Under valget skriver mellemøstkorrespondent Steffen Jensen om den danske såkaldte 'udkant'. Dette er hans personlige beretning om et klimavenligt hus.

Kan man bo og leve helt uden at gøre skade på omgivelserne og miljøet?

Det er der mange, der spekulerer over. Vi ved godt alle sammen, at det er nødvendigt, men kan det overhovedet lade sig gøre?

Vælgerne er bekymrede for klimaet. Det viser alle meningsmålingerne. Især den yngre del af befolkningen er utilfredse.

Klimakrisen figurerer højt på dagsordenen over problemer, politikerne skal tage fat på, hvis det står til vælgerne. Politikere og partier konkurrerer af samme grund også for at se en smule grønnere ud end de andre. I hvert fald så længe der er valgkamp.

Når man taler med mange unge, så siger de samstemmende, at politikerne mest af alt taler. De gør ikke ret meget. Og det lidt, de gør, forslår ”som en skrædder i helvede”.

Unge, der har lagt livet om

På min 'opdagelsesrejse' rundt i Danmark for at lære mit gamle fædreland at kende støder jeg gang på gang på unge, der forsøger at gøre noget for klimaet. I særdeleshed unge, der er flyttet ud på landet og har lagt deres liv om.

Man kan dog ikke ”melde sig ud af samfundet”. Vores huse er koblet på vandledningerne, og afløbene er ofte tilsluttet en kommunal kloakering. Vi får vores strøm ind fra det lokale elselskabs højspændingsledninger, og vores indflydelse på, om den strøm er lavet af danske vindmøller eller kommer fra et europæisk kulfyret kraftværk, er begrænset. Så vi har kun i begrænset omfang magt over vores eget CO2-aftryk.

Så hører jeg om 'off grid-huset'.

Off Grid-huset i Brenderup. Bæredygtigt, CO2-neutralt, hviler i sig selv, sviner ikke og alt kan genbruges.
Off Grid-huset i Brenderup. Bæredygtigt, CO2-neutralt, hviler i sig selv, sviner ikke og alt kan genbruges. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Kan genbruges, når det ikke er et hus mere

Et hus, som ikke er tilsluttet noget som helst. Hverken vand, el eller kloakering. Det er slet ikke på nettet. Det er off grid.

Huset hviler i sig selv. Byggematerialerne er helt igennem naturlige. Halmballer, ler, træ og andre materialer fra omgivelserne. Det har slet ikke svinet at lave. Materialerne er hentet i lokalområdet, og det hele kan genbruges, når husets liv en dag udrinder.

Og som den økologiske rosin i den vegetariske pølseende, så har det ovenikøbet været billigt at bygge, og det koster næsten ingenting at bo i.

Det er jo en prototype af et hus, der er bygget af fantaster

Ole Dedenroth, forstander

Hvor godt kan det næsten blive?

Der findes allerede sådan et hus på Vestfyn. På Brenderup Højskole. Udtænkt af den daværende højskolelærer Steen Møller og bygget sammen med højskoleeleverne.

Det hus må jeg se.

Steen Møller er manden bag off grid-huset.
Steen Møller er manden bag off grid-huset. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Højskolens lune

Jeg har altid haft et blødt punkt for den danske højskolebevægelse. Højskolen er efter min mening noget af det smukkeste, Danmark har skabt.

Jeg nåede desværre aldrig selv at være elev på en højskole, da jeg var ung. Sidenhen har jeg dog i nogle år været tilknyttet Rødding Højskole i Sønderjylland som lærer på højskolens sommerkurser. Da oplevede jeg højskoletankens skønhed indefra. Og på den måde fik vores børn også samtidig en årlig injektion af koncentreret danskhed.

Med disse rørstrømske tanker om højskolen i baghovedet nærmede jeg mig Brenderup, og jeg blev ikke skuffet. Som på de fleste andre højskoler, jeg har været på, blev jeg modtaget med gæstfrihed og åbne arme. Både af lærere og elever.

Fra Zimbabwe til Japan

Eleverne kommer i øvrigt fra det meste af verden. Jeg ankom lige til frokost, og i den fælles spisesal nød jeg champignonsuppe sammen med et par unge piger fra Japan, en ung fyr fra Zimbabwe og en dansker.

Fællesspisning på Brenderup Højskole.
Fællesspisning på Brenderup Højskole. Foto: Steffen Jensen / TV 2

De var alle kommet, fordi Brenderup Højskole er kendt vidt og bredt for sit fokus på bæredygtighed. Ikke bare i teori – men også i praksis. Man taler naturligvis om klimakrisen, men ikke bare det, man forsøger også at inspirere de unge til at gøre noget ved den, og på højskolen lærer de ved praktisk arbejde hvordan.

Derfor off grid-huset.

- Det er jo en prototype af et hus, der er bygget af fantaster, siger højskoleforstander Ole Dedenroth med en underspillet ironi, da vi spadserer ud for at se off grid-huset.

- Det er bygget af folk, der har fået modet til at turde.

Ole Dedenroth i drivhusdelen af off grid-huset.
Ole Dedenroth i drivhusdelen af off grid-huset. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Mens vi går ind i huset, forklarer Ole, hvordan huset ikke er tilsluttet hverken el-, vand- eller kloaknettet. Derfor er det off grid.

- Vores CO2-aftryk skal være minimalt, og vi skal ikke svine. Det er også derfor, at der ikke kommer røg ud af vores skorsten. Vi renser al røgen. Vi renser selv vores vand, siger han.

Regnvand bliver til brugsvand

Off grid-huset ligner mest af alt et mindre hus af naturtræ, som er opført inde i et meget større drivhus, der er fuld af grønne planter.

Regnvandet fra det store drivhustag opsamles og bliver til husets brugsvand. Spildevandet sendes ud i en sivebrønd udenfor, hvor det grovrenses, og derefter bruges det hele til overrisling og gødning inde i drivhuset.

Huset skal inspirere andre unge til at lave lignende projekter.
Huset skal inspirere andre unge til at lave lignende projekter. Foto: Steffen Jensen / TV 2

- Det meste af det, vi udleder i vores spildevand, bliver til kvælstof. Og planterne her lever af kvælstof og spildevand, forklarer Ole.

Han peger på alle de grønne urter og grøntsager, der vokser frem i drivhuset.

- Du kan se, hvor godt gang der er i planterne. Så drivhuset er i virkeligheden også en del af et rodrensningsanlæg.

Det er ikke nok at kunne teorien. Man må også kunne bygge bæredygtigt i praksis.
Det er ikke nok at kunne teorien. Man må også kunne bygge bæredygtigt i praksis. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Røg bliver til radiatorer

Brændeovnen inde i køkkenalrummet, som også opvarmer vandet, har ikke nogen konventionel skorsten.

Røgen ledes igennem kanaler i et par af væggene, som dermed også fungerer som radiatorer, og renses til slut i en tønde fyldt med kompost, savsmuld og brugte kaffebønner udenfor. Sidenhen har de fundet ud af, at blandingen i tønden bliver et helt ideelt vækstmedium at dyrke spisesvampe i.

- Men den læring her får man først, når man får fingrene helt ned i materien. Det er ikke noget, man kan lære ved bare at læse om det i en bog, siger Ole Dedenroth.

På taget sidder desuden en række paneler med solceller, som producerer elektricitet til huset.

Og prisen? Det er til at betale

Fordi de på Brenderup Højskole ikke bare diskuterer et sådant hus i teorien, men faktisk bygger det og ser, hvordan det virker, åbenbarer der sig en lang række problemer, som man ellers ikke ville have opdaget.

Problemerne er alle sammen blevet løst hen ad vejen. Altid så lavpraktisk som muligt.

5000 kroner om året - det er prisen for at bo off grid.
5000 kroner om året - det er prisen for at bo off grid. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Og hvad der er lige så vigtigt; det er til at betale sig fra at bo i sådan et hus. Huslejen for at bo i huset er 5000 kroner, forklarer Ole og holder så en vel planlagt kunstpause for at give fortsættelsen endnu større effekt:

- … Om året.

Han stirrer mig intenst ind i øjnene for at se min reaktion og sikre sig, at jeg helt har forstået, hvad han lige har sagt.

- Så det kan jo for eksempel betyde, at jeg ikke behøver at arbejde så meget længere.

Giver frihed i livet

Det bæredygtige øko-hus handler altså ikke bare om at kunne bygge og bo uden at ødelægge miljøet omkring os. Det handler også om at give muligheder til husets beboere for at omprioritere deres måde at leve på.

De unge mennesker, som kommer her, ved alt om klimakrisen. Men derefter så står de lidt på bar bund

Steen Møller

Mange af os slider og slæber fra morgen til aften, år ud og år ind, for at kunne bo inde i storbyerne og betale afdragene på vores huslån, alt imens de mennesker i vores liv, der har mest brug for os, og som betyder mest for os – vores børn – lige så stille vokser op og flytter hjemmefra, inden gælden er betalt af, og vi kan begynde at slappe lidt af. Når vi endelig får tid til børnene, så er de allerede selv blevet forældre og fanget i deres hektiske arbejdsliv.

Så det bæredygtige træhus inde i drivhuset handler også om livsværdier og livskvalitet. Og det tilbyder muligheden for at prioritere anderledes, end vi gør i dag.

Steen Møller fortæller på højskolen.
Steen Møller fortæller på højskolen. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Skal inspirere andre selvbyggere

Off grid-huset er allerede bygget og står frit tilgængeligt for alle at se og tage ved lære af. Det bruges mest til fremvisning og som klasselokale for andre selvbyggere, der har planer om noget lignende.

Konstruktøren, Steen Møller, som tidligere var lærer på Brenderup Højskole, kommer stadigvæk forbi for at dele ud af sine erfaringer. Det gjorde han også overfor en gruppe potentielle selvbyggere, da jeg besøgte højskolen.

- De unge mennesker, som kommer her, ved alt om klimakrisen. Men derefter så står de lidt på bar bund med spørgsmålet: "Hvad kan jeg selv gøre?". Her hjælper det jo ikke bare at fortsætte med at snakke om det. Blive ved med at kigge på det. Vende og dreje det og sætte sig ind i flere og flere detaljer. Det er jo for længst blevet tid til at handle, og det kan mange unge ikke. Det har de ikke lært, konkluderer Steen Møller skråsikkert på sit klart klingende jyske, som jeg også tror lidt er blevet hans varemærke.

Selv reklamebureauerne har jo fundet ud af, at taler hovedpersonerne i deres reklamer en smule jysk, så fremtræder de ærlige, reelle og uden skumle bagtanker.

- Erfaringer bygger på fejltagelser

På Brenderup Højskole lærer de unge at arbejde praktisk, og det er ligeså vigtigt eller måske endnu vigtigere end en stor teoretisk viden.

square to 16x9
Her underviser Steen Møller en gruppe potentielle selvbyggere i off grid-huset. Foto: Steffen Jensen / TV 2

- Kære venner, siger Steen Møller til højskoleeleverne.

- Det er vigtigt at gøre det klart, at praktiske erfaringer bygger på fejltagelser. Man skal begå fejlene, erkende dem, analysere dem og finde løsninger, for så kommer man videre. Det er de unge ikke vant til. De har for pokker været spærret inde på institutioner, siden de var to år gamle eller mindre. De har været i et system, hvor man lære at jagte ét og kun ét rigtigt facit, mens alt andet er forkert. Og da du gerne selv vil være perfekt, søger du altid kun efter det rigtige facit.

Anna Gundersen, som tager en pause fra antropologistudierne for at gå på højskole og lære den praktiske side af bæredygtigt selvbyggeri, er enig.

Højskolen ligger på det nordvestlige Fyn.
Højskolen ligger på det nordvestlige Fyn. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Det er det praktiske arbejde, der virkelig betyder noget. At hun kan omsætte sin viden til noget konkret. At man efter et stykke tid har bygget et hus.

- Det kan godt være, at der i dag er noget, vi tillægger meget stor værdi. Det er ofte materialistiske ting, økonomisk vækst og sådan noget. Men jeg tror egentlig ikke, at det er det, der gør os lykkelige som mennesker. Ved at leve på den måde som de her huse, vi bygger, lægger op til, så begynder man at tænke livskvalitet på en anden måde.

Det kan gøre hende og andre fri for at skulle jagte de høje månedslønninger.

- Man skal ikke arbejde så meget, for man er ikke på samme måde nødt til at kunne tjene den samme høje løn hver måned bare for at få det til at løbe rundt. Man får en større frihed til at kunne beslutte, hvad man vil bruge sit liv til.

Det handler om den måde, vi ønsker at være sammen på som mennesker

Ole Dedenroth

Tanker om et anderledes liv

Mads Stæhr, som er byggeinstruktør på højskolen, taler om, at mange har de tanker som Anna. Mange, der vil dufte lidt til svaret på spørgsmålet: "Hvordan kunne jeg måske leve anderledes?"

- Og hvis man så oveni disse overvejelser får færdighederne til at kunne bygge sit eget hus, er det bare en ekstra bonus. Det er jo heller ikke mere kompliceret, end det er. Hvis man bryder det, vi laver her, ned i sine grundelementer, så er det jo ikke meget sværere end at bygge en lidt avanceret carport, siger han.

Mads Stæhr er selvlært håndværker med en passion for bæredygtigt byggeri. Han er en af de unges instruktører.
Mads Stæhr er selvlært håndværker med en passion for bæredygtigt byggeri. Han er en af de unges instruktører. Foto: Steffen Jensen / TV 2

Det er ikke blot at spise grønt og sortere sit affald, men en helt ny måde at leve på.

- Det handler om den måde, vi ønsker at være sammen på som mennesker, tilføjer højskoleforstander Ole Dedenroth.

- Og i det projekt er det billige hus, der kan fungere alene, bare ét element.

Følger med tiden

Et besøg på en højskole giver dig altid noget med hjem at tænke over.

Når de ideer, der tumles med, så ovenikøbet er nogle af det moderne menneskes mest afgørende udfordringer, og man ikke efterlades nedslået, deprimeret og omklamret af håbløshed, men tværtimod føler sig opmuntret og inspireret, så må man sige, at det er lykkedes for højskolen at følge med tiden.

Ideer og visioner om, hvordan vores liv kan leves, og med en understregning af, at ansvaret for at gøre noget er vores eget. Det er budskabet. Og det er vigtigt.