Her er både Brugsen og skolen lukningstruet: - Samfundet falder sammen som dominobrikker

Det er endnu ikke lykkedes at stoppe blødningen fra land til by. Borgmester savner opfølgning fra Christiansborg.

Til trods for politikernes initiativer for at få flere til at flytte til yderområderne i Danmark vælger stadig flere danskere at bosætte sig i de store byer.

Det fremgår af en ny prognose fra Danmarks Statistik.

Flere indsatser har forsøgt at komme tendensen til livs. Sidste år blev tusindvis af statslige arbejdspladser flyttet fra København til andre dele af landet, og derudover er der bevilliget penge til at løfte udkanten.

Men indsatsen har endnu ikke haft nogen effekt.

En ond cirkel

Et af de steder, hvor flytningen til storbyerne mærkes, er i Dannemare på Lolland.

Her lader der til at være startet en ond cirkel. For når først for eksempel en skole lukker, så spreder det sig hurtigt til at resten af lokalsamfundet.

I øjeblikket går der 60 børn på Dannelunde Skole i Dannemare. En skole, som politikerne har planer om at lukke - for dermed at spare 5,2 millioner kroner. Skolens videre skæbne er i høring frem til 23. maj, hvorefter politikerne skal beslutte, om skolen skal lukkes.

Og de usikre udsigter bekymrer de tilbageværende borgere.

- Samfundet falder sammen som dominobrikker, siger forældrerepræsentant Steen Bahnsen.

Det er for risikabelt

Hans egen familie med to små børn er nytilflyttere til Dannemare. Og han er ikke i tvivl om, at udviklingen kommer til at betyde en fuldstændig omvæltning af familiens tilværelse.

Han henviser til, at familien har købt hus i byen blot for at opdage, at det ikke kun er skolen, men også børnehaven og SFO'en, der nu er lukningstruet.

- Vi lever med en følelse af, at det har været for risikabelt at flytte til Lolland. Vi har kastet os ud i noget, som alligevel ikke holder vand, siger Steen Bahnsen.

Udviklingen ærgrer også formanden for brugsforeningen i Dannemare, Susi Petersen. For hvis området ikke kan tiltrække nye børnefamilier, risikerer byen, at befolkningstallet daler, hvilket også vil få konsekvenser for huspriserne i området.

- Det betyder også noget økonomisk, for de folk, der bor her. Og det vækker bekymring, samtidig med at der kommer en udfordring med de daglige fornødenheder, siger hun og henviser til, at også den lokale brugs er lukningstruet.

Hvis det sker, har byens borgere udsigt til fremover at skulle køre 12 kilometer for at handle.

Flere storbyer på vej

I mellemtiden bygges der på livet løs - særligt i Aarhus og København. Og det er der god grund til.

Strømmen af danskere, der søger mod byerne og forlader udkanten, fortsætter nemlig de næste mange år.

Således vil danskerne frem mod 2030 fortsat svigte yderområderne og koncentrere sig i byerne. Samlet vil befolkningen vokse med 268.000 mennesker frem til 2030. Det er en stigning på 4,6 procent.

I dag har Danmark syv storbyer. Men også Randers, Viborg, Horsens og Silkeborg står til at blive store byer, når de får over 100.000 indbyggere.

Fordele ved bylivet

De mange politiske initiativer med blandt andet flytningen af statslige arbejdspladser, som skal lokke flere danskere fra by til land, er ikke nødvendige. Det vurderer vicedirektør hos tænketanken Kraka, Jens Haug.

For der er betydelige fordele ved bylivet. Man bliver nemlig mere produktiv, når man klumper sig sammen i byerne, forklarer han.

- Når vi flytter mod byerne, bliver velstanden øget. Vi får højere skatteindtægter, så vi kan bruge flere penge på offentlig service. Til gengæld kan der komme trængsel, som skal løses. Men helt grundlæggende er det ikke en samfundsmæssig ulempe, at folk flytter til byerne, siger Jens Haug.

Samtidig understreger han dog, at det endnu er for tidligt at konkludere på effekten af de initiativer, som er trådt i kraft over de sidste par år.

Dog ser Jens Haug især én stor konsekvens i udviklingen: De unge flytter fra udkantsområderne - og det er i høj grad de veluddannede, der flytter til byerne.

- Det har store konsekvenser for de små byer. Ressourcestærke elever samler sig i byerne, og der er en tendens til det modsatte i udkantsområderne. Og eleverne påvirker hinanden, så man risikerer, at udviklingen også påvirker den sociale arv, fortæller Jens Haug.

Sønderborg mangler opfølgning

Sønderborg er en af de byer, som sidste år fik tilflyttet statslige arbejdspladser i forbindelse med Venstres udspil "Bedre Balance".

Det skete, da landbrugsstyrelsen med knap 400 arbejdspladser blev flyttet fra København til den sønderjyske ø.

Og selvom de nye arbejdspladser ikke har skabt balance i Sønderborg, medgiver byens socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen, at det var "et udmærket tiltag".

Ligeledes viste det sig, at byen godt kunne tiltrække den efterlyste arbejdskraft i lokalområdet.

- Men det er ikke fulgt op efterfølgende. Og det efterlyser vi. Vi kender godt statistikken og arbejder selv med det hver eneste dag, men vi har brug for hjælp fra et folketing, som for alvor vil den balance, siger han.

Forpligtelse i Folketinget

Erik Lauritzsen mener, at politikerne på Christiansborg fremadrettet bør sørge for, at der fortsat er uddannelsesmuligheder i provinsen. Det kræver blandt andet en styrkelse af de lokale universitetsmuligheder og erhvervsuddannelser, som findes i lokalområdet.

Det gælder også om at sikre infrastrukturen. Og når der etableres nye statslige arbejdspladser, skal politikerne endnu engang huske at sprede disse ud over hele landet.

- Vi har brug for en regering, der tager opgaven på sig med en udligningsreform, der sørger for, at alle kommuner leverer den service, der skal til for unge familier. Og en forpligtelse i Folketinget, siger Sønderborgs borgmester.

To drivkræfter

Tendensen med at flytte fra land til by går tilbage til starten af 90'erne. Siden da er den kun taget til.

Og der er ifølge cheføkonomi og perspektivredaktør i Børsen Steen Bocian to hoveddrivkræfter, der er årsag til udviklingen.

- Vi arbejder på en anden måde, end vi gjorde tidligere. Vi arbejder i højere grad i servicesektoren i byerne og i mindre grad i industrien eller landbrugssektoren, siger han og fortsætter:

- Den anden tendens er, at vi er bedre uddannede. En ung familie skal derfor typisk bruge to gode jobs for at trives, og de muligheder er størst i byerne.

Han har set nærmere på befolkningsprognoserne fra Danmarks Statistik. Og ud fra de tendenser ser det ikke ud til, at det kommer til at ændre sig foreløbig.

Ikke en gratis omgang

Én faktor kan dog vise sig at afbøde udviklingen, påpeger Steen Bocian.

Boligpriserne i de store byer er kommet op i et prisleje, som mange unge familier kan have svært ved at være med til. Og det kan få nogle til at søge ud af byerne igen.

Ifølge Steen Bocian har den mest sikre effekt indtil videre vist sig, når uddannelsespladser er flyttet fra storbyerne og ud til lokalsamfundene. Også selvom det økonomisk set ikke kan betale sig at flytte arbejdspladser ud i landet.

- Men der er heldigvis også andre aspekter i livet end økonomi. Der kan være hensyn at tage til et samfund, der hænger sammen på tværs. Men det koster penge, og det er ikke en gratis omgang, siger Steen Bocian.