Minister og socialordfører kræver ændringer for anbragte børn efter TV 2-dokumentar

Både de konservative og Socialdemokratiet vil nu have bedre styr på kvaliteten af det personale, der tager sig af anbragte børn i Danmark.

- Jeg ville ikke selv lade mine børn være på mange af de opholdssteder, vi har i Danmark.

Så kontant falder ordene fra socialordfører for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, efter at have set dokumentaren 'Tvangsfjernet: Det bedste for Cecilie'.

I programmet kan man se, hvordan 15-årige Cecilie får det værre og værre over en periode på 10 måneder, mens hun er tvangsanbragt på et opholdssted.

- Det er ikke bare hjerteskærende, det er også kritisabelt, lyder den umiddelbare reaktion fra den konservative Børne- og Socialminister, Mai Mercado, efter hun også har set, hvordan Cecilies sag forløber.

Hendes politiske kollega Pernille Rosenkrantz-Theil (S), er ærgerlig over, at hun igen skal opleve en sag med et anbragt barn, hvor udfaldet er negativt.

- Dem har jeg som socialordfører gennem seks år desværre set alt for mange af. Og jeg mener, vi har at gøre med en grundlæggende problemstilling på anbringelsesområdet. De steder, vi anbringer, har vi simpelthen ikke godt nok styr på.

Socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ser dokumentaren
Socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ser dokumentaren "Tvangsfjernet: det bedste for Cecilie" Foto: Amalie Karlshøj Radoor / TV 2 Nyhederne

Men netop det ønsker begge politikere nu at gøre op med.

Krav om uddannelse

Et af skridtene til fra politisk side at få bedre styr på opholdsstederne i Danmark skal være at sørge for, at personalet er bedre uddannet til at tage sig af de komplekse udfordringer, de anbragte børn kan have.

- Vi vil gerne have uddannelseskrav. Det kan ikke være rigtigt, at vi i folkeskolen stiller krav om, at en fastansat lærer skal have gået fire år på seminariet, men når man har med de allermest udsatte børn at gøre, så er vi ligeglade med, om folk har en uddannelse eller ej. Det duer simpelthen ikke, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Også ministeren vil skærpe kravene til uddannelse.

- Dels ved at sikre et uddannelseskrav og dels ved at sikre et uddannelsesprogram. Så det både er kompetencer, der tæller, men også at den faglige ballast skal være i orden, siger Mai Mercado (K).

Politikere bakkes op

Tidligere direktør i Socialstyrelsen, som er den styrelse, der er ansvarlig for tilsynet med opholdsstederne i Danmark, og nuværende formand for Bedre Psykiatri, Knud Aarup, ser også krav om færdigheder hos personalet som vigtigt at få gjort noget ved.

- Et af de store problemer med vores institutioner er, at vi ikke er præcise nok i forhold til de krav, vi stiller til medarbejdernes eller ledernes kompetencer. Der er rigtig mange institutioner, der har mange målgrupper, uden at de har en konkret viden om de enkelte målgrupper. Og så bliver behandlingen sådan lidt ligesom en social pølsefabrik. Man tror, at man kan proppe alt muligt ind i pølsen, og så kommer der et godt resultat ud af det.

Dokumentaren
Dokumentaren "Tvangsfjernet: det bedste for Cecilie kan ses på TV 2 PLAY Foto: TV 2 Dokumentar

Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik fra 2018, så klarer anbragte børn sig dårligere på adskillige parametre end andre børn senere i livet. De har dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt.

Og det kan ifølge Knud Aarup hænge sammen med personalet på opholdsstedernes faglige evner.

- Jeg tror selv på, at en af de væsentligste årsager til, at vi har så ringe effekt af anbringelse også hænger sammen med, at vi ikke er bevidste nok om kompetencerne hos personalet.

Men Landsorganisationen for Sociale Tilbud mener ikke, der skal stilles lovkrav til uddannelsesniveauet. Det vil i sidste ende give en dårligere behandling til de anbragte børn ifølge dem.

- Det er for komplekst til, at der kan være et lovkrav. Det er vildt, vildt komplekst, så der skal nogle gange sættes et hold, der præcist passer til den enkelte sammensætning på stedet. Det kan man simpelthen ikke lovgive om. Hvis man begynder at lovgive om det, så vil det komme på et lavere niveau i virkeligheden, siger direktør Michael Graatang.

Anbragte piger forsøger ofte selvmord

En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2017 viser, at næsten 40 procent af piger, der har været anbragt på socialpædagogiske opholdssteder forsøger at begå selvmord, før de fylder 18 år. Den rapport har Pernille Rosenkrantz-Theil også læst.

- Af alt hvad jeg nogensinde har beskæftiget mig med – om det så er finanspolitik, skattepolitik, socialpolitik eller klimapolitik– der mener jeg, lige præcis det tal er det mest ansvarspådragende. De er blevet fjernet fra deres forældre, og så har vi som samfund og stat påtaget os ansvaret, og hvis ikke vi lever op til det ansvar og sørger for, at de børn trives så godt, at de ikke forsøger at begå selvmord, så gør vi det simpelthen ikke godt nok. Det er vores ansvar, og det er ligeså stort et ansvar for hver enkelt politiker på Christiansborg, som det er, når man går hjem og passer sine egne børn derhjemme, siger socialordføreren.

Cecilie bliver ført ud til en ambulance efter at have skåret sig i armen.
Cecilie bliver ført ud til en ambulance efter at have skåret sig i armen. Foto: Sebastian Fernblad / TV 2 Dokumentar

For Børne- og Socialministeren er det vigtigt, at de udsatte, anbragte børn, der kommer dertil, at de ønsker at gøre en ende på deres liv, får den rette støtte, så de ikke mistrives og når derud.

- Det er børn og unge, som er i en meget svær situation, som har det rigtig dårligt, som mistrives. Og det skulle jo gerne være sådan, de får det bedre. De skal hjælpes og støttes, når de har de svært, siger Mai Mercado (K).

- Det er Christiansborgs fejl

Der er mange aktører, når det kommer til en anbringelse af et barn. Men ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil, så ligger ansvaret ét sted, når det kommer til, at nogle af de mest udsatte børn i Danmark ikke har bedre vilkår.

- Det er selve fundamentet, den er gal med, i forhold til hvordan vi driver institutionerne. Og det er et Christiansborgansvar. Det er den lovgivning fra Christiansborg, vi har givet kommunerne og Socialtilsynet, som det her skal drives efter, der simpelthen ikke er god nok.

Mai Mercado kan ikke ændre på området nu og her, men hun håber på, at der efter valget vil være enighed på Christiansborg om at styrke området uanset udfaldet den 5. juni.

- Jeg håber, det kan lade sig gøre, når vi kommer efter et valg, og valgkampsstøvet har lagt sig. Der ligger en bindende opgave, uanset hvem der bliver socialminister, til at få løst det, så vi sikrer en bedre kvalitet på anbringelsesstederne, siger ministeren.