Danmark halter bagud med forskning i voksende demensbombe

16x9
(ARKIV) Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. Foto: Jon Fiala Bjerre / Ritzau Scanpix

Behandling af demens koster mere end hjerte-kar og kræft tilsammen. Men der forskes markant mindre i hjernen.

Selv om udfordringerne med demenssygdom er enorme og stiger med en stadigt ældre befolkning, så halter Danmark bagefter vores nabolande, når det gælder forskning i hjernesygdomme og demens.

Sidste år fik Danmark sin første strategi, der sætter retning for behandling og forskning i demens til år 2025.

Problemet er bare, at der ikke fulgte penge med de gode intentioner.

- Danmark halter - i strid med anbefalinger fra WHO og OECD - langt bagefter vores nabolande på området, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Hjernen fascinerer mange. Men i nøgne tal er støtten til forskningen ikke imponerende

Kim Krogsgaard, direktør for Lundbeckfondens The Brain Prize

Demens

  • Næsten 90.000 danskere anslås at leve med demens. 300.000-400.000 personer er berørt som nære pårørende.
  • Demens dækker over 200 forskellige hjernesygdomme med meget forskellige symptomer og sygdomsforløb, hvoraf Alzheimer er den hyppigste.
  • Demens er den femtehyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.
  • Den nye nationale demenshandlingsplan satte i 2018 tre mål frem mod 2025:

1) Demensvenlige kommuner.

2) Udredning af flere demente.

3) Forbedret pleje og behandling, som skal mindske brugen af antipsykotisk medicin blandt demente med 50 procent.

Færre penge

Han peger på tal fra EU-programmet JPND, som har opgjort forskningsinvesteringer i hjernesygdomme i 20 lande.

Ser man alene på de nordiske lande, så faldt investeringerne i Danmark fra 2011 til 2016, mens de steg i både Norge, Sverige og Finland.

Når det gælder større puljer til forskning i Alzheimer, er der også sket et fald på et par procent i Danmark, mens de er steget i Norge og Sverige med henholdsvis 500 og 650 procent.

- Demens er nogle af de allerdyreste sygdomme, vi har, fordi patienterne har brug for pleje og omsorg rigtig længe og ofte ender på plejehjem, siger Nis Peter Nissen.

Halter 30-40 år bagud

Kim Krogsgaard er direktør for verdens største hjerneforskningspris, Lundbeckfondens The Brain Prize, på en million euro.

Prisen er netop uddelt for årtiers forskning i små blodpropper i hjernen, som kan føre til tidlig demens.

- Men når det gælder forståelsen af hjernen, så halter vi 30-40 år bagud i forskning i forhold til hjerte og kredsløb og cancer, siger han.

- Hjernen fascinerer mange. Men i nøgne tal er støtten til forskningen ikke imponerende. Til sammenligning med kræft og hjerter er der tilført forsvindende få midler til hjerneforskningen.

- I betragtning af hvor stor udfordringen med demens allerede er, er det mærkeligt, at vi politisk ikke siger, at det må vi saftsuseme gøre noget ved, inden vi bliver løbet over ende, siger Kim Krogsgaard.

Ifølge professor Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens, halter Danmark bagud, fordi vi ikke her i landet øremærker forskningsmidler til demens.

Alzheimerforeningen opfordrer Folketingets partier til i næste finanslov at øge investeringerne i forskning i demens.

For eksempel ved efter 2025 at afsætte en procent af de samlede nuværende omkostninger til behandling og pleje af demente.