Anbringelse endte i omsorgssvigt – eksperter vil have større krav til opholdssteder

Flere eksperter kritiserer, at opholdssteder blander anbragte børn og unge med forskellige diagnoser. Det er konfliktskabende, lyder det.

I TV 2-dokumentaren ”Tvangsfjernet: Det bedste for Cecilie” bliver 15-årige Cecilie tvangsanbragt på det socialpædagogiske opholdssted Maglesøhus lidt udenfor Holbæk.

Et opholdssted som mange andre i Danmark, hvor man har plads til anbragte børn og unge med forskellige diagnoser.

På deres hjemmeside oplyser Maglesøhus, at deres børn og unge ofte har "diagnoser som angst, ADHD, personlighedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, autisme/Aspergers syndrom og komorbiditet”.

Og netop den sammenblanding er ifølge den tidligere direktør for Socialstyrelsen, Knud Aarup, problematisk.

- Det antal af målgrupper, som man tager ind på Maglesøhus, er for stort og for internt konfliktende. Man har målgrupper, som simpelthen ikke har godt af at være samme sted, fordi den specialpædagogiske indsats er så forskellig i forhold til de målgrupper, siger han.

Tidligere direktør for Socialstyrelsen, Knud Aarup
Tidligere direktør for Socialstyrelsen, Knud Aarup Foto: TV 2 Dokumentar

- Det betyder, at vi for eksempel har indadvendte og udadvendte på samme institution. Og så bliver behandlingen lidt ligesom en social pølsefabrik. Man tror, at man kan proppe alt muligt ind i pølsen, og så kommer der et godt resultat ud af det.

Det gik helt galt for Cecilie

15-årige Cecilie, der har fået konstateret ADHD og angst, havde igennem mange år haft alvorlige problemer med at komme i skole. Og ifølge sagsakterne fra Furesø Kommune havde hun et usundt afhængighedsforhold til sin mor. Kommunen var derfor bange for, at Cecilie ville lide alvorlig skade, hvis hun ikke blev tvangsfjernet.

Den bekymring var et enstemmigt børn- og ungeudvalg bestående af en byretsdommer, to børnesagkyndige og to byrådsmedlemmer enige i. De besluttede derfor at tvangsfjerne Cecilie den 22. februar sidste år. Og den beslutning bakkes i dag op af lektor i børneret Caroline Adolphsen.

- Grundlaget er på plads. Der er lavet alle de undersøgelser, der skal laves. Cecilie bliver anbragt ud fra, hvad man kan kalde et omsorgssvigt, siger hun.

Cecilie blev derfor tvangsanbragt af Furesø Kommune med det formål, at hun skulle hjælpes til at udvikle sig positivt. Men herfra gik det kun værre for hende. Hun begyndte at mistrives på opholdsstedet, hvor der boede anbragte børn med forskellige diagnoser.

- Det har været den værste del i mit liv. De gjorde det værre, siger Cecilie.

Cecilie er hovedperson i dokumentaren
Cecilie er hovedperson i dokumentaren "Tvangsfjernet: det bedste for Cecilie Foto: TV 2 Dokumentar

Under hendes anbringelse blev Cecilie blandt andet overfaldet af et andet anbragt barn, hun barrikaderede sig og isolerede sig over flere omgange i ugevis på sit værelse, og i august 2018 oplyste Maglesøhus selv til kommunen, at ’Cecilie i øjeblikket udsættes for omsorgssvigt’.

Ifølge overlæge i børne- og ungdomspsykiatri, Nina Tejs Jørring, er rammerne for de anbragte børn afgørende for udfaldet af anbringelsen.

- Hvis man har et barn, der har nogle udfordringer og giver dem de rette rammer, kan de næsten altid rejse sig op og få det godt. Men hvis du har et barn, der er sårbart, og propper dem ind i et område, hvor de får nogle dårlige vilkår, får de det værre, siger hun og fortsætter:

- Nogle gange prøver jeg at sige til kommunerne: ’Hvis I giver det rigtige, så får I en, der får en god uddannelse, et godt job og giver os rigtig mange penge tilbage i Skat. Hvis I giver det forkerte, får I en, der kommer til at koste staten penge resten af livet.’ Og i øjeblikket vælger vi nok løsning to for rigtig mange børn.

Et af de bedre steder at anbringe

Tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, har læst tilsynsrapporter om opholdsstedet Maglesøhus. Selvom Cecilies anbringelse på stedet ikke gik, som den skulle, mener han, at det på papiret er et af de gode steder at anbringe i Danmark.

- Når jeg kigger på Maglesøhus, kan jeg se, at det må høre til i den bedre ende af, hvad skal vi sige, institutionspekteret.

Men spørgsmålet er, hvad anbragte børn og unge reelt modtager af behandling. Og han ser en ærgerlig tendens.

- Problemet er, at vi har en række institutioner, hvor vi mere opbevarer børn og unge, end vi egentlig behandler dem. Det er blevet lidt for frit et marked. Hvis du har en institution, så vil du gerne have den fyldt. Og hvis der så ikke er nok af den ene målgruppe, så tager du den anden målgruppe.

Men hos Landsforeningen for Sociale Tilbud mener man, at det kan være nødvendigt at anbringe børn med forskellige diagnoser samme sted.

- Jeg kan sagtens genkende, at nogle steder tager børn ind med forskellige diagnoser. Men der er jo også mange børn, der har forskellige diagnoser. Hvad skulle man ellers gøre med de børn, der har dobbelt- eller trippeltdiagnoser? De skal også kunne være et sted, siger direktør Michael Graatang.

Direktør for Landsforeningen for sociale tilbud, Michael Graatang
Direktør for Landsforeningen for sociale tilbud, Michael Graatang Foto: TV 2

Specialisering kan være løsningen

Cecilie nåede at være anbragt i 10 måneder på Maglesøhus, inden Furesø Kommune opsagde samarbejdet med opholdsstedet.

For hende har konsekvenserne af anbringelsen været store. Hun har blandt andet påført sig selv skader.

- Jeg er helt vildt ødelagt. Både fysisk og psykisk. Jeg får hovedpine bare af at tænke på det. Min krop kan gøre ondt af det.

Hvad er det, der har ødelagt dig?

- Det hele. Bare det hele.

Ifølge overlæge, Nina Tejs Jørring, ville en anbringelse på et specialiseret sted være en bedre løsning for et anbragt barn som Cecilie.

- En lille institution med nogle få børn, hvor man så var kompetente i forhold til deres problemer, ville være væsentligt bedre. Man kan ikke lave autismepædagogik på en, der skal have ADHD-pædagogik. Og en der for eksempel er tilknytningsforstyrret skal have en anden pædagogik. Det kan man jo ikke lave det samme sted. Så man skal sådan set gøre sig dygtig til én ting.

Udover specialiserede socialpædagogiske opholdssteder mener Knud Aarup også, at der bør være større krav til uddannelse af personalet.

- Jeg hører til dem, der synes, at det er rimeligt, at man har forstand på det, man bliver sat til. Derfor er det for mig at se ikke nok, at man bare er uddannet socialpædagog, når man skal have en særlig viden inden for indsatser i forhold til infantile autister, hvis det er dem, man har med at gøre.

Han mener, at løsningen ligger i at lave et system, som det man har på sundhedsområdet.

- Jeg så gerne, at man begyndte at arbejde på en autorisationsmodel. Det er måske rimeligt nok, at når vi anbringer børn, så sikrer vi, at hvis det er seksuelt misbrugte, de har med at gøre, så ved de også, hvordan man behandler seksuelle traumer. Det kan godt være, at det tager mange år at opbygge sådan en autorisation på det sociale område, men jeg tror, at det er vejen frem.

Landsforeningen for Sociale Tilbud er uenig i, at der er behov for lovkrav til personalets uddannelser på opholdssteder.

- Det er vildt, vildt komplekst, så der skal nogle gange sættes et hold, der præcist passer til den enkelte sammensætning på stedet. Så det kan man simpelthen ikke lovgive om. Hvis man begynder at lovgive om det, så vil det komme på et lavere niveau i virkeligheden, siger direktør Michael Graatang.

Maglesøhus har ikke ønsket at stille op til interview, men de skriver i en mail, at ’de arbejder til stadighed for, at personalet har høj faglighed og kan matche de unges komplekse problemstillinger.’

Du kan se dokumentaren Tvangsfjernet: det bedste for Cecilie i aften klokken 20:00 på TV 2 og allerede nu på TV 2 PLAY.