Turistbus-organisation: Vi invaderes af udenlandske chauffører

Ifølge brancheorganisation Dansk Persontransport er det især i Københavnsområdet, at de danske selskaber er hårdt presset af udenlandske busser.

Tirsdag kunne TV 2 fortælle, at ni ud af ti lastbilchauffører, der kører over den danske grænse, er fra udlandet. Blandt andet fordi de skal have markant mindre i løn end danske lastbilchauffører.

Problemet er dog ikke isoleret til lastbilchaufførerne.

Også turistbusbranchen i Danmark kan mærke presset fra udenlandske busser og chauffører.

- Vi har et tilsvarende massivt problem hos os. Især i Storkøbenhavn og Nordsjælland har de østeuropæiske busser og chauffører overtaget det meste af incoming- og sightseeingkørslen, siger Britt Wittrup, der er konsulent i brancheorganisationen Dansk PersonTransport.

- Vi har siden 1. april registreret omtrent fem gange så mange udenlandske busser i hovedstadsområdet og i Nordsjælland, end tilfældet var på samme tidspunkt sidste år. Det vidner om, at antallet af udenlandske busser er mangedoblet på blot et år, siger hun.

Ikke ulovligt

Imidlertid overholder de fleste chauffører umiddelbart reglerne. EU's cabotageregler betyder, at en turistbus fra et andet EU-land må køre i op til tre måneder i Danmark. Efterfølgende kan den køre et smut til Malmø, returnere til Danmark og dernæst fortsætte med tre måneders turistbuskørsel yderligere.

Ifølge brancheorganisation Dansk Persontransport er det især i Københavnsområdet, at de danske selskaber er hårdt presset af udenlandske busser, som kører turister rundt til en langt lavere løn end de danske selskaber.

TV 2 tog rundt til nogle af Københavns populære turistmål på en tilfældig eftermiddag. Her var der en stor overvægt af udenlandske busser fra særligt Litauen, Polen og Tjekkiet.

- Jeg får 100 euro om dagen her i Danmark. I Litauen ville jeg få 60 euro, siger Paul Mahlaj, buschauffør fra Litauen.

Den tjekkiske chauffør Martin Darbujan fortæller, at han får 500 euro for to ugers arbejde som turistbuschauffør.

Vejpakke skal dæmme op for løndumping

EU’s vejpakke, som ikke er endeligt vedtaget, vil blandt andet stramme op på reglerne for den såkaldte cabotage-kørsel, som gør det muligt for turistbusser fra for eksempel Tjekkiet og Litauen at køre turistbuskørsel internt i Danmark.

Det vil betyde, at udenlandske chauffører skal have dansk løn, når lastbiler fra - for eksempel Litauen - kører ture fra ét sted i Danmark til et andet. EU-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen skal dog først blive enige om den endelige lovtekst.

S kræver sortlistning af firmaer

De danske spidskandidater til Europa-Parlamentet er enige om, at social dumping skal bekæmpes, men ikke hvordan.

- Man skal sortliste firmaer, der laver social dumping. Dertil bør alle vandrende arbejdstagere have et id-kort, så man kan se, hvem de arbejder for, sagde Jeppe Kofod (S) under den første spidskandidatduel mellem EU-parlamentarikerne, der blev sendt på TV 2 News tirsdag aften.

Forslaget mødte opbakning fra flere af partierne, men Liberal Alliances Mette Bock forholdt sig noget skeptisk:

- Det er blevet en mærkelig debat, hvor det handler om, at virksomheder er nogle grådige kapitalister, der vil gøre alt ondt.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU kaldte forslaget "godt, men langt fra nok."

A- og B-hold

TV 2 har igennem den seneste tid fokuseret på det, som kaldes det nye B-hold på det danske arbejdsmarked. Lige nu arbejder rekordmange udlændinge i Danmark. I 2018 arbejdede 384.000 udlændinge her i landet og mange af dem arbejder under løn- og arbejdsvilkår, som ellers er uhørte i Danmark.

De mange sager om underbetaling og dårlige arbejdsforhold fik tidligere på året Lars Løkke Rasmussen til at lufte ideen om en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

- Jeg har ikke det endegyldige svar, men jeg føler mig mere og mere overbevist om, at vi er nødt til at kigge fordomsfrit på, om vi kan tillægge løn- og arbejdsvilkår på repræsentative overenskomster større betydning for at undgå, at brodne kar misbruger den danske model, skrev han den 3. april på Facebook.

I modsætning til de fleste andre lande i EU (22 ud af 28) er der ikke en lovbestemt mindsteløn i Danmark, hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst.

De øvrige er Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien, skriver Folketingets EU-Oplysning.