72-årig blev pludselig midtpunkt i valgkampen: - Pape kunne godt lige have advaret mig

16x9
Søren Pape Poulsen mødte mandag Lars Hansen under et virksomhedsbesøg i Bjerringbro. Foto: Privatfoto

Lars Hansen har arbejdet 32 år som slagter, og nu laver han kontormøbler. Tirsdag brugte K-formand ham som et godt eksempel i valgkampen.

Det skulle have været en helt almindelig, stille tirsdag aften i det lille hjem i Bjerringbro hos 72-årige Lars Hansen og konen, men sådan gik det ikke.

Han kunne godt lige have advaret mig om, at han ville nævne mig i debatten

Lars Hansen om K-formand Søren Pape Poulsen

Uforvarende blev den tidligere slagter midtpunkt i valgkampen.

Det foreslår partierne på pensionsområdet

Regeringen, DF og R:

  • Borgere med en arbejdsevne på 15 timer eller mindre om ugen skal have lettere adgang til at forlade arbejdsmarkedet før tid. Man skal have arbejdet i 20-25 år. Seks år før den egentlige pensionsalder skal man kunne forlade arbejdsmarkedet. Aftalen vil koste seks mia. kr. frem til 2025.

Socialdemokratiet:

  • Man skal have ret til at gå tidligere på pension, hvis man er nedslidt eller har en høj anciennitet på arbejdsmarkedet. Man skal have arbejdet i "mere end 40 år" for at kunne få ret til tidligere pension. Forslaget vil koste cirka tre mia. kr. årligt.

Kilde: Ritzau.

Det skete, da de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, under partilederdebatten på DR fortalte, at han dagen før havde mødt en mand på en møbelfabrik, der i en sen alder havde skiftet job for at udskyde pensionen og blive på arbejdsmarkedet.

- Det viser jo, at man godt kan arbejde længere, hvis det tilpasses ens behov, sagde Søren Pape Poulsen med henvisning til Lars Hansen fra Bjerringbro.

Og så begyndte telefonerne at kime i hjemmet i Midtjylland.

- Det var da lidt voldsomt. Jeg vil tro, at de første 11-12 medier ringede i løbet af aftenen. Jeg kender Søren fra gamle dage her i Bjerringbro, hvor han var SSP-medarbejder her i byen. Han kunne godt lige have advaret mig om, at han ville nævne mig i debatten, siger Lars Hansen dagen derpå til TV 2.

Stemmer ikke K - og kommer aldrig til det

Lars Hansen blev uddannet som slagter i 1967 og har arbejdet i faget til 2005, hvor slagteriet lukkede. Efter et lille år som arbejdsløs fik han job på møbelfabrikken Holmris B8 i Bjerringbro.

- Jeg var 58 år, da jeg skiftede job. Jeg havde aldrig været arbejdsløs, og der gik ikke lang tid, før jeg savnede det daglige input fra kollegerne. Det har jeg fået igen her på Holmris. Det er med til at holde mig i gang, når vi lige får ordnet verdenssituationen, siger Lars Hansen.

Selvom han stadig er aktiv på arbejdsmarkedet, er han tilhænger af muligheden for at gå tidligere på pension.

- Der skal være mulighed for at trække sig tilbage, afhængigt af hvad man har lavet. Slagteriarbejdere og lastbilchauffører, der har været ansat i 20-30 år, skal selvfølgelig have mulighed for at gå tidligere på pension. Hvem der så skal afgøre præcis, hvornår det skal være, ved jeg ikke, siger Lars Hansen.

Han understreger, at han aldrig har stemt konservativt – og aldrig kommer til det.

- Jeg er jo bare en helt almindelig arbejder, der har stemt socialdemokratisk hele mit liv. Jeg anede ikke en skid om træ, da jeg startede her året efter, at slagteriet måtte lukke. Det var en stor omvæltning, men jeg kunne mærke, at jeg ikke var færdig med at arbejde, så jeg skiftede kød ud med kontormøbler, fortæller Lars Hansen.

Lars Hansen møder klokken 6.30 og har fri klokken 12. Han er gift på den gamle ordning, som han selv udtrykker det.

- Så tager jeg hjem til konen og får et par håndmadder og en pilsner. Hun har også arbejdet på møbelfabrikken indtil for nogle år siden, men er gået på pension. Det er jeg ikke klar til. Hvis det står til mig, arbejder jeg, til jeg ikke kan mere, siger Lars Hansen til TV 2.

Et gammelt retorisk kneb

’Lars Slagter’ er ikke første almindelige dansker, der bliver brugt i politik på denne måde. Ved sidste valg hev Lars Løkke Rasmussen (V) ’Panorama-manden’ ind i debatten som eksempel. En direktør, der ifølge Løkke havde oplevet en ansat sige op, fordi det bedre kunne betale sig at være på kontanthjælp end at arbejde.

På samme måde blev Fattig-Carina og Dovne-Robert landskendte. Og der har været andre før dem. Det er altså et velkendt kneb.

I USA kaldes det ’Joe the plumber’, fortæller Christian Kock, der er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet.

Blikkenslageren Joe (Samuel Joseph Wurzelbacher, red.) var en almindelig mand, der stillede kritiske spørgsmål til Barack Obama under den amerikanske valgkamp i 2008, og det greb modparten. Joe the plumber blev under resten af valgkampen brugt som metafor for middelklasse-amerikanere.

- Joe the plumber er blevet betegnelsen for at bruge en konkret navngiven person. Man kan bedre se det for sig og leve sig ind i det, når det handler om en konkret person, forklarer Christian Kock.

- Men det er altså 11 år siden, det begreb blev opfundet, så det er ved at være et gammelt trick. Jeg er heller ikke sikker på, at det virker så godt længere. Det er ved at være tyndslidt, siger han.