Alternativet vil gøre alle skove tilgængelige for overnatning

16x9
Man kan overnatte i 201 offentlige skove. Alternativet vil udvide den ret til også at gælde de privatejede skove. Foto: Nationalpark Skjoldungernes Land

Det vil give uro i skovene, hvis man åbner de privatejede skove for overnatning, lyder kritikken af forslaget.

Naturen er for alle, og alle skal have lov til at bruge den, når de har lyst.

Det mener Alternativet, der vil udvide muligheden for at overnatte i de danske skove, så det også gælder de private skove.

Partiet vil indføre allemandsret i de danske skove, ligesom man har det i Sverige, Norge og Finland, hvilket giver befolkningen ret til at færdes og overnatte næsten overalt i de respektive landes natur.

- Naturen er vigtig i sig selv, men også vigtig for os mennesker. Der er alt for få, der har mulighed for at opleve det mirakel, det er at være ude i naturen, herunder også at overnatte der, siger Alternativets leder, Uffe Elbæk.

- Allerede nu er det muligt at være i de private skove fra solopgang til solnedgang. Vi vil så have udvidet brugsretten, så man kan sætte et telt op og overnatte, når man vil, i de private skove, siger Uffe Elbæk.

Restriktioner i private skove

Cirka 25 procent af de danske skove er offentligt ejede, hvoraf flertallet er ejet af staten, mens Forsvaret, Folkekirken og kommunerne ejer en lille del på fem procent. Knap 75 procent er ejet af private, af fonde, selskaber og foreninger.

I modsætning til i de offentlige skove er det i dag ikke tilladt at overnatte i de privatejede skove. Man må kun opholde sig i disse skove fra klokken seks om morgenen til solnedgang, ligesom man kun må færdes på veje og stier. Vil man overnatte, skal man have ejerens tilladelse.

Regler for private skove

  • Man må færdes i private skove fra kl. 6 om morgenen til solnedgang.
  • Man må kun færdes på stier og veje. For eksempel må man ikke gå ind i skovbunden for at nyde sin frokost.
  • Man skal opholde sig mindst 150 meter fra bygninger i skoven
  • Man må ride på private fællesveje, der fører gennem skoven, men ejeren af skoven kan forbyde dette.
  • I private skove på under fem hektar må ejeren begrænse offentlighedens adgang.
  • Man må kun plukke svampe og bær, hvis man kan nå dem fra vejen.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Ifølge Uffe Elbæk er forslaget ikke et forsøg på at udfordre disse ejeres ejendomsret.

- Dette handler om brugsret. Allerede nu kan folk jo gå i de private skove fra morgen til aften. Vi udvider det bare til, at man også skal kunne overnatte derude, siger han.

- Der har været en markant øget interesse for at overnatte i naturen. Og det har vi lyst til at udvide til, at man også kan bruge de private skove, siger han.

Danskerne vilde med skovovernatninger

Interessen for at overnatte i naturen har været stigende de seneste år. I 2013 bookede 105.000 danskere en overnatning på en af Naturstyrelsens store lejrpladser. Det tal er steget til 177.514 personer i 2018, en stigning på 68 procent.

Antal personbookninger af lejrpladser i skove

2013: 105.000

2014: 130.000

2015: 140.000

2016: 150.000 

2017: 165.000 

2018: 177.000 

Kilde: Naturstyrelsen

Det viser, at mulighederne for at overnatte i de danske skove er gode nok, og det skal ikke laves om. Det mener formand for Dansk Skovforening, Niels Iuel Reventlow.

- Vi er ikke begejstrede for forslaget. Der er gode adgangsmuligheder i statsskovene i Danmark, og det er ikke nogen god idé at brede det ud, så det gælder overalt. Det er godt, at der er nogle steder, hvor der er fred og ro.

Han frygter, at en åbning af alle skove, vil betyde, at naturen vil blive overrendt og plastret til med telte og mennesker.

- Risikoen er, at der bliver meget mere uro i naturen, og man vil møde mange telte i naturen, hvilket vil forandre oplevelsen. Vi har en lang tradition for at holde kysterne og skovene fri for den slags aktiviteter, siger Niels Iuel Reventlow.

Afstemning

Uffe Elbæk afviser, at det kan blive konsekvensen af forslaget.

- Man skal jo ikke kunne slå ti telte op ude i skoven. Man skal maksimalt kunne opstille to telte, så selvfølgelig skal vi passe på naturen. Og hvis der er sårbare naturområder, skal man også tage hensyn til det, siger Elbæk.

- Danskerne er ikke skovsvin

Ifølge Alternativets leder er der intet, der tyder på, at danskerne ikke passer godt på naturen.

- Erfaringerne fra den måde, danskerne bruger de statslige skove, er, at de passer godt på de statslige skove. Danskerne er ikke skovsvin. Det, man elsker og kender, passer man på, så man skal ud og opleve naturen for at passe på naturen, siger han.

Regler for offentlige skove

I offentlige skove kan man færdes til fods overalt i skoven i hele døgnet og overnatte uden tilladelse.

Man kan overnatte i 201 skove på 300 små og 160 store lejrpladser. 

De vigtigste regler for overnatning i offentlige skove:

  • Det er kun tilladt at overnatte én nat samme sted.
  • Man må højst slå to telte op samme sted.
  • Teltene må maks. være tre-personers telte
  • Teltene skal være uden for synsvidde fra bygninger, herunder f.eks. naboer og campingpladser, samt bilveje.
  • Teltning ikke er tilladt på de strandbredder og klitter, som hører til visse af skovområderne.

Kilde: Naturstyrelsen

Uffe Elbæk henviser desuden til, at hvis allemandsretten kan lade sig gøre i Norge, Sverige og Finland, er det også muligt i Danmark.

Men forskellene er for store mellem Danmark og Sverige, mener Niels Iuel Reventlow.

- Danmark er et meget mindre land. Vi er cirka ti danskere per hektar skov, og der er måske kun en tredjedel svensker per hektar skov i Sverige. Det er helt andre omstændigheder, siger formanden for Dansk Skovforening.

Socialdemokratiet uenige

Forslaget, som Alternativet vil fremsætte efter valget, bliver ikke mødt med velvilje hos Socialdemokratiet.

- Vi er modstandere af allemandsretten. Vi frygter, at det vil skabe for mange konflikter i et relativt lille land, som Danmark trods alt er. Det kan være konflikter mellem naturbrugerne og ejerne, siger partiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

- Vi skal i stedet arbejde på at få klare rammer i forhold til, hvordan man er i naturen og at få bedre adgang også til privat skov, siger han.