S og DF efterlyser hårdere straffe for fusk med au pair

Mange slipper for billigt efter at have haft tidligere au pair-piger ulovligt ansat som rengøringshjælpere, mener politikere.

En række privatpersoner står til en klækkelig bøde, efter at det er blevet afsløret, at de har haft tidligere au pair-piger fra Filippinerne ansat som rengøringshjælpere, i lang tid efter deres arbejdstilladelse var udløbet.

Det kan ende med at koste arbejdsgiverne flere hundredetusinde kroner.

Men ifølge Martin Henriksen, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, burde man se på, om bødestraffen skal være endnu hårdere.

- Man har jo selv et personligt ansvar for at sikre, at den arbejdskraft, man hyrer, sker efter reglerne. Og hvis det ikke sker efter reglerne, så skal der være en konsekvens, siger DF’eren til TV 2.

Men selvom bøden allerede er i en sådan størrelsesorden, at den med Martin Henriksens ord kan give "seriøse økonomiske problemer", konstaterer han, at problemet stadig finder sted:

- Det kunne godt være et argument for, at konsekvensen skulle være endnu hårdere, siger Martin Henriksen.

Kan koste 20.000 kroner om måneden

Siden forrige mandag har Udlændingekontrolsektionen i Nordsjællands Politi anholdt fem filippinske kvinder, som blev stoppet på gaden, fordi deres au pair-aftaler for længst var udløbet.

En af kvinderne havde således ikke haft tilladelse til at arbejde i Danmark i ti år.

Som reglerne er i dag, kan det koste op til 20.000 kroner for hver påbegyndt måned, man har haft illegal udenlandsk arbejdskraft ansat - et års illegalt arbejde kan altså ende med at udløse en bøde på 240.000 kroner.

Nordsjællands Politi formoder, at 84 private kunder har haft kvinderne ulovligt ansat som rengøringshjælp i kortere eller længere perioder.

DF: Au pair-ordning skal afskaffes

TV 2 har snakket med de fem kvinder fra Filippinerne, som alle ønsker at være anonyme.

De fortæller samstemmende, at de rejste ud som au pair-piger, men at de efter kontrakten på to år var udløbet, er blevet og har arbejdet illegalt i Danmark.

Ifølge Martin Henriksen bør der udover en højere bødestraf også kigges på, om au pair-ordningen skal afskaffes helt, da den ifølge ham er hovedårsagen til problemet med illegale udenlandske arbejdere.

- Der er en del af dem (au pair-pigerne red.), der har en idé om, at nu skal de starte en tilværelse i Vesten, i Europa, i Danmark. Og når de så får at vide, at nu skal de hjem igen, så gør de sig umage for at blive, siger Martin Henriksen, der fortsætter:

- Vi har en ordning, der tiltrækker nogle folk, som kommer fra nogle kår, der er rigtig dårlige, og når de ser hvor godt, det er i Danmark, sammenlignet med hvor de kommer fra, så vil de gerne blive.

S: Ordning fungerer ikke efter hensigten

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, giver Martin Henriksen ret i, at der er problemer med au pair-ordningen.

Han ønsker dog ikke, at den bliver afskaffet, men at den bliver optimeret.

- Vi holder fast ved, at au pair-ordningen har hjulpet tusindvis af danske familier, og det har givet tusindvis af danske unge mulighed for at rejse ud i verden. Derfor er det i sin idé en god ordning, siger han.

Samtidig erkender han også, at den ikke fungerer efter hensigten, som er 'kulturel udveksling'. Og hvis man ikke kan få ordningen tilbage på sporet ved hjælp af øget kontrol, må man se på, om den skal afskaffes.

- I praksis er det jo unge filippinske kvinder, der gør rent i Nordsjælland, hvis man ser på de rå tal, siger Mattias Tesfaye.

For nemt at slippe for bøde

Flere beføjelser til de kontrollerende myndigheder kan være noget af det, der kan få au pair-ordningen tilbage på rette spor, mener Matias Tesfaye.

- Hvis det spreder sig i en branche, at der er stor risiko for, at skat eller udlændingestyrelsen står der, så tror jeg, det har en disciplinerende effekt, siger han.

Socialdemokratiet mener, at private, der snyder med illegal udenlandsk arbejdskraft, ofte ikke bliver straffet hårdt nok. Video: Maria Runøe Møller

Ordføreren mener, at som det er nu, er det for nemt at slippe for en bøde ved for eksempel at lyve om, hvor lang tid man har haft en rengøringshjælp ansat.

Dermed bliver bødestraffen, som i teorien kan lyde på flere hundredetusinde kroner, ofte væsentligt lavere end det.

- Mange sager ender med, at kioskejeren eller restauranten eller hvem, det er, der får gjort rent, siger: "De er lige startet i går, vi vidste ikke, de ikke havde en arbejdstilladelse." Og så ender det med en ret lille bødestraf, også sammenlignet med vores nabolande, siger Mattias Tesfaye.

Sådan undgår du ulovlig udenlandsk arbejdskraft

Hvem må uden videre arbejde i Danmark?

Er udlændingen statsborger i Finland, Island, Norge og Sverige, kan han/hun arbejde med det samme.
Er han/hun statsborger i et EU-land, et EØS-land eller Schweiz, kan han/hun begynde med at arbejde, men skal herefter søge om et registreringsbevis. 
Alle andre skal have en tilladelse, før de må arbejde i Danmark.

Hvem skal have særlig opholds- og arbejdstilladelse

Udlændinge, der ikke er statsborgere i Norden, Schweiz, EU- eller EØS-lande, skal have en opholdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark.
Med opholdstilladelsen følger et opholdskort, hvor det vil fremgå, om udlændingen har ret til at arbejde.
En eventuel arbejdstilladelse kan desuden have begrænsninger.
En au pair må ikke arbejde for andre end værtsfamilien, mens studerende højest må arbejde 15 eller 20 timer om ugen på nær i de tre sommermåneder, hvor de må arbejde fuld tid.
Andre arbejdstilladelser gælder ligeledes kun en enkelt arbejdsgiver.

Hvordan ser en arbejdstilladelse ud?

En udlænding med opholdstilladelse i Danmark vil have et opholdskort som bevis. Opholdskortet er et plastickort på størrelse med et Dankort.
På opholdskortet vil det fremgå, om udlændingen har ret til at arbejde.
Tjek, at der er tale om et dansk opholdskort. Det fremgår øverst i højre hjørne, hvor der står 'DK' efterfulgt af et nummer.
Tjek, at personen er identisk med både personen på opholdskortet og i passet.
Tjek, om kortet er gyldigt.
Tjek, om opholdskortet giver ret til at arbejde - og i hvilket omfang.

Hvad er IKKE gyldig arbejdstilladelse?

Følgende er ikke bevis på gyldig opholds- og arbejdstilladelse:
Et eSkattekort.
Et sundhedskort eller sygesikringsbevis.
Et opholdskort udstedt til andre lande - som for eksempel Sverige.

Ofte sete misforståelser

Arbejdstager har opholdstilladelse til et andet EU-land. Dette giver ikke ret til at arbejde i Danmark.
Arbejdstager har et opholdskort med tidsbegrænset ret til at arbejde. Antallet af timer er overskredet.
Arbejdstager har et opholdskort med ret til et bestemt job hos en bestemt arbejdsgiver. Dette giver ikke ret til ansættelse andre steder.
Arbejdstager er ikke identisk med personen på opholdskortet.
Opholdskortet er udløbet.

Andre gode råd

Tag en farvekopi af de dokumenter, du har ansat personen på baggrund af. Det vil sige pas samt begge sideraf et eventuelt opholdskort. 
Noter, hvornår arbejdstilladelsen udløber. Undersøg, om den er forlænget, hvis ansættelsen fortsætter.
Vær sikker på, at det er den person, du har ansat, der møder op og udfører arbejdet. 

Har du haft illegal udenlandsk arbejdskraft uden at kende reglerne og har lyst til at fortælle om det? Så skriv til TV 2 på 1234@tv2.dk.