Supermarkeder vil give mad væk - men momsregler spænder ben

En arbejdsgruppe nedsat af Venstre skal undersøge, om landets supermarkeder kan stille varerne frem til gratis afhentning uden at skulle betale moms.

Påskeæg, påskemad og påskefrokoster. Forårshøjtiden byder på mad i lange baner. Og når mange butikker oveni dét holder lukket i helligdagene, ryger bunkevis af overskudsvarer direkte i deres affaldscontainere.

For selv om flere købmænd har et ønske om at give den overskydende mad væk, gør momsregler det svært for butikkerne at komme madspilds-problematikken til livs.

For nylig fortalte indehaveren af en Rema 1000-butik i København på tv, at skraldere kvit og frit kunne hente ukurante og datokritiske varer på butikkens lager.

Men lige nu dikterer lovgivningen, at en butik skal betale udtagningsmoms, hvis den forærer varer væk - også selv om varerne har ramt sidste salgsdato. Udtagningsmoms er 25 procent af varens indkøbs- eller fremstillingspris eksklusive moms.

En regning, som kunne være undgået, hvis varerne i stedet var blevet smidt ud.

Og det har fået den lokale REMA 1000 i Dalum til at ty til alternative metoder.

I et opslag på Facebook forklarer de lettere ironisk, hvordan de er kommet til at "låse sig ude af" deres affaldsdepotrum - hvorfor alle deres påske-rester står frit tilgængeligt uden for butikken.

ØV ØV ØV ØV..... Vi har lukket de næste par dage og det giver godt nok noget madspild Oveni det, er vi kommet til at...

Posted by REMA 1000 Dalum on Wednesday, April 17, 2019

Og Rema-købmændene står ikke alene med frustrationen over al den overskydende mad.

Ifølge De Samvirkende Købmænd (DSK) vil supermarkederne gerne finde et alternativ til at smide overskudsvarer i containere, siger administrerende direktør John Wagner til Ritzau.

Fakta om madspild

* Det samlede madspild i Danmark løber op i cirka 715.000 ton årligt. Frugt og grønt er den største andel efterfulgt af kød, brød og kager.

* De private husholdninger står for den største andel af det samlede madspild. Nemlig 36 procent (260.000 ton). På andenpladsen er detailhandlen med 23 procent (163.000 ton). 

* Husholdningerne har reduceret deres madspild med 14.000 ton fra 2011 til 2017, hvilket svarer til otte procent per person i løbet af seks år.

Kilder: Stop Spild Af Mad og Miljø- og Fødevareministeriet.

Politisk opmærksomhed

Udfordringerne har da også fået opmærksomhed på den politiske scene.

Som noget helt nyt skal en arbejdsgruppe nedsat af Venstre undersøge, om landets supermarkeder kan stille varerne frem til gratis afhentning uden at skulle betale moms.

- Vi skal have kortlagt, hvad der er op og ned i lovgivningen, og se på, hvordan den kan forenkles, uden at det går ud over fødevaresikkerheden, siger Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, til Ritzau.

Han uddyber, at der er bred opbakning blandt partierne til initiativer, som kan komme madspild til livs.

- Et stykke vej til en løsning

John Wagner fra DSK byder det politiske initiativ velkomment.

Men der er stadig et stykke vej til en løsning, mener han. For eksempel skal der være klare regler for, hvem ansvaret hviler på, hvis en modtager bliver syg af maden. John Wagner henviser til, at det tidligere er forsøgt.

- Flere ministre på fødevare- og skatteområdet har forsøgt at få lavet nogle hensigtsmæssige regler. Men der er stadig nogle problemer, og dem medvirker vi gerne til at få løst, siger han til Ritzau.

John Wagner understreger overfor TV 2, at han ikke anbefaler de såkaldte "skraldere" at stå på hovedet i supermarkedernes containere for at få fat i den overskydende mad. Der kan nemlig være varer, som er smidt ud af en grund - og derfor kan udgøre en sundhedsrisiko.

Butikkerne er undtaget for de strikse momsregler, hvis de forærer maden til større organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Fødevarebanken, der videregiver eller sælger maden billigt til trængende. I de tilfælde betales kun en symbolsk moms.