Manden bag Muhammedtegningerne: - Paludans forbud er et nederlag for demokratiet

Flemming Rose, der i 2005 bragte Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten, forsvarer Rasmus Paludans ret til at demonstrere trods politiforbud.

- Det er et nederlag for demokratiet, at han ikke må demonstrere. Det er en trist beslutning.

Sådan lyder det fra journalist og seniorforsker Flemming Rose, efter at politiet endnu en gang har forbudt den yderligtgående islamkritiker Rasmus Paludan at demonstrere i København og omegn.

- Politiet erkender selv, at det her er et tilbageskridt. Det er et tilbageskridt for demokratiet, at Rasmus Paludan som borger på lige fod med alle andre ikke kan håndhæve sin ytringsfrihed og sin ret til at demonstrere, siger Flemming Rose, da han onsdag gæster talkshowet 'Lippert' på TV 2 News.

Blå Bog: Flemming Rose

61 år.

Rose er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent i Mosva over flere omgange. 

I 2005 var han kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han stod bag avisens Muhammed-tegninger - 12 tegninger af islams profet Muhammed. 

Han har derudover skrevet en række bøger og har modtaget flere priser som Trykkefrihedsselskabets journalistpris og Publicistprisen.

I dag arbejder han som seniorforsker ved den amerikanske tænketank Cato Institute samt medlem af regeringens ytringsfrihedskommission.

Forbud frem til næste uge

Søndag brød store dele af Nørrebro i København bogstaveligt talt i brand efter en demonstration på Blågårds Plads, arrangeret af netop Rasmus Paludan. Her kastede den yderligtgående islamkritiker med islams hellige bog, Koranen. Men efter få minutter måtte politiet stoppe demonstrationen på grund af den store uro.

Siden har Københavns Politi valgt at forbyde Rasmus Paludan at demonstrere i politikredsen frem til 23. april. Paludan har også fået forbud mod at demonstrere i Københavns vestegn gentagne gange. Her varer forbuddet lige nu frem til torsdag klokken 11.

Politiinspektør Mogens Lauridsen, Københavns Vestegns Politi, siger at truslen mod Rasmus Paludan, blandt andet fra bandemiljøet, blev større i løbet af tirsdagen.

Begrundelsen for forbuddene er ifølge politiet, at trusselbilledet mod partistifteren er blevet mere alvorligt efter demonstrationen på Nørrebro, mens politiet også vurderer, at den offentlige fred er i fare.

Testen er ikke at gribe til vold

Flemming Rose vil ikke tage stilling til, om politiets beslutning er den rigtige, men han understreger, at det er vigtigt, at forbuddene er til løbende revision.

Hvad siger loven om ytringsfrihed?

Ifølge Grundloven har bogerne "ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred".

Derudover er enhver "berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene".

Menneskerettighedskonventionen siger samtidigt, at "enhver har ret til ytringsfrihed" og, at "enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed".

Kilde: Folketinget, Retsinformation

- Det er jo demokratiets test. At vi er parate og i stand til at leve side om side med ytringer, som vi virkelig hader. Der er mange, der hader det, som Rasmus Paludan siger. Men der er også mange, der hader det, som Hizb ut-Tahrir siger, siger Flemming Rose og nævner blandt andet organisationen Hizb ut-Tahrirs ønske om at gøre Danmark til en del af sit kalifat.

- De demonstrerede for nyligt på Christiansborgs Slotsplads - demokratiets hjerte - og det gør rigtig mange mennesker oprørte og krænkede, men det er prisen for at leve i et multikulturelt, liberalt demokrati, hvor vi tror på forskellige ting. Når man bliver udsat for ytringer, som dem Rasmus Paludan fremsætter, er testen, at man ikke griber til vold, trusler og intimidering - og forbud, siger han videre.

Ikke altid en forbrydelse at provokere

Som kulturredaktør for Jyllands-Posten har Flemming Rose selv testet rammerne for ytringsfriheden.

I 2005 var det ham, der valgte at bringe de 12 satiriske tegninger af islams profet Muhammed. Målet var at afprøve den selvcensur, avisen mente at kunne spore i samtiden.

Tegningerne sendte imidlertid Danmark ud den værste udenrigspolitiske krise i nyere tid, og siden da har Flemming Rose selv måtte leve under konstant politibeskyttelse.

Noget, der måske kan virke som en meget høj pris at betale både personligt og økonomisk. Men det mener Flemming Rose ikke. Hvis man sætter en pris på ytringsfriheden, er der rigtig mange ting, man ikke skal have lov til at sige, understreger han.

Hvis man sætter en pris på ytringsfriheden, er der rigtig mange ting, man ikke skal have lov til at sige, siger Flemming Rose. Video: Maria Runøe Møller

- Jeg blev engang spurgt, hvem der skulle betale for min sikkerhed. Mit svar lød, at jeg synes, man skulle sende regningen til terrornetværket Al-Qaeda, som har sat mig på dødslisten. Men de vil nok ikke betale, siger han.

- Det er lidt det samme med Paludan. Det er dem, der kommer med truslerne og begår volden, der er ansvarlige her. Truslerne kommer jo ikke fra Rasmus Paludan. Det er ikke altid en forbrydelse at provokere, og så længe han ikke overtræder loven, har han ret til den samme beskyttelse som alle andre.

Rasmus Paludan er for nylig dømt for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf. Ved Retten i Glostrup blev han idømt 14 dages betinget fængsel for at tale forhånende om sorte i Sydafrika. Han har anket dommen til landsretten.

Se hele interviewet med Flemming Rose i 'Lippert' på TV 2 Play.