Han er dømt for drab og har fået en af de hårdeste domme, man kan få i Danmark

16x9
Charlie Danny Jørgensen har en forvaringsdom for drab. Han sidder fængslet i Storstrøm Fængsel på Falster. Foto: Magnus Dall / TV 2

Forvaringsdømte er mennesker, som er blevet vurderet for farlige til at være i samfundet.

60-årige Charlie Danny Jørgensen sidder i sin celle i Storstrøm Fængsel og ser fjernsyn.

Den ene væg i cellen har han klistret til med kalendere, og ved næsten hver kalenderdag er der sat et kryds. Med jævne mellemrum opdaterer Charlie krydserne, men det er lang tid siden, han sidst har gjort det.

Denne dag er bare endnu et kryds.

Når jeg kan gøre noget, der er så sindssygt som at slå et menneske ihjel, så er det en fair dom

Charlie Danny Jørgensen, forvaringsdømt

Hvor mange han kommer til at sætte, ved han ikke. Han har ikke, ligesom størstedelen af de andre indsatte i Storstrøm Fængsel, en dag at tælle ned til.

I fængslet står tiden stille. Krydserne i kalenderen og uret, som hænger i fælleskøkkenet, er det eneste, som minder Charlie om, at verden udenfor går videre.

Fængslet for farlighed

Charlie er en af de indsatte, som TV 2s kriminalmagasin Station 2 følger i programmet ’Fængslet’. Her skildrer Station 2 som det første tv-hold dagligdagen for fem indsatte i Storstrøm Fængsel.

Charlie er en af de 71 danskere, som lige nu afsoner en forvaringsdom.

Ifølge Lasse Lund Madsen, professor i strafferet på Aarhus Universitet, og Hans Jørgen Engbo, tidligere fængselsinspektør på Anstalten ved Herstedvester, er forvaring – på lige fod med fængsel på livstid – den hårdeste straf, de danske domstole kan give. Disse to straffe er de hårdeste, fordi de begge er tidsubestemte.

Forvaring bliver givet til kriminelle, som har begået alvorlig, personfarlig kriminalitet, og som derfor er for farlige til at være ude i samfundet. Det fortæller Hans Jørgen Engbo.

Der skal også være fare for, at personen på ny begår tilsvarende kriminalitet. Og netop derfor har forvaringsdømte typisk begået den pågældende forbrydelse flere gange.

- Farligheden vil ofte være forbundet med en form for psykisk afvigelse. Derfor vil der som udgangspunkt være behov for noget psykiatrisk eller psykologisk hjælp, siger Hans Jørgen Engbo.

En traditionel forvaringsdømt

Ifølge Hans Jørgen Engbo er forvaring ikke en normal dom at få. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var ni personer, som blev idømt forvaring i Danmark. Tallene viser også, at der fra 1985 til 2018 er blevet givet 140 forvaringsdomme i Danmark. Alle de dømte er mænd.

Der er sket en mindre stigning i antallet af forvaringsdomme. De sidste fire år - fra 2015 til 2018 - er der i alt givet 35 forvaringsdomme i Danmark. Det samme antal blev der givet fra 1985 til 1996, altså på 12 år.

Hvad der præcist er årsagen til stigningen, er svært at konkludere, siger Hans Jørgen Engbo.

- Jeg vil umiddelbart se det som et udtryk for den retspolitiske udvikling, der er sket i de sidste årtier. Man har foretaget stramninger og er blevet mere forsigtig med at give prøveløsladelser.

- Og denne tendens kan meget vel have haft indflydelse på retspsykiaternes og anklagemyndighedens vurderinger og på dommernes afgørelser i forvaringssager, lyder det fra den tidligere fængselsinspektør.

Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, forklarer, at der er foretaget en ændring i loven.

- Forvaring får du, hvis der er et mønster i dine domme. Men det krav har man lempet i forhold til seksualforbrydere, så de nemmere kan få forvaring.

Ifølge Lasse Lund Madsen har forvaringsdømte kriminelle traditionelt været mennesker med en del grove voldsdomme eller anden grov personfarlig kriminalitet bag sig.

Charlies straffeattest ligner en typisk forvaringsdømts. Han har flere domme for vold bag sig, og 15. august 2018 blev han idømt forvaring for drab på en 38-årig kvinde.

- Det er en fair dom

Det værste ved at være idømt forvaring er uvisheden, synes Charlie.

- Jeg kan ikke sige, at "den og den dato vil jeg gøre sådan". Det kan alle de andre, jeg sidder sammen med, fordi de har en dato.

Men Charlie erkender også, at det er hans eget ansvar.

- Selvfølgelig skal jeg straffes, når jeg har lavet noget lort. Uanset hvordan du vender og drejer det, så vil det altid være mit ansvar.

Havde jeg haft en fucking dato, havde det været nemmere. Men sådan er livet

Charlie Danny Jørgensen, forvaringsdømt

Når folk spørger, hvad han vil i fremtiden, svarer han, at det vil han beslutte, hvis han bliver løsladt. For han synes ikke, det kan betale sig at gå og tænke på en dato, han måske kommer ud. Han bliver bare skuffet, siger han.

Derfor vil han bare vente på, at tiden går.

Og Charlie har affundet sig med dommen og med, at han måske aldrig kommer ud af fængslet.

- Når jeg kan gøre noget, der er så sindssygt som at slå et menneske ihjel, så er det en fair dom, siger han.

Han fortæller, at han ikke kan huske, hvad der skete, da han dræbte kvinden. Han havde taget coke og fik blackout.

Forskel på forvaring og livstid

Rækken af domme har betydet, at Charlie har været indespærret en stor del af sit liv. Omkring 25 år skyder han på.

Og i løbet af de mange år har en stor del af dagene til forveksling lignet hinanden. For Charlie er det ligegyldigt, om det er onsdag eller lørdag.

Men tirsdag og torsdag skiller sig ud. Der taler han i telefon med sin datter og sit barnebarn i ti minutter. Her hører han nyt udefra og får talt med sin familie. Og så kan resten være ligegyldigt, for hans datter og barnebarn betyder alt for ham.

To gange om ugen taler Charlie i telefon med sin datter og sit barnebarn.
To gange om ugen taler Charlie i telefon med sin datter og sit barnebarn. Foto: Magnus Dall / TV 2

I dagligdagen er der ikke forskel på, om man er idømt forvaring eller fængsel på livstid. Det fortæller Hans Jørgen Engbo. Der er ingen forskel på, hvor man bliver placeret, eller hvordan man bliver behandlet.

Forskellen på forvaring og livstid ligger i, at man ved fængsel på livstid først kan prøveløslades efter mindst 12 års fængsel.

Ved en forvaringsdom sidder man i fængsel, fordi man er for farlig til ikke at være spærret inde. Man kan derfor udskrives den dag, hvor læger vurderer, at man ikke længere er farlig, og hvor retten beslutter, at man kan prøveudskrives.

Til forskel fra en livstidsdømt kan en forvaringsdømt når som helst søge om at blive prøveudskrevet.

Har planlagt sin begravelse

Hans Jørgen Engbo fortæller, at forvaring og fængsel på livstid omtrent betyder det samme antal år i fængsel, når man ser på praksis. Livstidsdømte sidder i gennemsnit i fængsel cirka 17 år. Kriminalforsorgen har ikke statistik på gennemsnitlig afsoningstid for forvaringsdømte.

Og Charlie beskriver netop uvisheden, om hvor længe han skal afsone, som det værste ved at sidde i forvaring.

- Havde jeg haft en fucking dato, havde det været nemmere. Men sådan er livet.

For forvaringsdømte gælder det, at fængslet efter tre år skal foretage en vurdering af, om personen stadig er farlig.

Charlie ved ikke, om han resten af sit liv vil blive vurderet for farlig til at være i samfundet. Selvom han ikke ved, om han skal tilbringe resten af sit liv i Storstrøm Fængsel, har han ikke mistet håbet. Han håber på, at han en dag kommer ud.

Og hvis han får muligheden, så er det sidste gang, han har set en fængselscelle indefra. Det har han besluttet. Hvis han får lov til at komme ud, vil han tilbringe tiden med sin datter og sit barnebarn. Det er det, som han vil finde glæde i.

Men Charlie ved også godt, at han måske ikke kommer ud. Derfor har hans datter planlagt hans begravelse. Charlie har doneret sin krop til forskning. Derefter skal han brændes, og hans urne skal begraves på de hjemløses gravsted.

Se tredje og sidste del af Station 2's 'Fængslet' torsdag klokken 20.50 eller allerede nu på TV 2 PLAY.