Hvad er Münchausen by Proxy?

16x9
Gennem fem år tappede en kvinde fra Skjern blod fra sin søn. Hun led af Münchausen by Proxy. Foto: Illustration: Tina Burholt

Et sjældent fænomen har været omdrejningspunktet for to sager i dansk retshistorie. Her svarer en overlæge på spørgsmål om Münchausen by Proxy.

Münchausen by Proxy er et syndrom, der er så sjældent og svært at opdage, at det kun har ledt til to retssager i Danmark. I begge sager er mødre blevet idømt fængselsstraffe for at skade deres børn.

Torsdag sender TV 2 programmet 'En farlig mor', hvor Station 2 sætter fokus på de to sager. Fælles for dem er, at mødrene mishandlede deres børn for selv at få opmærksomhed fra deres omgivelser.

I 1988 blev en mor afsløret i at fremprovokere kvælningsanfald hos sin otte måneder gamle søn. Kvælningsanfaldene og drengens yderligere symptomer lignede dem, hans storebror havde haft frem til sin død halvandet år tidligere. Året efter blev kvinden dømt til seks års fængsel.

Og i februar 2019 blev en 36-årig mor til tre kendt skyldig i at have tappet blod fra sin ene søn over en periode på fem år. Drengen havde fået indopereret et venekateter i brystet, som han fik næring igennem. Men gennem selv samme venekateter tappede moderen systematisk drengen for blod. Det fik hun fire års fængsel for.

Kvinderne var begge under påvirkning af Münchausen by Proxy. Men hvad er Münchausen by Proxy, hvor udbredt er det, og kan det behandles? Det hjælper Karin Lassen, som er overlæge på børnehospitalet i Odense, her med at svare på.

Hvad er Münchausen by Proxy?

Münchausen by Proxy er også kendt som medicinsk børnemishandling. Ved Münchausen by Proxy italesætter eller fremprovokerer en omsorgsperson - ofte moderen - sygdomssymptomer hos sit barn. Formålet med det er ikke at skade barnet, men at få opmærksomhed fra omgivelserne på grund af det syge barn.

Münchausen by Proxy er en afart af Münchausen Syndrom, hvor den, der lider af det simulerer eller skaber sygdomssymptomer hos sig selv for at få hjælp hos sundhedsvæsenet. Personen med Münchausen Syndrom har så stort et behov for at være syg, at vedkommende er villig til at skade eller forgifte sig selv for at opretholde illusionen om en sygdom.

Münchausen by Proxy er altså, når personen opdigter eller påfører symptomer hos en anden end sig selv for at få opmærksomhed.

Hvilke grader findes syndromet i?

Der findes ifølge overlæge Karin Lassen tre grader af Münchausen by Proxy:

  • Ved den milde grad er forælderen usædvanligt optaget af sygdom hos barnet i en grad, der overskrider det, man som læge normalt kan se hos usikre og sårbare forældre. Forælderen er meget fokuseret på fortællingen om, at barnet har en svær sygdom, som ikke er diagnosticeret eller godt nok behandlet.
  • Ved den anden grad fabrikerer forælderen tegn på, at der er noget galt med barnet. På den måde ender mishandlingen af barnet med at ske gennem sundhedssystemet, som foretager undersøgelser af et raskt barn.
  • I den sværeste grad af Münchausen by Proxy skaber forælderen de symptomer, som gør barnet sygt. Det kan for eksempel være at tappe blod fra barnet, så det får en lav blodprocent.

Hvorfor hedder det Münchausen by Proxy?

Münchausen Syndromet har fået sit navn efter den tyske Baron von Münchausen (1720-1797), som tilbage i 1700-tallet fortalte en lang række røverhistorier om sin karriere i militæret. Han fortalte om sine mange rejser rundt i verden, hvor han både red på en halv hest og rejste gennem Jordens indre. Hans fantasifulde historier er efterfølgende blevet gengivet som teaterstykke og i bogform.

Hvad kendetegner personer med Münchausen by Proxy?

Karin Lassen forklarer, at det er forældre eller andre omsorgspersoner - ofte kvinder i 20-40-årsalderen - som er meget venlige og samarbejdsvillige, og som trives med at være på sygehuset. Kvinderne har ofte selv en sundhedsfaglig baggrund og er særligt engagerede og interesserede i de medicinske detaljer omkring barnets udredningsforløb.

Mødre med Münchausen by Proxy er ifølge Karin Lassen ofte kvinder, som har oplevet en større eller mindre grad af omsorgssvigt og derfor har et særligt stort behov for udefrakommende omsorg og anerkendelse.

Hvad kan udløse det?

Det er ikke ualmindeligt, at Münchausen by Proxy opstår efter et fødselsforløb med komplikationer eller efter anden svær sygdom. For eksempel hvis barnet bliver født for tidligt eller er alvorligt sygt efter fødslen. Den omsorg og opmærksomhed, som barnet og forældrene får omkring sådan et forløb, kan være med til at udløse Münchausen by Proxy hos moderen.

Hvor udbredt er Münchausen by Proxy?

Der findes kun to sager om Münchausen by Proxy i dansk retshistorie. Den seneste af sagerne var for retten i Herning i februar i år, mens den anden er 30 år gammel. I sagen fra februar blev en 36-årig mor idømt fire års fængsel for at have tappet blod fra sin søn. I 1989 blev en mor til tre fra Nørre Snede dømt for at have skadet sit ene barn og dræbt et andet. Hun fik seks års fængsel.

Men overlæge Karin Lassen forklarer, at man i sundhedsvæsenet regner med, at der er et stort mørketal. Hun oplever selv at stå med en patient en eller to gange om året, hvor hun overvejer, om barnet reelt er sygt, eller om der er tale om et tilfælde af Münchausen by Proxy.

Hvorfor er det så svært at opdage?

Karin Lassen er overbevist om, at der er tilfælde, som ikke bliver opdaget af det danske sygehusvæsen, fordi syndromet er så vanskeligt at diagnosticere for lægerne. Blandt andet fordi det, at en mor selv skulle påføre sit barn sygdomssymptomer, ligger så fjernt fra den måde, sygehuspersonalet er skolet i at tænke på.

- Hele vores system er baseret på, at vi får en stor hjælp af forældrene til at tolke og fremvise de symptomer, barnet har. De fleste forældre fortæller jo lige præcis, hvordan det er for deres barn. Så derfor skal der noget ekstra til, for at vi får den tanke, at noget simpelthen ikke hænger sammen, siger overlægen.

Også mødrenes opførsel på sygehusene kan være medvirkende til, at det er svært for personalet at opdage.

- Kvinderne er ofte venlige og imødekommende – måske endda lidt venindeagtige over for personalet – og vil gerne gøre det godt for alle. Det er kvinder, som falder godt ind på afdelingen, og som er relativt nemme at samarbejde med, så på den måde er der ikke noget, som i første omgang stikker i øjnene, siger Karin Lassen.

Hvad skete der i sagen fra 1989?

Det var videoovervågning på Kolding Sygehus, der 9. september 1988 afslørede, at det var ni måneder gamle Jesper Myllerups mor, der gjorde ham syg.

En læge havde fået mistanke om, at det var moderen, der fremprovokerede de kvælningsanfald, han havde fået, siden han var tre-fire måneder gammel. Kvælningsanfaldene lignede dem, Jespers storebror Andreas havde lidt af frem til sin død i 1987.

Lægen gik til politiet med sin mistanke, og der blev sat overvågning op i puslerummet på Kolding Sygehus. Her blev det dokumenteret, hvordan moderen først puslede sin søn, hvorefter hun rakte ud efter en plastikpose, som hun lagde over ansigtet på ham.

To år senere - 26. juni 1990 - idømte Vestre Landsret moderen seks års fængsel for vold og vold med døden til følge.

Hvad skete der i sagen fra 2019?

En 36-årig kvinde fra Skjern blev 7. februar i år idømt fire års fængsel for systematisk at have tappet blod fra sin søn. Fra drengen var 11 måneder, og frem til han var seks år, har kvinden hver uge tappet omkring 500 milliliter blod gennem et venekateter, som var indopereret i hans bryst.

I samme periode modtog den i dag syvårige dreng i alt 110 blodtransfusioner, og han var indlagt gentagne gange på grund af sin meget lave blodprocent.

Kvinden blev anholdt lige efter en blodtapning. Midt- og Vestjyllands Politi så med på videoovervågning, som var sat op i familiens hjem, fra nabohuset, mens hun gennemførte tapningen. Mens drengen lå på en seng og kiggede på en iPad, fyldte hun i alt syv sprøjter af 20 milliliter med blod og lagde dem på et bord ved siden af sengen.

Efter anholdelsen flyttede drengen hjem til sin far med sine to søskende, og hans blodprocent er i dag normal.

Kan man blive behandlet for Münchausen by Proxy?

Nej. Münchausen by Proxy er ikke en sygdom, som kan behandles medicinsk. Det er et syndrom eller en form for personlighedsforstyrrelse, som man ifølge Karin Lassen ikke har gode behandlingsresultater for - heller ikke internationalt.