Derfor mener forskere, der er problemer med nationale test

Eleverne bliver både testet i at dele ord samt betydningerne af ord.

De årlige nationale læsetest for 8. klasser i hele landet er misvisende.

Sådan lyder det fra to af landets førende forskere på området.

Ifølge Svend Kreiner fra Københavns Universitet og Jeppe Bundsgaard fra Aarhus Universitet er testens sværhedsgrader forkerte, hvilket kan føre til misvisende resultater.

Forskerne var allerede klar over, at testene var usikre, men de har nu fundet ud af, at testene er mere usikre, end de troede.

- Ikke bare er de usikre. Noget er decideret forkert. Vi har sammenlignet de sværhedsgrader, som vi kan udregne, med de sværhedsgrader, som de nationale test giver. Og de sværhedsgrader, som testene bruger, er for en meget stor gruppes vedkommende forkerte, siger Jeppe Bundsgaard til TV 2.

Undersøgelsen er lavet på testene i 8. klasse, men med resultatet in mente er der grund til at tro, at det gælder alle klassetrin, fortæller Jeppe Bundsgaard.

Testen er adaptiv

Problemet ligger ifølge forskerne blandt andet i, at testene er adaptive. Det betyder, at hvis du svarer mange forkert i starten, kan det være svært at hive resultatet op igen.

Til forskel fra en lineær test, hvor alle svarer på samme spørgsmål, tilpasser den adaptive test sig efter, hvad eleven svarer.

I den adaptive test udvælger en algoritme altså opgaverne ud fra ”et estimat af dygtigheden og ud fra algoritmens viden om opgavernes sværhedsgrader”, lyder det i forskernes rapport.

Det kan fungere. Men det kan også være problematisk, hvis en elev eksempelvis svarer forkert på første spørgsmål, selvom vedkommende egentlig kan svaret, for så vil algoritmen vælge forkerte opgaver og beregne forkerte estimater af dygtigheden - og omvendt.

Hvad er de nationale tests?

De nationale tests består af mellem 10 og 20 spørgsmål, som har 45 minutter til at besvare.

Folkeskoleelever skal gennemføre i alt 10 nationale tests fra 2. til 8. klasse.

Der er en test i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse.

Der er en test i engelsk i 4. og 7. klasse.

Der er en test i matematik i 3., 6. og 8. klasse.

Der er en test i fysik og kemi i 8. klasse.

Tests bliver gennemført i perioden fra den 1. marts til den 30. april.

Resultaterne af testsene bruges til at vurdere den enkelte elevs faglige niveau samt til at måle effekten af undervisningen.

Kilde: Retsinformation

- Hvis eleverne af den ene eller den anden grund er nervøse, ukoncentrerede eller bliver overraskede over opgaverne i starten af forløbet og bliver slået ud af, at de får uløselige opgaver, så ødelægger det testresultaterne, skriver forskerne.

Jeppe Bundsgaard fortæller, at usikkerheden er så stor, at eleverne, der skulle være på et middelniveau og dermed have 50 point ud af 100 i princippet lige så godt kunne få 16 eller 84 point.

Konsekvensen er, at resultatet kan være helt forkert

Jeppe Bundsgaard, forsker ved Aarhus Universitet.

- Konsekvensen er, at resultatet kan være helt forkert. Om det er godt eller dårligt. I værste tilfælde kan barnet være ordblind, uden at forældrene får det at vide. Og så er det jo et problem, at man tager beslutninger om lærere og skoler på baggrund af resultaterne, der kan være forkerte, siger Jeppe Bundsgaard.

Forskerne skriver videre, at det vil betyde, at der kan være store forskelle på gentagne målinger af den samme elev, fordi fejlene vil være nogle andre i første test, end de vil være i den anden.

Disse spørgsmål kan blive stillet

De nationale test blev indført i 2010 og kostede ifølge Undervisningsministeriet 110 millioner kroner at udvikle.

Elevernes færdigheder og kundskaber testes i syv forskellige fag fra 2.- 8. klasse.

Testene består blandt andet af spørgsmål om betydningen af ord, ligesom der er spørgsmål om, hvordan ord kan deles op.

Eksempelvis kan en elev i 4. klasse blive bedt om at dele ordet ”genertkreditblufærdig” i tre ord. Det rigtige svar er ”genert”, ”kredit” og ”blufærdig”.

Man kan selv se og prøve eksempler på test på https://demo.xn--testogprver-ngb.dk/.
Man kan selv se og prøve eksempler på test på https://demo.xn--testogprver-ngb.dk/. Foto: Screendump / TV 2

Og derudover kan en elev blive spurgt til, om en ”snedker” enten er ”en, der laver møbler og døre”, ”en, der er god til at snyde”, ”en, der er meget langsom” eller ”en, der skraber sne fra vejene”.

Her er er første eksempel det rigtige svar.

TV 2 samlede i januar flere af spørgsmålene fra danskprøverne i 2., 4. og 6. klasse. Du kan prøve testen her.

Kaldt i samråd

Opråbet fra forskerne har medført, at SF og Enhedslisten har valgt at kalde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd om sagen.

- Det er en sønderlemmende kritik af de nationale test, siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF.

- Vi bruger rigtig mange penge på at teste eleverne, og hvis det hverken er retvisende eller pædagogisk forsvarligt, mener jeg, at testen skal droppes helt. Eller, som forskerne foreslår, som minimum sætte testene i bero, indtil vi er sikre på, at resultaterne ikke er misvisende.

Trods kritik fra flere forskere vil Mette Riisager (LA) beholde de nationale test

Enklere test kan være en løsning

Men ifølge undervisningsminister Merete Riisager skal de nationale test ikke droppes, men derimod nytænkes.

- Vi har ikke nogen lignende nationale værktøjer, så jeg vil bestemt anbefale, at man har et nationalt værktøj. Men det skal være godt, og det skal også være opdateret, og det er det, vi skal sørge for nu, siger Riisager til TV 2.

Undervisningsministeren indrømmer, at de nationale tests ikke er ufejlbarlige, men siger om kritikken:

- Alle tests vil kunne angribes, fordi der er ingen test, der måler hele fagligheden. Der vil altid være et usikkerhedsmoment forbundet med en given test.

Merete Riisager mener dog, at der skal rettes op på de nationale prøver, hvis fejlene viser sig at være for store.

- Jeg forestiller mig, at man kunne overveje at lave en lidt enklere test, der har en højere sikkerhedsmargin, siger Merete Riisager.

Langvarig kritik af test

Kritik af de nationale test er ikke nyt.

Tilbage i september 2016 sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at testen måtte skrottes i sin nuværende form, mens professor Niels Egelund, der ellers havde været fortaler for testene, ved samme lejlighed havde skiftet mening.

Et af de fremmeste kritikpunkter har været, at testene har været for svære, hvilket Venstres uddannelsesordfører, Anni Mathiesen, mærkede på egen krop, da hun 19. april 2016 blev bedt om at forklare ordet højbrynet.

Selvom ordet indgik i en test for 2.-klasseselever, måtte hun give fortabt. Det klip kan du se her:

Hvert år bruges der 14 millioner kroner på at gennemføre testene.

I år gennemføres testene fra 1. marts til og med 30. april, oplyser Undervisningsministeriet.