16x9

Pandaer i Danmark - Et spil om bambus, penge og politik

I ni år har der været arbejdet med at få pandaer til Danmark. På torsdag får vi svaret på, om de kommer.

På hotelværelset i Chengdu i Vestkina var minibaren fyldt med vakuumpakkede poser med bambus. Al køleskabets indhold var fjernet for at skabe plads; hylderne, de små spiritusflasker, snacks osv. Men det var ikke nok. Hotellet havde sagt nej til at lade poserne med bambus få plads i hotelkøkkenets køleskabe. Af fødevarehygiejniske grunde. Så resten af de op mod 50 poser med bambusskud måtte derfor blive liggende i kufferten fra Danmark. Nu havde ejeren fyldt den med isterninger for at holde bambussen nogenlunde kold og frisk.

Gæsten med den usædvanlige bagage hedder Anita Haupt Holm og er til daglig foderansvarlig i Zoologisk Have i København. Normalt medbringer gæster fra udlandet ikke bambus; Kina er trods alt bambussens hjemland. Nu var hun i Kina i en stor sags tjeneste, der også omfattede Danmarks relationer til Kina, og her spillede den medbragte bambus en central rolle. Næste dag skulle et afgørende spørgsmål nemlig besvares.

Konsulen fik en idé

I 2010 opstod en idé hos den daværende leder af Udenrigsministeriets konsulat i Chongqing i Vestkina, Hans Halskov. Han skulle komme med spektakulære bud på, hvordan man fra dansk side kunne fejre det snarlige 60-års jubilæum for dansk-kinesiske diplomatiske relationer. Det måtte godt være noget, der ikke ville blive glemt dagen efter.

Halskov fik idéen om at få pandaer til Danmark. Det skete, mens han var dansk konsul i Kina.
Halskov fik idéen om at få pandaer til Danmark. Det skete, mens han var dansk konsul i Kina. Foto: Privatfoto

En idé, der kunne styrke forbindelserne mellem de to lande. Her kom pandaer ind i billedet. Ikke så langt fra konsulatet ligger det forskningscenter, som er centralt i zoologernes kamp mod udryddelsen af den truede dyrerace. Hans Halskov havde selv været derude et par år tidligere med sin familie, og her havde både hustruen og børnene fået lov til at holde et af de nuttede dyr i favnen. Så hvorfor ikke prøve at få et kinesisk pandapar til Danmark? Første skridt ville være at spørge kineserne på pandacentret, om de ville af med et par dyr.

Dette er historien om, hvordan det gik. Hvordan de sort-hvide bjørne efterfølgende kom til at involvere både den danske statsminister og dronning Margrethe, og endda var projektet tæt på at blive annulleret på pinlig vis i slutfasen.

 En panda i favnen – Hans Halskovs familie kom helt tæt på bjørnene under et besøg i det kinesiske pandacenter i 2008.
En panda i favnen – Hans Halskovs familie kom helt tæt på bjørnene under et besøg i det kinesiske pandacenter i 2008. Foto: Privatfoto

Kineserne forelægges idéen

Kineserne på pandacentret sagde ja til den danske konsuls forslag på det møde, han fik sat op i 2010. De kendte Hans Halskov lidt i forvejen. Både chefen og hans hustru havde tidligere trykket hånd med den danske konsul. Godt nok havde der lige været lidt politisk rummel i forholdet mellem Kina og Danmark i forbindelse med, at den danske statsminister i 2009 havde haft besøg af tibetanernes religiøse overhoved Dalai Lama. Den slags er ikke velset i Kina. Men ude i Vestkina ved pandacentret havde man ikke bidt mærke i ”forbrydelsen”. De lokale kinesere var tværtimod begejstrede for idéen om at sende pandaer til Danmark og lovede konsulen: ”Hvis I er med på idéen, er vi også”. Men var Danmark det? Nu begyndte en proces, der skulle komme til at vare de næste ni år.

Begyndte med København

Med tilsagnet fra kineserne gik konsulen nu videre for at finde en zoologisk have i Danmark. København var det naturlige sted at begynde. Det er trods alt den største zoologiske have i Danmark. På forhånd havde Hans Halskov bestemt, at han ville gå videre med sin idé til haverne i Aalborg og Odense, hvis han fik nej. Men han fik ja.

Selvom Kina indimellem tiltrækker sig kritik for manglende menneskerettigheder, havde Københavns Zoo den holdning, at man aldrig blander politik ind i havens forhold til sine dyr. Lidt ligesom i sportsverdenen.

Pandaen Chi Chi i Københavns Zoo i 1958.
Pandaen Chi Chi i Københavns Zoo i 1958. Foto: Aage Sørensen / Scanpix Denmark

Usædvanligt besøg i 1958

Københavns Zoo havde faktisk erfaringer med pandaer. Tilbage i 1958 havde haven i tre uger haft besøg af en enkelt panda, som en østrigsk dyrehandler havde fået fat i. Pandaen var dengang led i en byttehandel, hvor zoologiske haver i Kina modtog dyr fra Afrika, og hvor en panda så dækkede en del af betalingen. Som led i forsøget på at finde et hjem til den kom den forbi København, hvor den både trak avisoverskrifter og masser af mennesker ind i haven. Berlingske Tidende bragte denne beskrivelse:

”Den bevæger sig kluntet og på en ubeskriveligt charmerende maade. Dens væsen er indtagende og blidt”.

En artikel om
En artikel om "Chi Chi" i Berlingske Tidende 7. maj 1958. Foto: Statens Avissamling / Berlingske Tidende

Det er sidste gang, der har været pandaer i Danmark. Så der var gode grunde til her 52 år senere at sige ja til et pandapar. Godt nok ville haven blive nødt til at bygge et nyt anlæg til bjørnene, men haven plejede ikke at have svært ved at kradse penge ind: I tiden op til havde diverse velgørende fonde pøset trecifrede millionbeløb i nye faciliteter til både elefanterne og isbjørnene. Så et pandaanlæg burde ikke blive svært at få finansieret. Det skulle komme til at gå helt anderledes.

En foderansvarlig kom på sagen

I 2015 blev Københavns Zoos foderansvarlig Anita Haupt Holm sat på sagen. En foderansvarlig er vant til alle dyrenes særprægede madønsker og alle de problemer, der kan være med at skaffe foder året rundt. Pandaer spiser bambus - 99 pct. af deres kost består af det. Det er også derfor, man tidligere kaldte dem bambusbjørne herhjemme.

Bambus er blevet et helt nyt vidensområde for foderansvarlig i Københavns Zoo, Anita Haupt Holm.
Bambus er blevet et helt nyt vidensområde for foderansvarlig i Københavns Zoo, Anita Haupt Holm. Foto: Privatfoto

Det ville aldrig fungere, hvis man skulle hente foder i Kina. Det ville blive alt for dyrt. Så i Vordingborg fandt man en gartner med 25 års erfaring i bambus. Spørgsmålet var, om man dér kunne avle bambus, der ville tilfredsstille de kræsne pandabjørne. Det skulle nødigt gå som i London, hvor en panda i 1950 skrantede så meget, at den engelske TV-mastodont BBC efterfølgende opfordrede haveejere over hele landet til at indsende bambusskud til at muntre pandaen op. Eftersom det var havebambus, der kom ind, hjalp aktionen ikke meget. Pandaer spiser ikke havebambus.

Gave med modydelser

Fra starten blev de to pandaer lanceret som en gave fra Kina til Danmark. Københavns Zoo kalder det en ”statsgave”. Men noget for noget. Da havens ledelse mødte kineserne første gang i 2010, blev det klart, at det ikke var en gratis omgang. Besøget endte med et tilsagn fra Zoo om en støtte på 50.000 dollar årligt til et nyt træningscenter, hvor forskningscentret kan træne pandaer til at blive sluppet ud i naturen.

Kun til låns

  • Pandaerne er til låns fra Kina
  • Aftalen gælder 15 år
  • Kan forlænges
  • Kina har retten til eventuelle unger

Med den danske donation på plads kunne forberedelserne gå videre. Kina sendte folk til Danmark for at tjekke, om Københavns Zoo nu også var en værdig modtager, og i 2014 kom en vigtig formalitet på plads. Kinesisk kutyme fastslår nemlig, at udlevering af pandaer kun kan ske, hvis statsoverhovedet fra det nye værtsland er inde over.

Aftalen om pandaer blev beseglet under et møde med den kinesiske præsident Xi Jinping, da dronning Margrethe i 2014 var på statsbesøg i Kina.
Aftalen om pandaer blev beseglet under et møde med den kinesiske præsident Xi Jinping, da dronning Margrethe i 2014 var på statsbesøg i Kina. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Den mulighed kom, da Margrethe og prins Henrik tog til Kina i 2014 og mødte den kinesiske præsident Xi Jinping i Beijing. For prins Henrik var programpunktet med pandaer særligt kærkomment. Han havde siden 1972 været formand for den danske afdeling af Verdensnaturfonden, som jo netop har den truede pandabjørn som sit bomærke. Prins Henriks begejstring for pandaer kom også frem, da prinsen samme år som Kina-turen optrådte i pandakostume ved en middag i København i Verdensnaturfonden.

square to 16x9
I 1961 fik Verdensnaturfonden pandaen som logo. 11 år senere var prins Henrik initiativtager til en dansk afdeling af organisationen. Foto: Evaristo Sa / Ritzau Scanpix

Bambus skyder op

I Vordingborg groede der i de følgende år tydelige resultater af gartnerens og den foderansvarliges samarbejde. Først i valget af sorter. Otte forskellige bambustyper var man endt med. Nogle tykke som en ølflaske. Andre tynde som en lillefinger. Nogle ensfarvede i stammen. Andre med fine grønne og gule striber. De tynde bambus havde til gengæld større blade. Netop variation er vigtigt for at hindre, at pandaer bliver trætte af deres foder. Folk, der kom forbi gartneriet, var ikke tvivl om, at der var kommet en bambuslund til byen, for bambusplanterne fylder over syv fodboldbaner. Nogle af dem var op mod 10 meter høje. Det skulle forhåbentligt være nok til at få pandaerne til at blive interesserede.

Zoos foderansvarlige Anita Haupt Lund sammen med gartneren Søren Ladefoged fra Højvang Planteskole i den ny bambuslund i Vordingborg.
Zoos foderansvarlige Anita Haupt Lund sammen med gartneren Søren Ladefoged fra Højvang Planteskole i den ny bambuslund i Vordingborg. Foto: Jacob Munkholm Hoeck

Anita Haupt Holm havde sideløbende været på besøg hos zoologiske haver i Berlin og Edinburgh for at lære af deres erfaringer med pandaer. Og et universitet i Washington havde undervist hende i at kunne se, om en panda har det godt. I udlandet lærte Anita Haubt Holm også, at pandaerne skal have et vitamintilskud som supplement til de næringsfattige bambus. I Kina var de venlige til at udlevere opskriften på en særlig pandacookie bagt på diverse mineraler og rismel.

Stjernearkitekten Bjarke Ingels blev i 2017 involveret i at bygge det anlæg, som skal blive pandaernes kommende hjem.
Stjernearkitekten Bjarke Ingels blev i 2017 involveret i at bygge det anlæg, som skal blive pandaernes kommende hjem. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

I 2017 var Zoo nu nået til at tænke på, hvordan pandaerne skulle bo. En af Danmarks mest prestigefyldte arkitekter, Bjarke Ingels, blev i foråret koblet på opgaven.

Ikke råd til elefanthus

Trods det prominente valg af arkitekt fik offentligheden snart et lille hint om, at havens økonomi måske ikke var den bedste. Det skete, da ledelsen meddelte, at der ikke kunne blive penge til at redde det mere end hundrede år gamle ikoniske elefanthus, som havde stået tomt, siden elefanterne flyttede over i deres nye anlæg. Det var for dyrt at restaurere huset, lød meldingen. Det ville koste Københavns Zoo over 200 millioner kroner.

Elefanthuset før nedrivningen i 2017.
Elefanthuset før nedrivningen i 2017. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Så Zoo rev havens ældste dyreanlæg ned trods protester fra museumskredse og familien til den arkitekt, der i sin tid tegnede det ikoniske hus. Men manglen på penge strakte sig langt videre end til et elefanthus. Henover sommeren 2017 havde Zoo ikke har fundet én eneste investor til at finansiere pandaanlægget. Det var i øvrigt i mellemtiden blevet tre gange dyrere end først skønnet, så det nu var over 150 millioner kroner, der skulle skaffes.

Anita Haupt Holm var også nået til et helt afgørende punkt. Hvad ville to kinesiske pandaer sige til dansk bambus? Nu sad hun på hotellet i Chengdu med smagsprøver fra Danmark, som hunpandaen Mao Sun skulle prøvesmage.

I ni år har der været arbejdet med at få pandaer til Danmark. På torsdag får vi svaret på, om de kommer.

En afgørende test

Næste dag begyndte med lidt af en skuffelse. De kinesiske dyrepassere havde glemt aftalen om, at de skulle droppe morgenfodringen for ikke at ødelægge pandaernes appetit. Så da den danske foderansvarlige ankom med sine bambusskud fra Vordingborg, var det sort-hvide pelsdyr først lidt skeptisk. Heller ikke den kinesiske dyrepassers kommandoer hjalp. Bambussen var ellers blevet grundig vasket, og de dele, der var gået i forrådnelse, var omhyggeligt blevet sorteret fra i pandacentrets køkken. Så satte Anita Haupt Holm sig på hug. Og nu kom Mao Sun frem.

I 2017 får hunpandaen Mao Sun for første gang muligheden for at smage dansk bambus.
I 2017 får hunpandaen Mao Sun for første gang muligheden for at smage dansk bambus. Foto: Zhang Zhihe

Skubbede lidt til kurven med den danske bambus, tog det op med sine særprægede seks-fingrede poter, begyndte at snuse til det og lagde det ned igen. Pludselig tog pandaen en bid. Så tog hun fat i nogle nye stængler. Og så kom det: Mao Sun satte sig op, som pandaer kun gør, når de er veltilpasse. Nu tog hun igen nogle bambusstængler, og snart var Mao Sun tryg nok til at komme hen til den danske foderansvarlige med den bambus, Anita Haupt Holm holdt i sin hånd. Nu var stemningen i pandastalden i top. De to dyrepassere fra Danmark, der også var med, kom hen og gav deres kollega et kram. I dag får Anita Haupt Holm tårer i øjnene, når hun tænker tilbage på det fantastiske øjeblik. Mødet mellem en kinesisk panda og dansk bambus.

Statsminister på pengejagt

I København var problemerne med at skaffe penge ikke løst, og i august 2017 fyrede Zoo sin øverste direktør. Her kunne historien om pandaernes rejse til Danmark egentlig slutte, før den var begyndt. Men så gik statsminister Lars Løkke Rasmussen ind i sagen. I efteråret 2017 besluttede statsministeren at henvende sig til 16 udvalgte danske virksomheder og fonde, der hver især blev opfordret til at donere 10 millioner kroner til at redde pandaprojektet. Sagen blev stor, da mediet Radio24syv året efter undersøgte statsministerens initiativ og søgte aktindsigt i hans ministeriums korrespondance. Her lå brevene til de 16 sponsorer. Modtagerne af brevene meldte positivt tilbage.

Brev fra statsminister Lars Løkke Rasmussens sponsorjagt. Her et til Kjeld Kirk Kristiansen fra Lego.
Brev fra statsminister Lars Løkke Rasmussens sponsorjagt. Her et til Kjeld Kirk Kristiansen fra Lego. Foto: Statsministeriet

Dermed afværgede statsministeren en pinlig annullering af pandaaftalerne, som kunne blive et slemt prestigetab for Danmark. En annullering, som muligvis også ville skade den boomende samhandel. Alle havde oplevet væksten, da dronning Margrethe tre år før i 2014 var i Kina og underskrev pandaaftalen. Her var hun ledsaget af den største erhvervsdelegation til udlandet nogensinde. Hele 161 danske firmaer var med. Ti gange så mange som da dronningen 35 år tidligere var på sin første tur derud. Alt det stod på spil.

square to 16x9
Endelig kan opførelsen af pandaanlægget gå i gang. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ses sammen med den kinesiske ambassadør i Danmark Deng Ying. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Scanpix Denmark

Hanpanda i problemer

Det bliver dog ikke helt det pandapar, der skal til København, som kineserne oprindeligt troede, og som var det, statsminister Lars Løkke Rasmussen så, da han i 2017 var i Kina.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2017 var i Kina, gik turen også forbi pandaer. Video: TV 2 Danmark

I slutningen af 2018 opdagede kineserne, at hannen He Xings ene testikel ikke lå, som den skulle. Da der jo er et vist håb om, at de to kommende københavnske pandaer kan få unger, duer det ikke at starte med fertilitetsproblemer. I forvejen har pandaer ikke det mest frugtbare seksualliv.

Det kostede He Xing hans tur til Danmark. Han må nu blive i Kina. I stedet bliver det Xing Er, der tager den 7.000 kilometer lange flyvetur sammen med Mao Sun. Zoos ledelse og de dyrepassere, der har mødt den nye panda, har dog alle sagt god for afløseren. Om Mao Sun også gør det, ved man ikke. Han- og hun-pandaer har i det daglige intet med hinanden at gøre.

Syv ting du skal vide om pandaer

  • Særpræget pote med seks "fingre"
  • ”Tommelfingeren” benyttes til at gribe bambusstænglen
  • 99 pct. af dens kost består af bambus
  • Spiser dagligt 30 kg. bambus
  • Går ikke i dvale som andre bjørne
  • Bliver op til 30 år i fangenskab; i naturen op til 20 år
  • Pandaen er fjernt beslægtet med den røde panda

Det kommer de heller ikke til at få i Københavns Zoo. Det er kun, når det er parringstid, at de bliver lukket ind på et fællesområde. Her går det meste af pandaernes tid i øvrigt med at gemme sig fra hinanden i høje træer for at slippe for tilnærmelser fra det modsatte køn.

Til det sidste har der været tvivl om, hvorvidt pandaanlægget kunne nå at blive bygget færdigt før pandaernes forventede ankomst til Danmark. Anita Haupt Holm var særligt bekymret for, om det store køleskab til bambussen ville blive klar. Hun havde også besvær med at få importtilladelser til en række af ingredienserne til den særlige pandacookie.

square to 16x9
Pandaanlægget er snart klar i Københavns Zoo. Her fra midten af marts. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Endelig kommer de

Men starten til ankomsten er nu i gang. 20. marts tog to dyrepassere, der til dagligt passer elefanter, afsted mod Kina for at forberede pandaernes rejse til Danmark. Danskerne lettede ved 21-tiden fra København for at komme ud til pandacentret og udveksle de sidste fif med de kinesiske kolleger - og for at give pandaerne en mulighed for at vænne sig til de mennesker, der fremover skal passe dem i deres nye hjem i Danmark.

På torsdag er dyrepasserne tilbage i Danmark sammen med pandaerne. Med sig nede i lastrummet har Mao Sun og Xing Er to paller kinesisk bambus, der fungerer lidt som en madpakke. Den kan bruges under den første tids tilvænning til den nye bambus fra Danmark.

Kommende københavner, hunpandaen Mao Sun.
Kommende københavner, hunpandaen Mao Sun. Foto: Zhang Zhihe

Det bliver lidt af en sensation i lufthavnen. Bjørneparret ligger i transportkasser i et SAS-fly, som på midten har fået påsat et stort klistermærke med portrætter af de to pandaer og hilsnen ”Welcome to Copenhagen.” Den lastbil, der bagefter skal fragte pandaerne ud til Zoologisk Have, er fyldt med pandaklistermærker. Selv bussen, som modtagelsesgæsterne skal sidde i under den fem kilometer lange kortegetur, er delvist dækket med pandamotiver. Men det er også en af de største begivenheder i Zoologisk Haves historie, der venter - også på det storpolitiske plan.

Pandaaftalen er et tegn på, at Danmark har fået et tættere bånd til Kina i de sidste årtier. Bjørnenes rejse til Danmark har involveret både statsministre, udenrigsministre og dronning Margrethe. En rejse, der var lige ved at ende med en annullering sent i processen, da Københavns Zoo lige pludselig ikke kunne finde sponsorer.

Mest spændt er den foderansvarlige på, hvad der vil ske, når festivitassen i lufthavnen er overstået. Kl. 21 på torsdag kommer Mao Sun og Xing Er ud af deres transportkasser i deres nye hjem i Zoo. Her får Anita Haupt Holm svar på, om pandaerne stadig gider spise den danske bambus. For de er meget kræsne og kan skifte smag fra dag til dag.

Kommende københavner, hanpandaen Xing Er.
Kommende københavner, hanpandaen Xing Er. Foto: Zhang Zhihe