Frygt for shitstorm får britiske museer til at frasige sig millioner

16x9
TATE Modern må klare sig med lidt færre penge, end de havde budgetteret med. De har nemlig sagt nej til en stor donation - blandt andet for at holde på en amerikansk fotokunstner. Foto: Henry Nicholls / Ritzau Scanpix

To britiske museer vil ikke modtage penge fra en fond, fordi familien bag har tjent penge på vanedannende smertestillende medicin.

De seneste ti år har store kunstmuseer og andre kulturinstitutioner modtaget, hvad der svarer til mere end 520 millioner kroner i støtte af The Sackler Trust.

Men nu er kassen foreløbigt lukket i.

Ikke fordi pengene er løbet op, men fordi modtagerne takker nej.

Den sidste uges tid har både Tate-museerne og National Portrait Gallery i London takket nej til milliondonationer fra The Sackler Trust.

Årsagen skal findes i grundlaget for fondens formue. Sackler-familien tjener nemlig deres penge på et medicinalfirma, som sælger de omdiskuterede smertestillende piller OxyContin.

Pillerne har vist sig at være langt mere vanedannende, end firmaet oprindelig meldte ud, og derfor beskyldes virksomheden for at være medvirkende årsag til den opioidkrise, der hærger USA. Alene sidste år var opioider involveret i flere end 47.000 dødsfald i USA. Det viser en rapport fra USA’s Centers for Disease Control and Prevention.

En fælles beslutning

I første omgang var det National Portrait Gallery, der takkede nej til en donation på mere end otte millioner kroner, de ellers havde fået bevilget af fonden.

Ifølge en officiel udtalelse var det en beslutning, der blev taget i enighed mellem kunstmuseet og The Sackler Trust.

- Anklagerne mod familien benægtes på det kraftigste, men for at undgå at blive en distraktion for NPG har vi besluttet ikke at gennemføre donationen denne gang, lyder det fra fondens talsperson.

Samme enighed skinner igennem National Portrait Gallerys formands udtalelse.

- Jeg anerkender, at Sackler-familien og deres støtte til kunsten har været generøs gennem årene. Vi forstår og støtter deres beslutning om ikke at gennemføre denne donation til museet, siger formanden, David Ross.

Siden er Tate-museerne fulgt trop.

Afstemning

- Det eneste rigtige at gøre

National Portrait Gallery og Sackler-familien har fulgt kommunikationens ABC til punkt og prikke. Det mener danske William Atak, der er direktør i marketingbureauet Atak og ekspert i shitstorme og håndtering af dårlig omtale.

- Hvis museet havde insisteret på at tro på familiens uskyld, indtil det modsatte var bevist, kunne det være endt ud i en shitstorm. I stedet trækker de sig tilbage, så de ikke udsætter sig selv for den risiko. Det er det eneste rigtige at gøre i en sag som denne, siger han til TV 2 og fortæller, at det ikke kommer bag på ham, at museet og fonden kommer med en fælles udmelding.

- Det er den mest professionelle måde, hvor ingen siger noget ondt om hinanden. På den måde kan de senere hen genoptage samarbejdet, siger William Atak.

Der er de samme brokkehoveder nu som for 50 år siden. Nu har de bare muligheden for at sprede det

William Atak, shitstormekspert

Kunstfotograf har selv været afhængig

At donationerne til de store kunstmuseer potentielt kunne ende i en shitstorm, skyldes blandt andet, at kunstfotografen Nan Goldin, som har fotografier udstillet på National Portrait Gallery og en kommende udstilling på Tate Modern, har modsat sig dem.

Den amerikanske fotograf Nan Goldin har flere gange lavet aktioner mod museer, der modtager penge fra The Sackler Trust.
Den amerikanske fotograf Nan Goldin har flere gange lavet aktioner mod museer, der modtager penge fra The Sackler Trust. Foto: John Macdougall / Scanpix Denmark

De seneste år har hun kæmpet for at få museer til at takke nej til donationer fra lige netop The Sackler Trust. Det skyldes, at hun selv har været afhængig af OxyContin efter en operation.

Nan Golding er nok ikke et navn, der vækker genklang hos de fleste, men alligevel er hun en stemme i samfundsdebatten, der gør, at museerne bliver nødt til at tage hende alvorligt.

- Selvom vi ikke kender hende, har hun en større rækkevidde end os andre. Hvis jeg kom og sagde, at et bestemt kunstmuseum var dårligt, ville medierne ikke være interesserede. Det er de til gengæld, når det for eksempel er en kunstner, siger William Atak til TV 2.

Når medierne skriver om den slags, vil den almene læser som udgangspunkt tænke, at der er noget om snakken. Og så er der ikke langt til at få folkestemningen imod sig, vurderer han.

Ikke mere utilfredse

Sådan var det ikke for bare femten år siden, inden de sociale medier for alvor tog fart. Derfor er risikoen for shitstorme steget markant siden da.

- Dengang kunne én utilfreds person måske sprede sin utilfredshed til fem personer, hvis han ikke stillede sig med et banner på Rådhuspladsen. I dag kan man med få klik sprede den til 500 mennesker. Derfor kan virksomhederne ikke holde det nede og kontrollere det, siger William Atak, som ikke mener, at vi nødvendigvis er blevet mere utilfredse end tidligere.

- Der er de samme brokkehoveder nu som for 50 år siden. Nu har de bare muligheden for at sprede det.

Og netop derfor holder The Sackler Trust lav profil lige i øjeblikket.

På deres hjemmeside har de offentliggjort en udtalelse, som gør det klart, at pengekassen for en stund er smækket i.

- Jeg forbliver fuldt ud engageret i alle de sager, The Sackler Trust støtter, men i øjeblikket er det bedre for fonden at lade være med at give nye donationer, indtil vi er sikre på, at det ikke er en distraktion for institutionerne, skriver fondens formand, Theresa Sackler, på deres hjemmeside.