Ko nummer 516 kan bare blive ved og ved

På en gård på Mors står en pragtko og sætter uden at vide det en utrolig danmarksrekord i mælk.

Ved første øjekast ligner ko nummer 516 den arketypiske danske malkeko.

Den er sortbroget som to ud af tre danske malkekøer.

Den står i en kostald i Jylland som 90 procent af de danske malkekøer.

Og for at det ikke skal være løgn, har den hjemme på Jens Hansens bondegård på Mors.

Men tag ikke fejl - ko nummer 516 er ikke nogen helt almindelig ko.

År ud og år ind har den stået i stalden og produceret mælk, mens andre malkekøer er kommet og forsvundet igen.

Nu – som 17-årig – har nummer 516 sat danmarksrekord som den første ko, der har rundet 200.000 kilo mælk.

Det svarer til, at 516's fire patter hver har leveret mere mælk, end en almindelig sortbroget malkeko når at levere i løbet af et helt liv.

Ekstraordinært, men ikke nok til at få ejeren, Jens Hansen, til at miste besindelsen.

- Det er da imponerende, nøjes han med at udtale om koens bedrift.

Ko nummer 516 hjemme hos ejeren, landmand Jens Hansen
Ko nummer 516 hjemme hos ejeren, landmand Jens Hansen Foto: TV MV

År efter år

Hemmeligheden bag nummer 516’s produktionsrekord er ganske enkelt at blive ved – år efter år.

En gennemsnitlig dansk malkeko (dem er der ifølge Danmarks Statistik 575.000 af) lever sit liv efter et skema, der er finpudset, så landmandens økonomiske udbytte bliver størst muligt:

Efter en kort barndom og ungdom som kalv og kvie bliver den insemineret med tyresæd, så den kan få sin første kalv som 2,5-årig.

Ti måneder om året

Kalven tages fra koen efter et par døgn, og så er koen klar til at blive malket et par gange i døgnet. I gennemsnit giver det 26 liter mælk i døgnet – mest i tiden umiddelbart efter kalven kom til verden, og derefter langsomt aftagende.

Efter ti måneders malkning får malkekoen to måneders pause, før processen starter forfra. En ny kalv, der tages fra patterne, og en revitaliseret mælkeproduktion. Ti måneders malkning og to måneders pause. Og så endnu en kalv.

Efter tre-fire kalve begynder mælkeydelsen imidlertid at falde. Når koen er cirka fem år gammel, er tiden kommet til den sidste tur til slagteriet. Da kan den gennemsnitlige malkeko se tilbage på en produktion på cirka 30.000 kilo mælk.

Arla-chauffør Kristian Korsholm henter mælk hos Jens Hansen. Og han er imponeret over besætningens præmieko: -Jeg har 30.000 liter i lastbilen. Så det bliver alligevel til 6 1/2 læs.
Arla-chauffør Kristian Korsholm henter mælk hos Jens Hansen. Og han er imponeret over besætningens præmieko: -Jeg har 30.000 liter i lastbilen. Så det bliver alligevel til 6 1/2 læs. Foto: TV MV

Kalve i årevis

Men ko nummer 516 har været alt andet en gennemsnitlig.

Den har troligt holdt sin mælkeydelse oppe.

År efter år.

Kalv efter kalv.

Kalvene må der nu være kommet langt over ti af. Nogle af dem har allerede for længe siden afsluttet deres karriere som malkekøer og har taget turen til slagteriet.

En laurbærkrans

Det har imponeret Foreningen Dansk Holstein så meget, at man har besluttet at tildele koen den ultimative hæder, nemlig en laurbærkrans. Foreningen Dansk Holstein er samlingssted for den særlige kvægrace, der i gamle dage var det kendte, jyske sortbrogede kvæg. 

Det var dengang, køerne på de danske øer var røde, og køerne i Jylland var sortbrogede.

Siden er de jyske, sortbrogede blevet avlet med udenlandske tyre, så resultatet i dag er den solide race Dansk Holstein. Racen er i dag så dominerende i Danmark, at der i dag er ti gange så mange sortbrogede som røde malkekøer i Danmark.

Og blandt de mange sortbrogede er der ingen som 516:

- Først og fremmest er det jo en stærk ko. Og der skal også lidt held med, lyder Jens Hansens analyse.

"Den skal bæres herfra"

Hvornår det er slut med mælken og med rekorderne er ikke til at vide. Alting har en ende, og også ko nummer 516 er unægteligt i sin karrieres efterår. 

Men en ting er sikkert: Karrieren slutter ikke med en tur til slagteriet.

- Den skal bæres herfra. Den får lov at blive her, så længe den lever, siger mælkeproducent Jens Hansen.