EU-Parlamentet stemmer ja til afskaffelse af sommer- og vintertid

Før skiftet mellem sommer- og vintertid endegyldigt er fortid, skal EU-Rådet vedtage at skrotte det.

I weekenden skal havemøblerne såvel som uret stilles frem. Natten til søndag skifter vi til sommertid - måske for en af de sidste gange nogensinde.

Tirsdag har EU-parlamentet nemlig stemt om, hvorvidt medlemslandene skal afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid.

Her var der klart flertal for at droppe skiftet fra 2021 og samtidig lade det være op til landene selv, om de for fremtiden vil lade det være sommertid eller vintertid, der skal gælde hele året.

Mens 192 stemte imod, valgte 410 af EU-Parlamentets medlemmer at stemme for.

Men det betyder ikke, at forslaget er endeligt vedtaget. Det kræver, at forslaget også opnår et flertal i EU-rådet, og her er det uvist, hvornår medlemslandenes ministre på området skal stemme.  

Fakta om vinter- og sommertid

  • Ordningen med sommer- og vintertid blev indført i Danmark første gang i 1916, men blev først permanent i 1980.
  • Vintertid kaldes normaltid. Det skyldes, at sommertid er den tid, hvor uret går forkert i forhold til, hvis vi ikke brugte ordningen.
  • I 1996 blev tiden ens i alle EU-lande, så den i alle lande begynder den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts.
  • 70 lande kloden over har ordningen med sommer- og vintertid.

Tvivlsom undersøgelse som baggrund

Forslaget stammer oprindeligt fra EU-Kommissionen og tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, som institutionen fik lavet sidste sommer.

Her gav 84 procent af de over 4,5 millioner adspurgte europæere udtryk for, at de ikke ønskede at fortsætte med at stille uret frem og tilbage.

Her skal man dog have in mente, at undersøgelsen blev kritisereret for ikke at være repræsentativ, da to tredjedele af de adspurgte var tyskere.

Afstemning

Skal vi have vintertid eller sommertid?

Mens forslaget er faldet i god jord hos nogle, er det af andre blevet mødt af modstand. Og selv blandt de, der er enige om at nøjes med at have én tid hele året, er der uenighed: For skal vi gå over til permanent sommertid eller permanent vintertid?

Hos flere idrætsorganisationer ønsker man at beholde sommertid, fordi udendørssæsonen ellers vil skrumpe i sommerhalvåret.

- Fint at droppe skiftet, men så gør sommertiden fast, skriver DBU på Twitter.

Omvendt beretter flere erhvervsorganisationer, at de vil få et problem i vintermånederne, hvis man har sommertid hele året, da det vil betyde en times mindre lys om morgenen i vinterhalvåret.

Afstemning

Hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er man opmærksom på, at meningerne er spredte. 

Af samme årsag besluttede minister Ole Birk Olesen (LA) i efteråret at foretage en bred høring af forskellige interesseorganisationer, erhvervet og civilsamfund.

- Den danske befolkning er ligesom erhvervet delt i spørgsmålet. Nogle foretrækker sommertid, andre kan bedst lide vintertid. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at den ene tid er bedre end den anden; det er en smagssag, og det viser høringen og den offentlige debat, lyder det fra transport-, bygnings- og boligministeren i et mailsvar til TV 2. 

Tidens historie

Sommertid blev for første gang indført i Østrig og Tyskland i april 1916.

Måneden efter fulgte Danmark trop, og formålet var at spare energi og dermed olie, som var en knap ressource på grund af Første Verdenskrig.

Efterfølgende blev skiftet brugt fra tid til anden. Først i 1980 blev sommertid fast i Danmark, og i 1996 blev det i EU besluttet, at skiftet skulle gælde for alle medlemslande.

Siden er vintertid - også kaldet normaltid - i alle EU-lande startet den sidste søndag i oktober og har varet frem til den sidste søndag i marts.