Levakovic fik lov til at blive, men flere udlændinge bliver udvist

Domstolene har misforstået menneskerettighedsdomstolens praksis, og anklagemyndigheden har sovet i timen. Det mener Institut for Menneskerettigheder.

Han var allerede dømt 22. gange tidligere. Selvom Højesteret fandt, at han nok engang var skyldig, og straffede ham med to års fængsel, afviste retten dog at udvise den 30-årige vaneforbryder Jimmi Levakovic.

Men dommen er en undtagelse, der ikke viser det generelle billede, siger flere eksperter til Information.

Avisen har lavet en gennemgang, der viser, at domstolene nu udviser kriminelle i sager, hvor de tidligere undlod at udvise.

Mikael Sjöberg, der er formand for dommerforeningen, bekræfter, at der er sket en stramning hos domstolene.

- Flere udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet, bliver udvist af Danmark, siger han til TV 2.

Gik ikke til kanten

Årsagen til domstolenes strammere praksis i udvisningssager skal findes i, at domstolene tidligere ikke gik til kanten af, hvad de kunne i forhold til menneskerettighederne, forklarer Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Vi havde alle sammen lullet os ind i en opfattelse af, at det domstolene gjorde, nok var det rigtige, siger han.

Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder

Men det blev der strammet op på, efter blandt andre Institut for Menneskerettigheder var med til at påvise en forskel mellem dansk og europæisk praksis.

Det betyder, at domstolene i 2018 i højere grad begyndte at udvise i de groveste sager, hvor man tidligere i nogle tilfælde lod være.

- Så nu er man gået til kanten af den internationale menneskeretlige standard for udvisning, siger Jonas Christoffersen til TV 2.

Ifølge Mikael Sjöberg spiller det også ind, at domstolene skal tage stilling til flere sager om udvisninger, fordi anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i stort set alle de sager, hvor en udlænding er tiltalt.

Derudover, påpeger dommerformanden, er der sket en stramning af loven, således at domstolene skal udvise udlændinge, med mindre det med sikkerhed strider imod Danmarks internationale forpligtelser. Det er ordet ’sikkerhed’, der er stramningen i den sætning.

- Og det er jo en klar stramning i lovteksten, som vi følger, siger Mikael Sjöbjerg.

Domstolene gjorde nok det rigtige

Der er dog også sket det, at anklagemyndigheden oftere anker sager om udvisning fra landsret til Højesteret. I perioden 2007 til 2017 skete det i gennemsnit én gang om året, viser Informations gennemgang. Sidste år ankede anklagemyndigheden fem sager.

Jonas Christoffersen mener, at domstolene tidligere misforstod menneskerettighedsdomstolens praksis. Samtidig kritiserer han anklagemyndigheden for ikke at have være vågen, fordi den ikke ankede flere sager til Højesteret.

- Vi havde alle sammen lullet os ind i en opfattelse af, at det domstolene gjorde, nok var det rigtige, siger han.

Vi skal først og fremmest sørge for, at menneskerettighederne ikke bliver krænket, og det ser ikke sådan ud i vores øjne

Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder

Dommerformanden afviser, at domstolene har været uopmærksomme og ikke været klar over, hvor konventionernes grænser går.

- Det er rigtigt, som Jonas Christoffersen siger, at anklagemyndigheden var heller ikke vågen og ankede ikke de domme, hvor der skete frifindelse for udvisning. Og der er vi bare alle sammen blevet mere opmærksomme på, at der er et større felt at spille på. Og det er det, vi gør nu, siger Mikael Sjöberg.

Bandeleder udvist

I november sidste år så vi et eksempel på domstolenes nye, strammere praksis, da bandelederen Shuaib Khan i Højesteret blev dømt til udvisning.

Lederen af Loyal to Familia havde to gange tidligere undgået udvisning på trods af lange fængselsstraffe.

- I begge de tilfælde kunne han helt utvivlsomt, uden at komme i karambolage med menneskerettighedskonvention, være blevet udvist. Men man troede i Danmark, man skulle behandle ham, som om han havde familie, fordi han havde boet her så længe. Og det fik vi ryddet op i, siger Jonas Christoffersen.

Man er altså blevet opmærksom på, at der gælder andre hensyn for kriminelle, der ikke har familie i Danmark, end kriminelle, der har familie. Det er en kategori, man kalder for voksne enlige kriminelle. Og den personer i den gruppe bliver nu i langt videre omfang end tidligere udvist.

Når Jimmi Levakovic ikke blev udvist i tirsdag i denne uge, så skyldes det blandt andet, at han er opvokset i Danmark, hvor han bor med sin samlever og tre mindreårige børn. Målt op imod den begåede kriminalitet, som ikke var af alvorlig personfarlig karakter, vægtede Højesteret hensynet til familielivet højest.

Men sagen er en undtagelse, påpeger direktøren ved Institut for Menneskerettigheder, hvor man - trods strammere praksis - ikke er bekymret for, at der nu bliver udvist for mange.

- Vi skal først og fremmest sørge for, at menneskerettighederne ikke bliver krænket, og det ser ikke sådan ud i vores øjne. Så man går ikke over kanten, man går nu til kanten, og jeg håber, der kan komme noget mere ro på det her udvisningsområde og menneskerettighedsdebatten i det hele taget, siger Jonas Christoffersen.