Idrætsforbund: For få kommuner giver plads til udendørs idræt

Danmarks Idrætsforbund kritiserer, at mange kommuner forsømmer anlæg til idræt i naturen. Se listen over de mest populære udendørs idrætsgrene.

Silkeborg Kommune har både store skove, søer og Gudenåen, så kommunen har valgt at slå sig op som et centrum for udendørssport.

Blandt andet med en mountainbikebane, der sidste år nåede at blive gennemkørt 45.000 gange.

- Jeg synes bare, det er rart, at jeg kan komme udenfor. Ud i naturen og være aktiv på en anden måde i stedet for at skulle være inde i en hal, siger en af mountainbikerytterne, Anders Fallesen.

For kommunen er det en bevidst strategi, at der ikke kun skal investeres i idrætshaller og indendørsanlæg, men også i muligheder i det fri.

- Det ser vi egentlig som en helt naturlig forpligtelse som kommune. Hvorfor skulle der være forskel på at dyrke idræt inde i en idrætshal end at gøre det ude i skoven, siger Jeppe Thøgersen, der leder Silkeborg kommunes afdeling for Kultur, Fritid og Idræt.

Anlæg er talt op

Den holdning er sød musik i ørene hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), der ville ønske, at alle danske kommuner ville prioritere ligesom Silkeborg.

Men det gør kommunerne ikke, viser rapporten ’Outdooridræt i Danmark’, som DIF offentliggjorde onsdag.

DIF har omhyggeligt talt op, hvor mange mountainbikespor, rosportsanlæg og andre udendørs idrætsanlæg, der findes i hele landet. Og dermed også, hvor store muligheder der er for at dyrke de op mod 40 forskellige udendørs idrætsgrene, som DIF kender til.

Ifølge rapporten er der på landsplan 401 forskellige faciliteter til skovidræt og 160 faciliteter til vandsport. Til sammenligning er der 2194 idrætshaller fordelt ud over Danmark.

Det svarer til, at der i gennemsnit er fire faciliteter til skovidræt og halvanden til vandsport per kommune, mens der i gennemsnit er 22 idrætshaller i hver kommune.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Her er de bedste muligheder for udendørs idræt

Det afslører en skævhed i den måde, som kommunerne tænker idrætsfaciliteter på, mener DIF.

- Vi vil gerne have, at kommunerne retter blikket ud mod naturen, så de ikke kun ensidigt fokuserer på de klassiske idrætsfaciliteter, siger Casper Lindemann, der er politisk konsulent i DIF.

De brede idrætsgrene

Kommunernes Landsforening (KL) afviser kritikken med, at man må bruge flere penge på store idrætsgrene som håndbold og badminton fremfor de nye ’smalle’ idrætsgrene.

- Jeg synes i høj grad, den analyse er et udtryk for, at der efterspørges faciliteter til niche-idrætsgrene som for eksempel kajakpolo og sågar klippeklatring. Det kan jeg sådan set godt forstå, hvis kommunerne ikke har prioriteret. Kommunerne skal jo i første omgang prioritere det brede bevægelsesperspektiv, siger Kim Jessing Pedersen, der er konsulent på idræts- og fritidsområdet i KL.

DIF fastholder imidlertid, at en nedprioritering af den udendørs idræt er ulogisk – i betragtning af, at 44 procent af den danske befolkning ofte dyrker idræt udendørs.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at hvis man dyrker idræt indendørs, er det kommunen, der investerer i faciliteterne. Hvis du dyrker udendørs, skal du selv finansiere det, siger Casper Lindemann.

Her er de ti mest populære idrætsgrene i naturen

Løb: 1,5 millioner

Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix Danmark
1.456.000 danskere oplyser, at de dyrker motionsløb. Hvor stor en del af disse løbere, der rent faktisk løber i naturen, er ikke oplyst.
50.000 løbere er medlem af en klub.
 

Mountainbike: 300.000

- Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix Denmark
Knap 300.000 danskere kører mountainbike.
Dertil kommer 370.000 danskere, der kører landevejscykling.

Kano/kajak: 100.000

- Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark
Knap 100.000 danskere sejler kano eller kajak. Af dem er 30.000 medlem af en forening.
 

Sejlsport: 52.000

- Foto: TV 2 Østjylland
Over 52.000 danskere dyrker sejlsport. 
I modsætning til alle andre sportsgrene på denne liste er sejlsportsudøverne meget organiserede i foreninger.
Faktisk er der 55.000 danskere, der er medlem af en sejlsportsklub, Altså lidt flere end der er danskere, der selv kalder sig aktive udøvere.

Sportsdykning: 46.000

- Foto: TV 2
Lidt over 46.000 danskere dyrker sportsdykning.
Knap 9.000 af dem er medlem af en dykkerklub.
 

Orienteringsløb: 46.000

- Foto: Torkil Adsersen / ScanpixDenmark
Lidt over 46.000 dyrker orienteringsløb i de danske skove.
Af dem er knap 8.000 medlem af en orienteringsklub.
 

Roning: 43.000

- Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Af de 43.000 aktive roere i danmark er flere end 15.000 organiseret i en roklub.
 

Windsurfing/kitesurfing: 29.000

- Foto: Sergio Moraes / Ritzau Scanpix
Over 29.000 danskere dyrker enten windsurfing eller kitesurfing.
 

Open water svømning: 18.000

- Foto: Francois-xavier Marit / Ritzau Scanpix
Over 18.000 danskere dyrker 'Open water svømning' eller havsvømning.
 

Surfing/ SUP: 10.000

- Foto: Henning Bagger / Scanpix
Over 10.000 danskere dyrker enten surfing eller SUP (Standup paddleboarding), hvor man står op på surfbrædtet og padler med en åre.