Nu vågner den danske giftslange - her finder du den

Der er stor forskel på, hvor giftig hugormen er. På Bornholm er den giftigst, lyder det fra ekspert.

Skal du ud og nyde den spæde forårssol i naturen, så skal du se dig for, inden du træder ud på lyngen.

For netop nu snor han-hugormen sig frem fra sit vinterhi.

Sådan lyder det fra Naturvejleder hos Naturama, Emil Sandhoff, i 'Go' morgen Danmark'. 

- Temperaturen begynder at stige, og solen begynder at skinne mere. Og det betyder, at han-hugormene har mulighed for at modne deres sæd.

- Hannerne skal sørge for, at deres sæd og de små sædceller er klar til parring, når hunnerne kommer frem fra deres skjul om en måned. Det gør de ved at varme sig og få energi fra solen, og derfor ser vi dem nu, fortæller naturvejlederen.

Det er ikke nemt at finde frem til slangerne, men man kan være heldig, hvis man ved, hvor man skal lede, lyder det.

Hugormen

  • Danmarks og Nordens eneste giftslange
  • Kendes på sit zigzagmønster og røde øjne
  • Kan blive 90 centimeter lang, men de fleste måler højst 60-70 centimeter
  • Aktiv i forår, sommer og efterår. Ligger i dvale om vinteren
  • Er koldblodet og ligger derfor ofte i solen, især om morgenen
  • Findes på hedeområder, sydvendte skrænter og andre steder med sol og gemmesteder
  • Kan blive cirka ti år gammel. I naturen bliver de fleste fire - seks år
  • Blev fredet i Danmark i 1981

Hugormens habitat

Vil man gerne ud og møde hugormen i dens naturlige habitat, så skal man bare søge på de steder, hvor solen rammer.

Hugormen har som andre vekselvarme dyr brug for meget varme, og den holder derfor ofte til ved lysninger og solbeskinnede områder, hvor der lever mange firben og insekter, den kan spise, forklarer Emil Sandhoff.

- Man møder den typisk dér, hvor solen varmer godt. For eksempel i hedeområder, på en solvarm sten, i marker eller langs stier, siger naturvejlederen.

Ifølge ham er der blandt andet rigtig mange hugorme i Vestjylland og i naturområderne på Sjælland ved Hovvig og Sjællands Odde og ved Sallinge Bjerge på Fyn.

Og skal man ud på jagt efter giftslangen, så kan man med fordel gå mod vindens retning.

- Man skal også gå på listefod og tage helt sagte skridt på flad fod. Så undgår man rystelser i jorden. De mærker selv det mindste, men man kan godt gå og snakke, lyder det.

Bornholmer-hugormen er farligst

Slangerne er giftige. 

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital modtager cirka 25 opkald om året omkring hugormebid, men der er forskel på slangernes bid.

På øer som Bornholm er slangerne giftigere, lyder det fra Emil Sandhoff.

- På fastlandet lever hugormen hovedsageligt af firben. Det betyder, at når den slår ihjel, så er dens gift lavet til at nakke dem. På Bornholm er den langt mere giftig, for her spiser den mus, og der skal en anden type gift til for at nakke sådan en mus, som ligner os lidt mere, fordi den er et pattedyr, siger han.

Dog gør det ikke så meget, hvor i landet man bliver bidt.

Ifølge Naturvejlederen er der kun registreret et enkelt dødsfald de seneste 100 år, og så længe man forholder sig i ro og straks søger læge, så kan slangebiddet let behandles. 

Desuden vil hugormen for alt i verden undgå at spilde sin gift på et menneske, lyder det. 

- Den gør alt for ikke at bide dig. Den hvæser gerne sagte, inden du træder på den. Den vil som regel kun skindbide dig (bide dig uden gift, red.), for det tager lang tid for den at lave gift, fortæller naturvejlederen.

Se naturvejleder Emil Sandhoffs guide til, hvordan du finder og nærmer dig hugormen i naturen, på TV 2 PLAY.

Sådan gør du, når du møder en hugorm

Hold øje

Hugormen er aktiv i foråret, sommeren og efteråret. Ofte på hedeområder eller andre steder, hvor den kan sole sig. Gerne nær krat, sten, brændestabler eller andet, hvor den hurtigt kan gemme sig.
Ved at trampe i jorden jager man hugorme væk.
Gummistøvler og tykke sko kan også beskytte mod hugormebid.

Hold afstand

Hugormen bider kun, hvis den føler sig truet eller angrebet.
Bliv derfor mindst et par meter væk fra slangen og undgå at ramme den med din skygge.

Rør den ikke

9 ud af 10 bid rammer mænd, der i misforstået mandsmod eller uvidenhed forsøger at flytte slangen.
Børn og kvinder bides oftest omkring fødderne, når de kommer til at træde på eller nær en hugorm.

Hvis den skal flyttes

Hugormen er fredet og må kun slås ihjel, hvis den er i områder, hvor den truer børn og husdyr.
I koldt eller overskyet vejr - hvor hugormen er sløv - kan den dog indfanges og flyttes.
Det gøres nemmest ved at genne den op i en dyb spand ved hjælp af et kosteskaft. Hvis spanden ligger på en åben græsplæne, vil slangen ofte selv søge skjul i den.
En indfanget hugorm bør flyttes adskillige hundrede meter væk, så den ikke vender tilbage.

Hvis du bliver bidt

Kun de færreste hugormebid ender fatalt.
Oftest oplever ofrene kun lette symptomer som smerte, hævelse og kvalme. Men kontakt alligevel en læge efter et bid.
Prøv at bevare roen - fysisk og mentalt - så giften spreder sig langsommere. At sidde eller ligge ned, til hjælpen når frem, er en god ide.
Forsøg også at holde bidestedet lavt i forhold til resten af kroppen.
Du må hverken klemme, skære eller suge i bidestedet.

Hvis andre bliver bidt

Hjælp den bidte person med at bevare roen, så giften spredes langsommere.
Tilkald hjælp eller assister med transport til det nærmeste hospital, så offeret ikke selv skal bruge kræfter på at bevæge sig.
Børn, der bliver bidt, skal så vidt muligt bæres og hjælpes hurtigst muligt på hospitalet.