Hun overlevede kræften - og der bliver flere og flere danskere som hende

I Danmark bliver flere og flere helbredt for kræft. Det har skabt et nyt problem: Helbredte kræftpatienter, der lider af senfølger efter behandlingen.

Siden årtusindeskiftet er risikoen for at dø af kræftsygdomme i Danmark faldet med næsten 25 procent.

Dermed er Danmark fint med i det gode selskab af europæiske lande, hvor tallene for kræftdødsfald går den rigtige vej.

For 22 år siden – i 1995 - var kræft her i Danmark årsag til 303 dødsfald pr. 100.000 indbyggere.

De seneste tal fra ’Dødsårsagsregistret’ viser, at det tal i 2017 var faldet til 232 dødsfald pr. 100.000 danskere. Det svarer til et fald på 23,4 procent.

- Selv kræftformer, hvor vi før måtte sige, at nu var det kun lindrende behandlinger, der er der nu flere og flere tilfælde, hvor vi kan helbrede dem, siger overlæge Lars Henrik Jensen fra Vejle Sygehus, der arbejder med kræftpatienter.

Antikvitetshandler Arne Borg er et af de levende mennesker, der gemmer sig bag tallene i statistikken. Tirsdag var han til screening på Vejle Sygehus for sin tarmkræft, som han nu er blevet helbredt for.

- Jeg har det egentlig, som jeg altid har haft det. Skide godt, siger Arne Borg.

Flere helbredte

Overlæge Lars Henrik Jensen har arbejdet som kræftlæge på Vejle Sygehus i 30 år, og han har nogle bud på, hvorfor det nu lykkes at få flere patienter levende og helbredte ud på den anden side af en kræftsygdom.

Han peger på, at sygehusene er blevet hurtigere til at opdage kræft og sætte gang i behandlingen – og at man er blevet meget bedre til at dele viden mellem forskellige specialer. Og så har lægerne fået hjælp af flere store kræftpakker, hvor der politisk er tilført penge til området.

Overlæge Lars Henrik Jensen, Vejle Sygehus.
Overlæge Lars Henrik Jensen, Vejle Sygehus. Foto: TV 2

- Det har haft meget stor betydning. Der er fokuseret på, at der skal være nok scannere, nok kirurger, nok speciallæger. Det stille gennembrud er, at vi er blevet meget bedre til at samarbejde specialerne imellem. Hvor vi kører et tæt samarbejde med røntgenlægerne om at få lavet de rigtige scanninger. Og kirurgerne om at få opereret på de rigtige tidspunkter. Ved fælles hjælp kan vi hjælpe flere og flere patienter gennem et kræftforløb, siger overlægen.

Samme vurdering lyder fra Kræftens Bekæmpelse.

- I Danmark er det kræftplaner, kræftpakker og forbedret behandling. Alle de ting tilsammen. Man har taget det meget alvorligt både på sygehusene og hos politikerne, der har lavet kræftpakker og kræftplaner, siger Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Flere har senfølger

Med den glædelige udvikling, at flere overlever deres kræftsygdom, følger et nyt problem, som Danmark kommer til at tage alvorligt de næste år. Nemlig at der i dag lever 325.000 kræftoverlevere i Danmark, hvoraf mange plages af senfølger efter sygdommen og den skrappe sygdomsbekæmpelse med operationer, kemobehandlinger og strålebehandlinger.

En af dem er Janette Weng, der nu er helbredt for sin brystkræft.

- Det er simpelthen så dejligt, siger hun.

Men hendes vej til helbredelse har været lang, og er gået over 12 kemobehandlinger og 15 strålebehandlinger. Og hun lider stadig under senfølger som nerveforstyrrelser i fødderne og fingrene og tørre slimhinder.

- Jeg har det godt. Men jeg lever ikke det liv, jeg troede, jeg skulle leve, siger hun.

Patienter som Janette Weng bliver der stadig flere af, vurderer Kræftens Bekæmpelse.

- Der er stadig flere, som skal leve med eftervirkningerne efter den behandling, som nogle gange er rigtig hård. Så vi bliver nødt til at have mere fokus på senfølger. Altså det liv, der skal leves efter en kræftbehandling, siger Jesper Fisker.