NemID bliver udskiftet om tre år

16x9
Nøglekortet i pap, Nem ID, vil udgå i 2022. Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

En ny digital løsning skal erstatte nøglekortet.

Nøglekortet, NemID, vil få sig en digital afløser kaldet MitID i 2021. 

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

MitID skal erstatte det oprindelige nøglekort i pap til fordel for et digitalt ID. 

- Med MitID sørger vi for, at den nationale digitale infrastruktur også fremadrettet vil være et stærkt fundament for det digitale Danmark, siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen Rikke Hougaard Zeberg og tilføjer: 

- Samtidig sikrer vi, at brugerne fortsat kun har ét sikkert digitalt ID, som de er trygge ved at bruge.

Den nye version skal blandt andet gøre det muligt at tilpasse systemet de nye muligheder og trusler i fremtiden.

App skal erstatte nøglekort 

Det er Nets, der er udbyder af betalings-, kort- og informationsservices, som skal stå bag den nye løsning. Det skal ske i samarbejde med den offentlige sektor og danske banker. 

Brugerne vil primært bruge MitID via en app - ligesom den nuværende NemID-nøgleapp, der allerede bliver brugt af over en million danskere i dag. 

Det skal i stedet være muligt at logge ind blandet andet i form af en app - ligesom den nuværende NemID-nøgleapp.  

Det nye MitID har ikke fået sit endelige navn eller form endnu. 

MitID skal være Danmarks nationale id-løsning og skal være tilgængeligt på tværs af EU. 

Papkortet i papirkurven

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen bliver det et farvel til nøglekortet i pap i 2022.

Men der vil dog stadig komme en fysisk løsning til dem, der hellere vil have deres id ved lommen eller har særlige behov. 

Der er endnu et par år til overgangen fra NemID til MitID, men når det sker, vil alle borgere og virksomheder få grundig information om, hvordan man går fra den ene løsning til den anden.