Foreløbig rapport: Flere løse vogne på ulykkestog på Storebælt

Otte personer døde i ulykken, mens yderligere 16 blev kvæstet.

Den forulykkede sættevogntrailer fra DB Cargo var sandsynligvis ikke låst fast, da den rev sig løs fra en togvogn og dræbte otte personer i et DSB-lyntog. Yderligere to vogne var ikke fastlåste.

Sådan lyder den foreløbige konklusion fra Havarikommissionen, som torsdag er udkommet om togulykken, som fandt sted om morgenen 2. januar på Storebæltsbroen.

- Vi kan konstatere, at selvom trailerne bliver læsset og låst på vognene efter forskrifterne, så kan der stadig være en risiko for, at de i virkeligheden ikke er blevet låst rigtigt fast, siger undersøgelsesleder Bo Haaning fra Havarikommissionen til TV 2.  

De foreløbige resultater tyder på, at en kombination af den kraftige vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken.

Otte personer mistede livet, og yderligere 16 blev kvæstet, heraf fire alvorligt, da lyntoget blev ramt af traileren.

Ifølge Bo Haaning er det stadig for tidligt at sige, om det var en systemfejl i den bestemte type vogn, eller om det var en fejl i den specifikke "ulykkesvogn", som var årsagen til hændelsen. 

To trailere kunne løftes af

I forbindelse med aflæsning af de resterende sættevognstrailere fra godstoget, som var involveret i ulykken, viste det sig, at yderligere to sættevognstrailere - udover den forulykkede trailer - kunne løftes af.

De to trailere var mod forventning ikke fastlåst til skamler på lommevognene.

I det første tilfælde blev det konstateret, at låsemekanismen på skamlen havde sat sig fast i en position, hvor håndtagene var trukket langt ud. I det andet tilfælde var håndtagene ikke skubbet tilstrækkeligt på plads på grund af træghed i låsemekanismen.

DB Cargo vil ikke ende i lignende tragedie

Hos DB Cargo er rapporten også blevet endevendt, og kommunikationsdirektør, Jan Wildau, forsikrer overfor TV 2, at virksomheden har noteret sig, at der eksempelvis var to vogne, der ikke var ordentligt fastlåst.

- Lige nu er det for ledelsen meget vigtigt, at der ikke er indikationer for, at vi ikke har overholdt alle regler og love. Måske har det ikke været nok, men det er rart, at det i hvert fald er tilfældet, siger Jan Wildau til TV 2.

Han ønsker ikke at kommentere yderligere på detaljerne i sagen, før den endelige undersøgelse er afsluttet.

Den videre efterforskning bekymrer ikke kommunikationsdirektøren, som understreger, at DB Cargo samarbejder tæt med Haverikommissionen.

- Det er lige så vigtigt for os som for alle andre, at vi kommer til bunds i det her. Vi har ingen interesse i at blive inddraget i en lignende tragedie igen, slutter han.

Lokale vindforhold

Kommissionen skriver, at lokale vindforhold kan have været medvirkende til, at en sættevognstrailer rev sig løs og ramte det modkørende passagertog.

De foreløbige beregninger indikerer, at en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet kunne være tilstrækkelige til at få sættevognstraileren til at vælte af lommevognen, forudsat at kongetappen ikke havde været låst fast i skamlen.

Den maksimalt målte vindstyrke var på 21,6 meter i sekundet omkring ulykkestidspunktet, hvilket indikerede, at der på Vestbroen på Storebælt kan have været lokale vindforhold, der var kraftige nok til at vælte sættevognstraileren af lommevognen.

Sættevogn var tom

Godstoget bestod udover et lokomotiv af seks såkaldte lommevogne, som var læsset med sættevogne, altså lastbiltrailere, der enten var tomme eller indeholdt tom emballage.

En sættevogn på den forreste lommevogn rev sig løs og ramte et modkørende passagertog. Sættevognen var tom, fremgår det af Havarikommissionens rapport.

Sættevognene fastgøres til lommevognene via en såkaldt kongetap, som skal låses i en såkaldt skammel. Men på tre af vognene virkede systemet ikke tilstrækkeligt, viser Havarikommissionens undersøgelser.

Flere undersøgelser

Havarikommissionen fortsætter nu sikkerhedsundersøgelsen af ulykkens omstændigheder og har iværksat flere detailundersøgelser. Blandt andet vil kommissionen foretage en nærmere undersøgelse af vindkræfterne på Storebæltsbroen og sættevognstraileren.

Også relationen mellem vindmålinger fra vejrstationer og den vind, der måtte have været på ulykkesstedet, skal undersøges nærmere; det samme skal baggrunden for de gældende vindrestriktioner.

Den endelige rapport med undersøgelsesresultaterne vil senere blive udsendt, oplyser Havarikommissionen, som dog ikke oplyser nærmere, hvornår denne kan forventes.

- Der er en lang række delundersøgelser, som fortsat er i gang. Dem arbejder vi videre på de næste måneder, siger undersøgelsesleder Bo Haaning fra Havarikommissionen. 

Rapporten vil afdække fakta samt indeholde analyse af ulykkesforløbet med konklusioner og eventuelle sikkerhedsanbefalinger for fremtiden.

Udover de danske myndigheder er også Det Europæiske Unions Jernebaneagentur (ERA) blevet orienteret om de forløbige resultater, så andre europæiske lande kan tage højde for de afgørelser i deres togtransport, lyder det fra undersøgelsesleder Bo Haaning. 

Minister: Vigtigt at komme til bunds

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. Han stiller ikke op til interview, men har sendt følgende kommentar i en mail til TV 2:

- Den foreløbige rapport understøtter de hidtidige formodninger om vindens betydning, og at låsen på ”kongetappen” ikke var korrekt fastlåst. Den igangværende undersøgelse fortsætter og er meget grundig, da det er vigtigt, at vi kommer til bunds og får klarlagt ulykkens årsag, så vi kan konkludere, om regler eller andre foranstaltninger skal ændres permanent.

Når grafikken er indlæst, kan du navigere med pilene herunder.
Vi kan se, at du ikke har slået WebGL til i din browser. Det er nødvendigt for at få den fulde oplevelse. Se her, hvordan du slår det til. Alternativt kan du åbne artiklen i Google Chrome eller Mozilla Firefox.
OBS: Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Vi anbefaler at skifte til Google Chrome eller Mozilla Firefox for at få den fulde oplevelse.