Fængselspræst gennem ti år står frem for første gang: Folk går langsomt i stykker

Ifølge både tillidsmand og fængselspræst er der mange indsatte, som er for psykisk syge til at bo på Udlændingecenter Ellebæk.

Hvis ikke de afviste asylansøgere er psykisk syge, når de kommer til Ellebæk, er der stor risiko for, at de er det, når de forlader det omstridte udlændingecenter.

Sådan lyder det nu fra Udlændingecenter Ellebæks fængselspræst gennem ti år, Per Bohlbro.

Han har aldrig før stillet sig frem i medierne for at fortælle om forholdene i det nordsjællandske udlændingecenter, men nu kan han ikke længere blot se til, siger han:

- Jeg er jo et eller andet sted deres advokat. Jeg ser dem ugentligt, og hvis ikke jeg gør det. Hvem gør så?

Han mener, at forholdene nu er så dårlige, presset så højt, og håbløsheden så omfattende på Udlændingecenter Ellebæk, at stedet ”ødelægger mennesker”.

- Jeg har set flere mennesker, som efter mange måneder i Ellebæk bliver indadvendte og apatiske og går i stykker. Altså, langsomt går i stykker indefra, siger han.

En af cellerne på Ellebæk.
En af cellerne på Ellebæk. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Torturofre bag tremmer

Fængselspræsten er ikke den eneste, der har den opfattelse af Ellebæk, som huser afviste asylansøgere, der ikke har gjort noget kriminelt, men som myndighederne frygter vil unddrage sig en udsendelse.

Også Ellebæks tillidsmand gennem 25 år, fængselsbetjent Gert Jensen, mener, at flere af de afviste asylansøgere er for syge til at være der.

- Vi har en del siddende, som vi hen ad vejen finder ud af, er decideret syge og slet, slet ikke egnede til at sidde der. Og det er jo et problem, for vi er ikke uddannede til at tage os af psykisk syge personer, siger han.

Hvad gør I så?

- Jamen, så behandler vi dem som alle andre.

I Ellebæk er de indsatte frihedsberøvede døgnet rundt.
I Ellebæk er de indsatte frihedsberøvede døgnet rundt. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

I 2013 lavede Amnesty International en rapport, der viste, at 27 procent af de undersøgte udlændinge i Ellebæk havde været udsat for tortur i hjemlandet, og at flere havde posttraumatisk stresssyndrom.

Rapporten konkluderede, at det var vigtigt med torturscreeninger forud for indsættelserne i Ellebæk, men det er ikke altid muligt, oplyser en ansat på Udlændingecenter Ellebæk til TV 2.

Der er simpelthen for travlt.

Kriminalforsorgen oplyser i en mail til TV 2 Nyhederne, at de er i gang med at revidere modtageprocedurerne, herunder vurdering af psykiatrisk behov, men understreger, at der er mulighed for lægehjælp:

- Sygeplejerskerne er dagligt tilgængelige for de frihedsberøvede i Ellebæk. Udlændingecentrets personale er løbende opmærksomme på, om der er behov for tilsyn af speciallæge, herunder tilsyn af psykiater.

Udlændingecenter Ellebæk

Udlændingecenter Ellebæk ligger i Nordsjælland, og er etableret i den tidligere Sandholm Kaserne.

Ellebæk har 136 pladser og modtager både voksne mænd og kvinder, som typisk har fået afslag på asyl.

Udlændinge på centret er frihedsberøvet efter udlændingelovens §36. Det vil sige, at de indsatte ikke har begået noget kriminelt, men bliver frihedsberøvede under fængselslignende forhold, fordi myndighederne frygter, at de vil gå under jorden, inden de kan sendes ud.

Hver fjerde uge beslutter en dommer, om den indsatte fortsat skal frihedsberøves. Man kan maksimum være 18 måneder i Ellebæk.

Algier har forsøgt at hænge sig to gange

En af dem, der har det svært på Udlændingecenter Ellebæk, er 24-årige Amine Chebane.

Han kom til Danmark for to år siden som politisk flygtning, fordi han kæmpede mod regeringen i Algeriet. Han ville ændre systemet, siger han. Flygtningenævnet har dog vurderet, at han ikke er i fare i sit hjemland, og derfor har han fået afslag på asyl.

Algieren har to gange forsøgt selvmord og får medicin at sove på i Ellebæk.
Algieren har to gange forsøgt selvmord og får medicin at sove på i Ellebæk. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

To gange har han forsøgt at begå selvmord i Ellebæk.

Ligesom mange andre indsatte på Ellebæk får Amine Chebane sovemedicin for at stoppe tankemylderet om natten. Men presset og håbløsheden gør, at han er begyndt at skade sig selv.

Hans overkrop er fyldt med røde, overfladiske snitsår.

24-årige Amine Chebane har to gange forsøgt at tage sit eget liv i Udlændingecenter Ellebæk.
24-årige Amine Chebane har to gange forsøgt at tage sit eget liv i Udlændingecenter Ellebæk. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

- Det er noget, jeg gør. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det. Det her sted leger med dit sind. Du er normal, når du kommer ind, men skør, når du kommer ud.

Snitsår og afføring

Tillidsmanden i Ellebæk er klar over, at de indsatte kan have en interesse i at spille mere syge, end de er, for at slippe ud af Udlændingecentret, men det ændrer ikke på hans vurdering af, at flere er ”ægte” syge.

- Det siger sig selv, at når man har personer, som er villige til at skære sig selv med barberblade og smøre sig ind i afføring og så videre, jamen, så har man en eller anden psykisk barriere, som ikke er anvendelig i et fængsel.

Ellebæk
Ellebæk Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Også Ellebæks sygeplejerske mener, at flere burde være på et psykiatrisk hospital.

- Vi har mindst ét tilfælde, hvis ikke hver måned, så i hvert fald ofte, siger hun.

DF: De får ikke den fulde pakke

Udmeldingen fra Ellebæks ind- og ansatte får dog ikke regeringens støtteparti til at rynke brynene.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener ikke, at de indsatte skal have mere hjælp. I hvert ikke i Danmark.

- Vi kommer ikke til at give dem den fulde pakke. Det gør vi ganske enkelt ikke. De her mennesker skal hjem, og hvis de synes, forholdene er dårlige, så må de jo rejse hjem, og så er det hjemlandet, der har ansvaret for at give dem en ordentlig behandling. Det er faktisk ikke Danmarks ansvar.

Enhedslisten, Radikale Venstre og SF ser anderledes på det. De mener, at de internerede udlændinge ”selvfølgelig” skal have en ordentlig lægebehandling.

Et værdigt sidste ophold i Danmark

Fængselspræsten, som besøger Ellebæk et par gange om ugen, håber, at der snart bliver grebet ind.

- Det er jo ikke et spørgsmål om at kritisere systemet, men man kan godt gøre det sidste ophold menneskeligt, så de ikke vender hjem med dybere ar på sjælen, end de har i forvejen.

- Når man ser mennesker sådan krakelere, ja, så må man jo sige fra, siger han.

De fritlagte loftsrør i Ellebæk er blevet dækket til efter påbud fra Ombudsmanden.
De fritlagte loftsrør i Ellebæk er blevet dækket til efter påbud fra Ombudsmanden. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

I juni kom Ombudsmanden med et påbud, fordi der de seneste fem år havde været i alt syv sager, hvor indsatte havde forsøgt at hænge sig i sengetøj, lagener og lagenstrimler fra varmerørene i Ellebæks lofter.

Varmerørene er siden blevet dækket til.