TV 2 fik adgang til udlændingecenter som de første: Her bor de afviste - og det skal ikke være pænt, mener minister

​Forholdene for afviste asylansøgere møder skarp kritik fra Ellebæks tillidsmand. Han mener ikke længere, at man kan være dem bekendt.

Forholdene på Udlændingecenter Ellebæk i Nordsjælland, hvor afviste asylansøgere sidder frihedsberøvet i alt fra dage til op mod halvandet år, er nu så ”kummerlige”, at vi ikke længere kan være bekendt at byde nogen dem.

Sådan lyder kritikken fra Ellebæks tillidsmand og fængselsbetjent gennem 25 år, Gert Jensen.

- Det er noget gammelt lort. Jeg vil sige, at i dag er forholdene så ramponerede derinde, så jeg synes heller ikke, man kan tilbyde dem det.

Han peger blandt andet på, at der hænger stikkontakter ud fra væggen, at borde og stole er ødelagte, at cellerne er små, slidte og uden privatliv, og at de indsatte i perioder frivilligt vælger at bo i isolation for at få fred fra ”kaosset”.

TV 2 har som det første tv-hold fået lov til at besøge Udlændingecenter Ellebæk, som huser afviste asylansøgere og andre udlændinge, som ikke har gjort noget kriminelt, men som nægter at rejse hjem.

Også de indsatte, TV 2 har mødt, fortæller, at de har fået nok:

Ellebæk er omringet af et fire meter højt dobbelthegn med pigtråd.
Ellebæk er omringet af et fire meter højt dobbelthegn med pigtråd. Foto: Sidsel Jensen / TV 2

- Det er mere end mental tortur her. De ødelægger dig psykologisk. Jeg ønsker ikke for nogen, at de havner i Ellebæk, for det er ikke et lyksageligt sted, siger 26-årige Andrew Martins, der er flygtet fra Uganda og har være frihedsberøvet i Ellebæk i snart fire måneder.

Daglige konflikter på Ellebæk

De afviste asylansøgere bliver frihedsberøvede, fordi myndighederne frygter, at de kan finde på at gå under jorden, inden udrejsepapirerne er klar.

Det her er jo ikke et tag-selv-bord. Det her er endestationen i Danmark

Inger Støjberg, udlændinge- og integrationsminister

Og modsat landets andre udrejsecentre er de indsatte på Ellebæk frihedsberøvede under fængselslignende forhold. De er således låst inde på lange fængselsgange, og stedet er omringet af pigtråd og overvågningskameraer.

De indsatte må ikke have mobiltelefoner for ledelsen, og de har kun ret til tre gårdture om dagen.

Bag tremmedøren er én af i alt fire fængselsfløje, som de afviste bor på.
Bag tremmedøren er én af i alt fire fængselsfløje, som de afviste bor på. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

- Det er rent fængsel, siger Gert Jensen, selvom enhedschefen understreger, at det er det ikke.

Det er et udlændingecenter, og forholdene skal motivere dem til at rejse hjem, lyder det.

Udlændingecenter Ellebæk

Udlændingecenter Ellebæk ligger i Nordsjælland, og er etableret i den tidligere Sandholm Kaserne.

Ellebæk har 136 pladser og modtager både voksne mænd og kvinder, som typisk har fået afslag på asyl.

Udlændinge på centret er frihedsberøvet efter udlændingelovens §36. Det vil sige, at de indsatte ikke har begået noget kriminelt, men bliver frihedsberøvede under fængselslignende forhold, fordi myndighederne frygter, at de vil gå under jorden, inden de kan sendes ud.

Hver fjerde uge beslutter en dommer, om den indsatte fortsat skal frihedsberøves. Man kan maksimum være 18 måneder i Ellebæk.

Men den seneste tid har der været så stort belæg og så få betjente, at situationen er gået for vidt, mener tillidsmanden.

Blandt andet fordi man i mange tilfælde har med hårdt pressede mennesker at gøre:

- Problemet er, at når man er så mange indsatte, og vi er det personale, vi nu engang er, som i mine øjne er alt for lidt, jamen så har vi ikke tid til at besvare alle de spørgsmål, der er, og så bliver frustrationerne hos de indsatte større og større.

Og hvad sker der så?

- Jamen så ender det jo med – og det gør det hver evig eneste dag – en masse konflikter, siger Gert Jensen.

Han fortæller, at de normalt kan have en uge eller to, hvor isolationsstuerne er tomme, men for tiden er de i brug stort set hele tiden, lyder det.

Observationsrummet på Ellebæk er ofte optaget.
Observationsrummet på Ellebæk er ofte optaget. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Isolationer og magt

I 2018 var der:

  • 39 magtanvendelser i Ellebæk. Under disse magtanvendelser blev der anvendt håndkraft. I to tilfælde blev der også anvendt peberspray.
  • 105 tilfælde af 'midlertidig udelukkelse fra fællesskab', som strakte sig fra 0-8 dage.
  • 35 tilfælde af frivillig udelukkelse fra fællesskabet, som strakte sig fra 0-31 dage.
  • 2 tilfælde af regulær udelukkelse fra fællesskabet, som strakte sig henholdsvis 5 og 7 dage.
  • 27 tilfælde med vold eller trusler om vold i Ellebæk.

Kilde: Kriminalforsorgen.

Stort pres og hærværk

Kriminalforsorgen genkender ikke det kaos, som Gert Jensen beskriver, men forklarer i en mail til TV 2, at der er ”et meget stort pres" på institutionen.

Det har blandt andet betydet, at de i perioder har måttet stuve indsatte sammen i rum, "der ikke normalt benyttes til belæg", og som har medført "et utilstrækkeligt privatliv".

Jeg afviser ikke at rejse. Jeg afviser at blive dræbt

Ali Nasser Kenani, afvist asylansøger fra Irak

Det meget højre belæg har også betydet, at det har været et problem at gennemføre vedligeholdelse i 2018, ligesom Ellebæk - på grund af den store gennemstrømning - bliver udsat for en del hærværk.

Hul i væggen.
Hul i væggen. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Nedslidt og ulækkert

Men de nuværende forhold er på kant med de internationale konventioner, som dikterer, at de frihedsberøvede udlændinge skal have ”et værdigt ophold”.

Det siger, Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International, efter at have set TV 2s optagelser fra Ellebæk.

- Det ser nærmest værre ud, end jeg husker det.

- Jeg tror, de fleste mennesker vil blive overraskede – for ikke at sige forskrækkede – over, hvor nedslidt og hvor ulækkert, der faktisk er i Ellebæk. Og det er så et sted, hvor man holder folk i månedsvis.

En af cellerne på Ellebæk.
En af cellerne på Ellebæk. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener dog ikke, at der er en finger at sætte på forholdene på Ellebæk.

Hun har besøgt stedet flere gange, og siger, at hun står fuldt inde for forholdene:

- Der er ikke pænt deroppe. Det er jo ikke et rart sted og dejligt sted at være, men det er simpelthen heller ikke meningen. Meningen er jo, at de her mennesker skal hjem til det land, de oprindeligt kom fra, for de har ikke ret til at være i Danmark.

Afstemning

Tiden i Ellebæk

Ifølge loven må udlændingene frihedsberøves i 6 måneder "medmindre en udsendelsesprocedure trods alle rimelige bestræbelser kan forvente at tage længere tid".

Er det tilfældet, kan frihedsberøvelsen forlænges med yderligere 12 måneder.

En aktindsigt viser et øjebliksbillede fra 20. september 2018: Her sad 103 udlændinge i Ellebæk, og de var der gennemsnitligt i 77,5 dage. Ni var frihedsberøvet i mere end et halvt år, og tre i mere end et år.

Et øjebliksbillede fra 7. februar 2019 viser, at der sad 80 udlændinge i Ellebæk. De var der gennemsnitligt i 69 dage. Syv var der i mere end et halvt år.

Nægter at rejse

Når man spørger de indsatte på Ellebæk, siger de, at de nægter at rejse hjem, fordi de – trods myndighedernes konklusion om det modsatte – frygter at blive forfulgt eller dræbt i hjemlandet.

24-årige Ali Nasser Kenani, som har været frihedsberøvet på Ellebæk i mere end otte måneder, mener, at hans afslag er politisk:

- De skal ikke komme og sige, at de har lavet ekspertvurderinger. Danmark vurderer asylsager med politiske øjne; de bryder sig ikke om udlændinge. Kort sagt.

Ali Nasser Kenani har boet på Ellebæk i mere end otte måneder. Han nægter at rejse hjem af frygt for at blive dræbt, siger han.
Ali Nasser Kenani har boet på Ellebæk i mere end otte måneder. Han nægter at rejse hjem af frygt for at blive dræbt, siger han. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Han har tænkt sig at holde ud, og forklarer her, hvorfor han ikke vil medvirke til sin udrejse:

- Jeg afviser ikke at rejse. Jeg afviser at blive dræbt.

Ikke et tag-selv-bord

Sidste år endte 834 af de i alt 953 udlændinge, som Nordsjællands Politi havde frihedsberøvet i Ellebæk, med at blive udsendt, viser en aktindsigt hos Politiets Nationale Udlændingecenter. Altså 87 procent.

Anderledes ser det ud på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast, som - modsat Ellebæk - er en åben institution med meldepligt. Her er 328 ud af 447 tidligere beboere forsvundet, siden stedet blev etableret for tre år siden, skriver DR.

Og netop derfor er Ellebæk nødvendig, siger integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg:

- Vi bliver nødt til at vide, hvor de her mennesker er. Det nytter ikke noget, at vi skal ud og lede med lys og lygte i det halve Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener, at de indsatte på Ellebæk har et værdigt ophold.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener, at de indsatte på Ellebæk har et værdigt ophold. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Ministeren håber, at de dårlige forhold i udlændingecentret kan få de afviste til at opgive håbet om et liv i Danmark:

- Det her er jo ikke et tag-selv-bord. Det her er endestationen. Der er kun én ting at sige herfra, og det er, at man skal rejse hjem, og derfor er det klart, at så tilbyder vi også nogle meget skrabede forhold. Hvis man havde samarbejdet med myndighederne, så var man for eksempel kommet på Center Avnstrup, som har langt bedre forhold.

Socialdemokratiet kræver redegørelse

Både Enhedslisten og Det Radikale Venstre mener, at vi har nået grænsen for, hvad man kan tillade sig at byde de afviste asylansøgere. De skal have ordentlige forhold, lyder det.

Også Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, mener – efter at have set TV 2s optagelser – at forholdene ”umiddelbart ser meget kritiske ud” og ikke lever op til standarderne på danske institutioner.

Han vil derfor nu bede udlændinge- og integrationsministeren om en redegørelse.

Andrew Martins har fået afslag på asyl, selvom han hævder, at han er homoseksuel, og homoseksuelle bliver slået ihjel i Uganda.
Andrew Martins har fået afslag på asyl, selvom han hævder, at han er homoseksuel, og homoseksuelle bliver slået ihjel i Uganda. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Andrew Martins fra Uganda har bedt om at få sin sag genoptaget og har klaget over sin behandling til Ombudsmanden:

- Selvom I ikke ønsker os, fortjener vi ikke den her form for behandling. Man kunne forestille sig det i et andet land, men ikke Danmark, siger han.

Indtil i februar, var det fire år siden, at Ombudsmanden sidst har ført tilsyn på Udlændingecenter Ellebæk. Konklusionen fra februar-besøget forventes at komme inden for de næste måneder.

Se minidok om Ellebæk på TV 2 Play.