Anmeldte voldtægt til politiet: - Hvis jeg var blevet slået ned, havde de aldrig haft mistillid

Sex uden samtykke bør også defineres som voldtægt, mener Amnesty International. Justitsministeren er enig i, at der er behov for en ny lovgivning.

- Anmelder du voldtægten, fordi du fortryder, at du har været din kæreste utro?

Det spørgsmål husker Kirstine Thomsen, at hun blev stillet, da hun for tre år siden gik til politiet og forklarede, at hun var blevet voldtaget.

Hun husker desuden, at betjenten spurgte, om hun var klar over, at hun ville ødelægge den anden persons liv med anmeldelsen.

- Der sad jeg jo og syntes selv, at jeg var ret ødelagt. Det var mærkeligt, at de kærede for hans liv, når jeg faktisk var den forurettede i sagen, siger Kirstine Thomsen i dag til TV 2.

Hun følte sig svigtet, da hun anmeldte voldtægten - og Kirstine Thomsen er langt fra den eneste, viser en ny rapport.

Kulturen omkring voldtægt i Danmark skal ændres, så ofrene bliver taget mere alvorligt. Det er én af konklusionerne i en ny rapport fra Amnesty International, der udgives tirsdag.

Anbefalinger om lovgivning om voldtægt

  • Ændring af straffeloven
  • Bedre uddannelse af politi, anklagemyndigheden, dommere og bistandsadvokater
  • Seksualundervisning med fokus på samtykke

Kilde: Amnesty International

Ifølge rapporten bliver kvinder, der har været udsat for voldtægt, ofte mødt af kritiske spørgsmål, når de forsøger at anmelde overgrebet. Den nye rapport viser også, at mange voldtægtsofre ikke anmelder voldtægten af frygt for ikke at blive troet på.

En helt ny verden

Centerlederen på Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, Hanne Baden Nielsen, kan genkende de problematikker, som rapporten peger på. Ifølge hende er det ikke alene en stor mundfuld at gå til politiet og anmelde en voldtægt.

- Det er en helt ny verden at træde ind i, ovenikøbet i en meget følelsesladet situation, siger hun.

Karsten Hønge, politisk ordfører i SF, imødekommer også Amnesty Internationals anbefalinger. Han mener, at der er brug for et skifte, hvor samfundet værner mere om voldtægtsofrene - uden at ødelægge mandens retsstilling.

Ifølge ham afhænger sandsynligheden for, at en sag ender for domstolene, i et vist omfang af, hvordan offeret bliver mødt af politiet, og hvorvidt det er en mand eller kvinde, der afhører vedkommende.

- Der er i den grad brug for, at vi får mere respekt og omsorg for voldtægtsofre. For få sager bliver anmeldt, siger folketingspolitikeren.

Mikael Wern fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter forklarer, hvordan politiet håndterer voldtægtsanmeldelser. Video: Marie Jensen

Få domme i forhold til anmeldelser

Ifølge Politiken anslår Justitsministeriet, at der hvert år finder omkring 5100 voldtægter eller voldtægtsforsøg sted i Danmark. I 2017 blev 890 anmeldt til politiet, mens der blev rejst tiltale i 535, og der faldt dom i 94 af disse.

Alligevel anerkender Hanne Baden Nielsen, at der indenfor de sidste tre år er sket en stor forandring hos politiet. Så oplevelsen af at være blevet afvist - som i Kirstine Thomsens tilfælde - ser Center for Seksuelle Overgreb ikke så ofte som tidligere.

Det er blandt andet udspillet 'Respekt for voldtægtsofre', som har lært betjentene at afhøre på en anden måde. Men også samfundsdebatten har gjort, at politiet i dag tager bedre imod voldtægtsofre.

Samtidig oplever centeret dog, at kun én tredjedel af de besøgende anmelder voldtægten til politiet. Og det skyldes ikke alene politiets tilgang.

- Det er lige så meget, fordi der florerer en masse fordomme i befolkningen om, hvem der bliver udsat for seksuelle overgreb, og hvem man er som kvinde, hvis man kommer i sådan en situation. Det er klart nogle gamle stereotype holdninger til kvinder og overgreb. Alene dér møder man fordomme om, hvad man kunne have gjort anderledes. Så det er ikke kun politiet, siger Hanne Baden Nielsen.

Danmark bør ændre voldtægtsloven

Retssystemet lægger i dag vægt på, om ofrene har gjort fysisk modstand. Men ifølge Amnesty International ender ofrene typisk i en choktilstand, hvor de ikke kan gøre modstand.

Derfor opfordrer Amnesty nu blandt andet til, at Danmark ændrer sin voldtægtslov, så sex uden samtykke fremover defineres som voldtægt.

- Vores research viser, hvordan en meget gammeldags definition af voldtægt i den danske straffelov skaber problematiske holdninger hele vejen op igennem systemet. Fra politi til anklagemyndighed, dommere og bistandsadvokater, i forhold til hvad en voldtægt er, og hvordan man møder et offer, forklarer Helle Jacobsen fra Amnesty International.

Og på Rigshospitalet mener Hanne Baden Nielsen, at der er en god signalværdi i rapportens forslag til ændring af formuleringen i voldtægtsloven, så sex uden samtykke fremover defineres som voldtægt.

- Det skal selvfølgelig ikke ende i omvendt bevisbyrde. Men det skal ikke alene være kvinden, der bærer ansvaret for at redegøre for, at hun har sagt nej, eller at hun har gjort modstand. Manden skal også komme på banen og fortælle, hvorfor han mener, at hun sagde ja. Man skal også huske, at selvom der ikke blev sagt nej, så er det ikke det samme som at sige ja, siger Hanne Baden Nielsen.

Hvis det ikke er et ja, er det et nej

Karsten Hønge synes også, det er forkert, at man i dag forudsætter, at fysisk tvang skal være involveret i voldtægten.

- Mange ofre fryser i angst i situationen og bliver lammet af at blive udsat for en tvang, der er lige så voldsom, selvom der ikke er fysisk vold involveret. Derfor bliver vi nødt til at lave det skifte, at vi fremover skal basere det på et samtykke, siger Karsten Hønge.

- Hvis der ikke er et ja, så er det et nej. Og et nej er voldtægt.

Det var nedslående

For Kirstine Thomsens vedkommende gik der nogle dage, før hun anmeldte voldtægten. Hun var nemlig nervøs for, hvordan sagen ville blive opfattet. Hun kendte gerningsmanden og havde selv lukket ham ind i sit hjem.

- Jeg havde ikke forventninger til, at sagen ville nå langt. Men at blive mødt af politiet på den måde og føle, at de ikke ville lægge særlig meget energi i at undersøge sagen, var nedslående, siger hun.

Kirstine Thomsen køber ikke helt den præmis, som ofte bliver bragt på banen. Nemlig, at politiet skal stille kritiske spørgsmål, fordi der bliver anmeldt mange falske voldtægter.

- Det er ikke noget, man bare lige gør. Man tager ikke bare lige ind på en politistation og siger, at man er blevet voldtaget. Derfor kan man heller ikke møde ofrene med en form for mistillid. Det ville man aldrig gøre i en anden sag. Det er kun, når det kommer til voldtægt, siger hun og henviser til, at voldtægter sjældent dømmes uden fysiske tegn på vold:

- Hvis jeg var blevet slået ned, havde de aldrig haft mistillid til, hvorvidt det var sket eller ej. Uden blå mærker og rifter i underlivet havde de ikke ingen beviser.

Efter afhøringen hos politiet blev Kirstine Thomsen tre måneder senere kontaktet af en bistandsadvokat, som fortalte, at der ikke ville komme nogen sag, fordi det var ord mod ord.

Det ville være katastrofalt i et retssamfund, hvis politiet en uskyldig dømmes, påpeger Claus Oxfeldt. Video: Marie Jensen

Politi: Vi er nødt til at stille kritiske spørgsmål

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt kan godt forstå kritikken. Men samtidig mener han også, at det er politiets opgave at forholde sig skeptisk til enhver anmeldelse. Ikke mindst fordi de samme spørgsmål med garanti vil blive stillet i retten - hvis sagen kommer så langt.

- Vores opgave er jo at forsøge at løfte en sag eller det modsatte. Og derfor er vi nødt til at stille kritiske spørgsmål - også overfor et voldtægtsoffer. Vi er nødt til at tage alle forbehold. Det gør vi også overfor de mistænkte. Det ville være fuldstændig katastrofalt i et retssamfund, hvis vi qua vores afhøringer får en uskyldig dømt for noget, som han ikke har gjort, siger han.

Samtidig fastholder Claus Oxfeldt, at anmelderen vil blive stillet den samme slags kritiske spørgsmål, hvis vedkommende har været udsat for vold.

Voldtægtsmanden kan have talt sandt

Kirstine Thomsen har ikke siden talt med voldtægtsmanden. Men hun har læst hans vidnesudsagn.

- For ham var det én stor misforståelse. Han vidste ikke, at jeg ikke havde lyst, siger hun og anerkender, at voldtægtsmanden kan have talt sandt i vidneudsagnet.

- Det kan være, han ikke vidste, hvad han gjorde. Vi har et problem, hvis unge mænd voldtager unge kvinder, men ikke ved, at det er det, de gør. Fordi der lige nu ikke er noget i loven, der afspejler, at det faktisk er en voldtægt, når der ikke er et ja involveret, slutter Kirstine Thomsen.

Minister: Vi kigger på andre modeller

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger tirsdag til TV 2 om rapporten:

- Vi skal ihvertfald tage alvorligt, at det er en meget voldsom forbrydelse, som sætter spor i mennesker. Det er også derfor, at jeg har nedsat et ekspertpanel på området, som allerede nu har barslet med nogle ting, som vi skal efterforske.

Ligeledes er regeringen ved at kigge på andre modeller for lovgivningen på området.

- For mig er der ikke nogen tvivl om, at man kun kan have den holdning, at sex selvfølgelig altid skal være frivilligt, understreger ministeren.

Han håber snart at kunne komme med en konkret udmelding, men kan ikke komme nærmere ind på, hvornår det bliver.