Disruptionchef råbte ad medarbejdere: Får over en halv million i fratrædelse

16x9
Uber-chefen Kåre Riis Nielsen blev i marts 2018 ansat som disruptionchef i Erhvervsministeriet. Nu er han fritstillet efter advarsel om samarbejdsvanskeligheder. Foto: Kåre Riis Nielsen

Efter advarsel om manglende faglig performance og dårlig ledelse er disruptionchefen blevet fritstillet med gyldent håndtryk på over 600.000 kroner.

Det var med store armbevægelser, at den tidligere Uber-chef i Norden, Kåre Riis Nielsen, for et år siden indtog Erhvervsministeriet i rollen som disruptionchef.

Hvad betyder disruption?

Begrebet disruption er opfundet af Harvard-professoren Clayton M. Christensen og betyder kort fortalt en ny teknologi, som ændrer en eksisterende branches forretningsmodel.

Det mest populære eksempel på disruption er streamingtjenesten Netflix, som i løbet af en årrække forandrede hele film- og tv-branchen.

Regeringen nedsatte et Disruptionråd i maj 2017, som indtil udgangen af 2018 skulle diskutere hvordan danske virksomheder og danskerne bedst muligt er rustet til fremtiden.

Rådets arbejde resulterede i denne rapport.

Han udtalte blandt andet, at Danmark skulle være mere San Francisco og mindre Brønshøj.

Men Kåre Riis Nielsen levede ikke op til ministeriets forventninger, og hans ambitioner blev afløst af samarbejdsvanskeligheder, manglende personaleledelse og kritik af hans faglige indsats. Kort før jul fratrådte han sin stilling efter en skriftlig advarsel, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Samtidig modtog han et solidt gyldent håndtryk for sin indsats efter kun ni måneder i jobbet.

Kåre Riis Nielsens fratrædelse i Erhvervsministeriet er det seneste kapitel i fortællingen om regeringens indsats på disruption-området.

Således fik Beskæftigelsesministeriet mandag kritik for at have brugt millioner på blandt andet flyrejser på businessklasse og kommunikationskonsulenter i forbindelse med Disruptionrådet.

- Du skal ikke råbe ad kolleger

Den tidligere Uber-chef blev ansat i en stilling på kontorchefniveau i Erhvervsministeriet 1. marts 2018, hvor han skulle lede ministeriets Disruption Taskforce. Men allerede 20. december 2018 indgik Erhvervsministeriet en fratrædelsesaftale med ham.

En aktindsigt i Kåre Riis Nielsens ansættelse viser, at han knap en måned før fratrædelsen, 23. november, fik en skriftlig advarsel for mangelfuld personaleledelse og samarbejdsvanskeligheder samt for manglende faglig performance.

I advarslen står der blandt andet:

  • Du skal ikke kritisere, irettesætte og råbe ad kolleger højlydt, hvad end det er dine egne medarbejdere, kolleger i ministeriet eller samarbejdspartnere.
  • Du skal ikke tale nedsættende om ikke-tilstedeværende medarbejdere over for andre medarbejdere eller kolleger i ministeriet.
  • Du skal overveje din ledelsesadfærd i relation til den kritik, der er kommet frem, i forhold til at din adfærd skaber utryghed ved hurtige skift mellem jokes og alvorlighed, samt det, at du virker fraværende under møder.
  • Du skal ikke dele informationer med andre, der er delt med dig i fortrolighed, f.eks. om dine medarbejders sygdom eller andre personlige forhold.

Kåre Riis Nielsen fik tilknyttet en coach, som skulle hjælpe ham med at forbedre sin opførsel overfor sine medarbejdere, står der i advarslen.

Det er ikke kun en alvorlig advarsel, det er en meget alvorlig advarsel

Professor Bent Greve

Erhvervsministeriets Disruption Taskforce

Erhvervsministeriets Disruption Taskforce skal bidrage til at omsætte den digitale og teknologiske udvikling i praksis. Den skal understøtte styrelser og departementer, bidrage til vidensdeling af best practices, være inspirator for hvordan man kan anvende ny teknologi, udfordre tidsvarende lovgivning og udvikle et digitalt mind-set.

Den nye disruptionchef er Mads Bonde Clausen. Han kommer fra MindLab, som var en tværministeriel udviklingsenhed, som arbejdede med offentlig innovation.

Kilde: Erhvervsministeriets hjemmeside

- En ualmindelig skarp advarsel

Men advarslen gik ikke kun på mangelfuld personaleledelse. Måske mere alvorligt for en kontorchef fik han i advarslen også kritik for sin faglige indsats.

I advarslen står der, at det ville blive betragtet som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvis ikke han fremover levede op til en række krav.

Nogle af kravene lød på, at han skulle udarbejde:

  • En konkret strategi for taskforcens videre arbejde.
  • Et rullende projektkatalog med projekter, der konkret udmønter strategien.
  • Udover at være ansvarlig for projektporteføljen skal disruptionchefen også selv tage del i og bidrage til realiseringen af projekterne.

TV 2 har forelagt sagen for professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve.

Han lægger ikke fingre imellem i sin vurdering af advarslens ordlyd.

- Det er en ualmindelig skarp advarsel. Det er ikke kun en alvorlig advarsel, det er en meget alvorlig advarsel. Det er et tegn på, at noget er gået helt galt i hans ansættelsesforløb. Jeg kan undre mig over, at man ikke har været i stand til at opdage det, inden man har ansat den pågældende, siger professor Bent Greve.

Gyldent håndtryk på 600.000 kroner

Kåre Riis Nielsen var ansat i en såkaldt åremålsansættelse, som er en tidsbegrænset ansættelse af medarbejdere i det offentlige, typisk ved ansættelser af ledende medarbejdere. Ministeriet oplyser, at han fik en månedsløn på 80.000 kroner.

Efter advarslen var det forventet, at Kåre Riis Nielsen fremover skulle leve op til ministeriets forventninger vedrørende ledelse og faglighed.

Men noget gik alligevel galt. Kåre Riis Nielsen nåede aldrig at forbedre sig, da han knap en måned senere blev fritstillet fra ministeriet.

Med sig fik han et gyldent håndtryk på 614.342 kroner.

Ifølge Bent Greve er det meget normalt, at chefer i den offentlige sektor har mulighed for at få et gyldent håndtryk ved opsigelse før tid. Også selvom chefen ikke har levet op til de krav, som arbejdsgiveren kunne forvente.

- Hvis ikke man kan bortvise ham for noget ulovligt, så er man forpligtet til at betale vederlaget, siger Bent Greve.

- Efter et år, så valgte jeg at sige stop. Sådan sagde Kåre Riis Nielsen, da TV 2 ringede ham op.
- Efter et år, så valgte jeg at sige stop. Sådan sagde Kåre Riis Nielsen, da TV 2 ringede ham op. Foto: Nikolai Linares / Scanpix

Valgte at sige stop

Erhvervsministeriet vil ikke stille op til et interview om sagen, men har sendt denne skriftlige udtalelse:

- Erhvervsministeriet kan oplyse, at der er tale om en personalesag, og ministeriet har derfor ikke nogen kommentarer.

Kåre Riis Nielsen var heller ikke videre snakkesalig, da TV 2 ringede ham op. Han bekræftede, at han ikke længere var ansat, men ville ikke uddybe hvorfor.

- Efter et år, så valgte jeg at sige stop, sagde Kåre Riis Nielsen.

Jeg har fået aktindsigt i den advarsel, som du modtog i november. Der står blandt andet, at du skulle holde op med at råbe ad dine medarbejdere...

- Det kender jeg ikke noget til. Jeg har ingen kommentarer.

Hvorfor har du ingen kommentarer?

- Principielt udtaler jeg mig ikke om den slags ting.

Hvad er det principielle i det?

- Jeg har ikke nogen kommentarer.

Du har ikke nogen kommentarer til, hvorfor du ikke har nogen kommentar?

- Nej.

Aktindsigt i chefers ansættelsesforhold i det offentlige

Offentlighedslovens §21 giver mulighed for aktindsigt i ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover.

Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.

Rod i CV'et

TV 2 har fået aktindsigt i det CV, som Kåre Riis Nielsen sendte til Erhvervsministeriet i forbindelse med sin ansættelse som disruptionchef. Her fremgår det, at Kåre Riis Nielsen var ansat som kommunikationschef i Novozymes i København og Bruxelles fra 2008 til 2015.

Men på Linkedin har Kåre Riis Nielsen rettet i sit CV, så ophøret af hans ansættelse hos Novozymes nu er ændret fra 2015 til 2014.

Hvorfor han har ændret sit CV, vil Kåre Riis Nielsen ikke komme nærmere ind på.

- Jeg kan ikke se, hvad det har af interesse.

Jeg vil bare gerne vide, hvad du lavede i 2015, hvis du ikke var hos Novozymes, som du har skrevet i dit CV til Erhvervsministeriet?

- Det vedkommer ingen, hvad jeg går og laver.

Har det CV, som du har sendt til Erhvervsministeriet, været fejlbehæftet?

- Undskyld nu, jeg har ikke flere kommentarer til det, afslutter Kåre Riis Nielsen.

Annulleret ansættelse

Det er ikke første gang, at Kåre Riis Nielsen stopper før tid.

I november 2015 blev han ansat som kommunikationschef i Dansk Flygtningehjælp. Her skulle han overtage ansvaret for den samlede kommunikation, branding og indsamlingsresultater. Men kun halvanden måned efter, i januar 2016, meddelte Dansk Flygtningehjælp, at de havde annulleret ansættelsen af Kåre Riis Nielsen.

- Vi fandt ud af samlet, at det ikke var den optimale løsning, så vi blev enige om ikke at starte, sagde HR-chefen i Dansk Flygtningehjælp, Mads Egeskov Sørensen.

Hvad der lå til grund for annulleringen af ansættelsen, vil hverken Dansk Flygtningehjælp eller Kåre Riis Nielsen uddybe i dag.