Ornitologer beder danskerne om hjælp - smitsom fuglevirus på vej mod Danmark

Hvis danskerne holder øje med døde og syge fugle, kan det bidrage med uvurderlig viden om virussen, som har spredt sig gennem hele Europa.

Engang udgjorde fuglevirussen usutu en fjern trussel. Det var sådan en virus, som kun ramte fugle i Afrika.

I dag, 20 år senere, er der pludselig en reel risiko for, at sygdommen når den danske fuglebestand - med store tab som konsekvens.

Sidste år døde 25.000 solsorte af virussen i Tyskland. Det var tæt på 20 procent af populationerne enkelte steder. Nu frygter danske ornitologer, at den er på vej til Danmark med trækfuglene.

- Det er en sygdom, som har spredt sig hurtigt fra Afrika, så derfor vil vi meget gerne holde øje med den, siger Knud Flensted, der er biolog hos Dansk Ornitologisk Forening i 'Go morgen Danmark'.

Det skal du gøre, hvis du finder en død fugl

Mistænker du, at en fugl er død af usutu-virus, så kan du indsende den til denne adresse:

DTU Veterinærinstituttet
Henrik Dams Allé
Bygning 205B
2800 Kgs. Lyngby

Fuglen skal pakkes forsvarligt ind i køkkenrulle eller avis og dernæst i en tæt plasticpose. Der er ingen risiko for usutu-smitte ved at røre en smittet fugl, men det er bedst at have handsker på og vaske hænderne grundigt bagefter af hensyn til hygiejne.

Det koster portoen, at sende en fugl til instituttet.

 Mere info på vildtsundhed.dk.

Han opfordrer på det kraftigste danskere til at holde øje med døde og syge fugle, som kan kan være smittet.

Ved at følge smitten kan vi nemlig få værdifuld viden - også om sygdomme, som er farlige for mennesker, lyder det.

Send fuglene til test

Fugle, som er smittet med usutu, ændrer adfærd. De bliver apatiske, inaktive, tager måske ikke føde til sig og frygter ikke mennesker, hvis man nærmer sig dem. Der går højst et par dage, før de dør, lyder det fra Knud Flensted.

Solsorten er den fugl, der findes flest af i Danmark og er derfor den, der kan blive hårdest ramt, lyder det fra Dansk Ornitologisk Forening. Andre småfugle kan dog også smittes med usutu.
Solsorten er den fugl, der findes flest af i Danmark og er derfor den, der kan blive hårdest ramt, lyder det fra Dansk Ornitologisk Forening. Andre småfugle kan dog også smittes med usutu. Foto: Karl-josef Hildenbrand / Scanpix Denmark

Der er endnu ikke registreret nogle tilfælde i Danmark, men Dansk Ornitologisk Forening har sidste år fået flere henvendelser om fugle, som viste symptomer på sygdommen.

- I realiteten ved vi ikke, hvor omfattende det er, men tallene fra Tyskland viser, at det potentielt også kan blive omfattende i Danmark, siger Knud Flensted, som særligt frygter, at det vil gå ud over de mere end to millioner solsortepar, der findes i Danmark. 

Finder man en død fugl, hvor det ikke umiddelbart er klart, hvorfor den er død, og har en mistanke om, at den er syg, bør man derfor sende den til DTU's veterinærinstitut via hjemmesiden vildtsundhed.dk, opfordrer han.

Her tester de, om fuglene er bærere af sygdommen. Kun på den måde kan biologerne holde øje med virussens spredning.

Produkt af klimaforandringer

Sommeren 2018 var skelsættende, fordi det var første år, hvor der blev registreret usutu-virus-udbrud nord for Alperne, fortæller Anders Fomsgaard, som er professor på Statens Serum Institut.

Den spredes via myg, som havde ideelle forhold i det varme vejr og lange sommer sidste år.

- Det betød, at der var særligt mange mygge- og flåt-overførte sygdomme og rekordmange usutu-virus i udbrud, siger han. 

At Europa har haft varmere temperaturer betyder altså, at vira som usutu udbredes til nye egne af verden, tilføjer professoren.

Virussen kan koste mange fugleliv på kort tid, og det vil tage flere år for dem at kunne genetablere bestanden, siger Dansk Ornitologisk forening.

De smittede fugle er dog bare én konsekvens af virussen, som faktisk også kan smitte mennesker og i værste tilfælde udvikle hjernebetændelse. Derfor følger instituttet også udviklingen nøje i samarbejde med DTU's veterinærinstitut, lyder det fra Anders Fomsgaard.

Kan ramme mennesker

I Sydeuropa har et meget lille antal mennesker fået hjernebetændelse efter at være blevet smittet via myggestik, og Anders Fomsgaard understreger, at der har været tale om immunsvækkede personer eller meget syge i langt de fleste tilfælde. 

Usutu er mest udbredt blandt det, man i dagligdagen kalder sangfugle, men mere sjældne fugle som hornuglen kan også få smitten og dø.
Usutu er mest udbredt blandt det, man i dagligdagen kalder sangfugle, men mere sjældne fugle som hornuglen kan også få smitten og dø. Foto: Jakob Dall / Scanpix Danmark

Langt de fleste udvikler altså ikke hjernebetændelse, som desuden kan behandles.

I analyserne af bloddonorer i Sydeuropa kan man desuden se, at mange har været i kontakt med virussen uden at blive syge. De er altså immune.

Til gengæld kan virussen sige noget om andre sygdomme, som har "rejst" fra Afrika med trækfuglene og vil gøre det de næste år som følge af klimaforandringer.

Blandt andet vestnil-virus, som smitter via myg og i værste tilfælde kan give en særlig type meningitis, fortæller Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.

- Usutu er en indikator på, at der er nogle af de her virussygdomme, som trænger op tæt på Danmark. Det kan hjælpe os med at holde øje og være forudseende omkring, hvilke sygdomme vi får og skal være opmærksomme på, siger han.