Morten Messerschmidt: Elever bør sige hr. og fru til læreren

Inklusion og forståelse løser ikke disciplinærproblemer i folkeskolen. Det gør fransk autoritet og konsekvens derimod, mener Morten Messerschmidt.

Folkeskolen er magtesløs og i krise.

Episoder med voldelige og truende elever, som har konsekvenser for klassekammeraternes skolegang og lærerne, der må finde sig i vold og krænkelser, bliver mødt uden konsekvens.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis europaparlamentsmedlem og folketingskandidat Morten Messerschmidt i et debatindlæg i Frederiksborg Amtsavis.

Læreren er ikke en ven, man er dus med, men en autoritetsperson

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti

Den danske, frisindede og inkluderende skole har slået fejl, og løsningen findes ikke gennem mere forståelse og håndsrækning. Men derimod disciplin og konsekvens, skriver han og begrunder det med eksempler fra Berlingskes dækning af skoler i Hovedstadsområdet, der har problemer med daglig vold fra elever.

Derfor foreslår Dansk Folkepartis folketingskandidat vi burde lade os inspirere noget mere af det franske skolesystem, så elever i folkeskolen skal rejse sig, når læreren træder ind i lokalet, og tiltale lærerne hr. og fru.

- Man skal vise respekt for læreren. Det, synes jeg, mangler meget i dag. Forholdet med trusler og så videre vidner jo om en ret respektløs atmosfære over for folkeskolelærere generelt, siger han til TV 2.

- Hvor den ene yderlighed er det franske med De, Dem, hr. og fru, er den anden yderlighed virkeligheden på rigtig mange skoler, hvor man i den grad kan høre ukvemsord fyge hen over kateteret – vel at mærke kun i den ene retning. Og der er vi altså kommet helt, helt ud i en anden boldgade, hvor det går ud over undervisningen.

Dur ikke med lydige børn, der ikke udfordrer

Morten Messerschmidt skriver i sit debatindlæg, at det på mange privatskoler er almindelig kutyme at være Des med læreren.

En af dem er den tyske mindretalsskole Förde-Schule i Gråsten, som TV Syd besøgte i januar. Og her er eleverne glade for det:

- Jeg har også venner på andre skoler, og jeg synes, vores sprog er meget bedre end deres, sagde Emma Nielsen Wacherhause, som går i 6. klasse på privatskolen.

Men ifølge formanden for Danske Private Skoler, Karsten Stuhr, er det faktisk ikke så udbredt, som Morten Messerschmidt antyder.

Det har ikke nogen konsekvens, at man er en uromager. Det er eleven, der er i centrum

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti

Ud af foreningens 170 skoler bliver det kun gjort på enkelte af dem, og formanden mener ”ikke, det er tiltaleformer, der gør, at man får mere respekt for hinanden i den danske skole.”

- Det er rigtig fint de steder, man har gjort det. Det er en del af traditionen. Når Morten (Messerschmidt, red.) siger, man måske kunne kopiere noget af det franske skolesystem, så er det franske skolesystem meget, meget anderledes end det danske, siger Karsten Stuhr.

- Det, der er rigtig vigtigt, er, hvad vi gerne vil med vores børn. Vi vil jo gerne have dem som aktive samfundsborgere, der er kritiske, kan deltage i debatter og i det velfungerende samfund, vi rent faktisk har. Det får vi ikke, hvis vi skal have nogle små lydige børn, der bare gør altid, hvad der bliver sagt.

- Man må gerne udfordre, og der skal skolen også have plads til at udfordre. Men det er læreren, der sætter rammerne og reglerne, siger han.

Karsten Stuhr mener ikke, vi får kritiske samfundsborgere, hvis vi skal have nogle små lydige børn, der bare gør altid, hvad der bliver sagt Video: Mads Buur Simonsen

Mangel på konsekvens

Morten Messerschmidt understreger over for TV 2, at forslaget om tiltaleformer kun er en lille del af hans debatindlæg.

Det handler i sit hele om en grundlæggende bekymring om tilstanden i folkeskolen, der lider af autoritetstab og manglende konsekvens, som går udover elevernes læring.

I debatindlægget skriver han, at det ikke skal være fællesskabets ansvar, hvis forældre ikke kan opdrage sine børn. Forældrene må stå til ansvar ved, at deres børn udelukkes fra fællesskabet.

 - Det har ikke nogen konsekvens, at man er en uromager. Det er eleven, der er i centrum. Læreren er nærmest helt ude af cirklen, helt ude i periferien, og det dur ikke, siger folketingskandidaten til TV 2.

- Vi er i Danmark kommet alt, alt for langt ind i den følende pædagogiks tidsalder, hvor det handler mere om, at undervisningen skal tilrettelægges efter den enkelte elevs ønsker, viljer og tanker end egentlig det, det handler om: Nemlig at man får nogle faglige færdigheder.

Karsten Stuhr er enig med Morten Messerschmidt i, at man bør kigge på konsekvenserne af ”uheldig adfærd”.

Men det skal være konsekvens på den måde, at man forsøger at hjælpe de børn, der har den adfærd, til at kunne være en del af skolesystemet.

- Lærerens gerninger handler også om at danne nære kontakter, fortrolighed og tillid til hinanden børn og voksne i mellem. Det er stadig læreren, der tager ansvaret og tager teten. Der skal være en respekt for den faglighed, der er, men også den omsorg, der er for det enkelte barn.

Messerschmidts forslag møder også kritik fra SF's ddannelses- og undervisningsordfører Jakob Mark, der i en blog på tv2.dk skriver, at det er til grin:

- Jeg ved ikke hvornår, Morten Messerschmidt sidste gang befandt sig i et klasselokale, men det er den helt forkerte løsning for folkeskolen. Vi lever i 2019. Vi har ikke brug for nye tiltaleformer i folkeskolen. Måden vi giver lærerne autoriteten tilbage på er ved at styrke folkeskolen og give læreren mere tid sammen med den enkelte elev.