Ny forskning vil beskytte børn bedre mod mæslinger

Et dansk projekt skal afdække, hvorvidt børn fremover bør få MFR-vaccinen allerede i seksmåneders-alderen - fremfor 15 måneder i dag.

Spædbørn er ikke længere så godt beskyttet mod mæslinger, inden de får MFR-vaccinen, som tidligere.

Derfor skal et nyt dansk forskningsprojekt nu undersøge, om MFR-vaccinen med fordel kan gives allerede ved seksmåneders-alderen for at mindske risikoen for mæslinger og styrke børnenes immunforsvar.

I dag får spædbørn i det danske børnevaccinationsprogram MFR-vaccinen, når de er 15 måneder gamle for at sikre beskyttelse mod mæslinger, røde hunde og fåresyge.

Men det nye forskningsprojekt kan afsløre, hvorvidt vaccinen fremover bør foretages endnu tidligere. 

Ny dialog med befolkningen

 - Det, vi har set i de seneste uger, taler for sig selv, siger Lone Graff Stensballe fra BørneUngeKlinikken på Rigshospitalets Juliane Marie Center til TV 2.  

Fakta om mæslinger

  • Mæslinger er forårsaget af mæslingevirus
  • Mæslinger giver forkølelsessymptomer, øjenkatar, lysskyhed, feber og udslæt
  • Der er ingen specifik behandling
  • MFR-vaccination, som i Danmark gives ved 15 mdr. og med revaccination ved 4 år, kan forhindre mæslinger
  • Enkelte vælger ikke at lade deres barn vaccinere i Danmark og mange andre lande, hvorfor sygdommen fortsat florerer globalt

Kilde: Sundhed.dk

Hun er forskningsleder på projektet, som Innovationsfonden støtter med 23 millioner kroner, og henviser til, at læger over hele landet mandag modtog et brev fra Styrelsen for Patientsikkerhed, efter det kom frem, at to danskere er blevet smittet med mæslinger i Val Thorens i Frankrig.

- Der sker ting ude i Europa, men vi har gode muligheder for at have en god vaccinationsdækning. Det har vi råd og logistik til. Alligevel får vi epidemier med en sygdom, som vi har kendt i lang tid, og som vi har kunnet vaccinere mod siden 80'erne. Vi trænger til en ny og positiv dialog med befolkningen om vaccinationer. Og vi skal have fulgt op på vaccinationsprogrammet.

Mæslinger giver forkølelsessymptomer, øjenkatar, lysskyhed, feber og udslæt. Det er især uvaccinerede små børn og voksne, der er i risikozonen. Sygdommen er ikke ufarlig - især hvis man har et dårligt immunforsvar, oplyser praktiserende læge Birgitte Ries Møller til TV 2 NEWS.

Ubeskyttet i ni måneder

I dag har de fleste mødre selv fået MFR-vaccinen. Det betyder, at barnet får et lavere indhold af antistoffer overført fra moren, og disse antistoffer forsvinder hurtigt. Derfor er barnet dårligere beskyttet mod mæslinger og andre infektioner inden MFR-vaccinen. 

Allerede ved seksmåneders-alderen er børnene ikke længere beskyttet mod mæslinger, som det tidligere var tilfældet. Det betyder, at der er ni måneder, hvor barnet slet ikke er beskyttet, når de får vaccinen ved 15 måneders-alderen, som det er tilfældet i dag, forklarer forskningslederen.

- I 80'erne passede 15 måneders-alderen med, at størstedelen af befolkningen havde høje antistoffer mod mæslinger, fordi de fik mæslinger. Jeg har for eksempel haft mæslinger, forklarer Lone Graff Stensballe.

Ifølge forskeren er sammenhængen tidligere vist i flere studier fra Tyrkiet, Portugal, Kina, Belgien og Holland. 

Helt skævt

- For mig som børnelæge er det helt skævt, hvis vi skal have epidemier med sygdomme, som vi kan vaccinere mod. Nogle bliver rigtig alvorligt syge og skadede. Det er uacceptabelt, når vi har vaccinationer, som kan afhjælpe problemet, siger forskeren, som også gerne vil komme et andet aspekt til livs.

- Vi snakker om resistente bakterier, så når man har haft mæslinger, har man en øget risiko for at få infektioner. Befolkningen skal tro på vaccinen og få den. Den dialog skal vi have. Jo, der er bivirkninger ved vaccinen, men de står ikke mål med, hvad infektionerne gør ved folk, siger Lone Graff Stensballe.

Invitation til mødre

I MFR-vaccine-studiet skal det undersøges, om det er bedre for barnet at få MFR-vaccinen ved seksmåneders-alderen, ikke kun for at opnå en tidligere beskyttelse mod mæslinger, men håbet er også at reducere antallet af indlæggelser på grund af infektioner i 6-12 måneders alderen, hvilket i sidste ende kan styrke barnets immunforsvar generelt. 

Desuden tester studiet, hvor lavt morens niveau af antistof skal være hos barnet, før MFR-vaccinen slår an.

I marts begynder forskerne at sende breve ud til potentielle deltagere. Det drejer sig om kvinder i Region Hovedstaden, som har et barn på cirka tre måneder, der får en invitation via e-Boks, forklarer Lone Graff Stensballe. 

6500 børn skal igennem forsøget, som er et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe børn får en placebo-vaccine (vaccine uden virkning red.) ved seksmåneders-alderen og derefter følger det traditionelle børnevaccinationsprogram, mens en anden gruppe får MFR-vaccinen ved seksmåneders-alderen og ellers følger det traditionelle vaccinationsprogram.

Løber over fire år

Projektet løber over fire år frem til 2023. De to første år består af rekrutteringer og vaccinationer. I 2021 går man i gang med analysen af resultaterne.

Hvis det lykkes projektet at dokumentere, at MFR-vaccinen virker bedre ved seksmåneders-alderen end ved 15-måneders-alderen, skal Sundhedsstyrelsen beslutte, om børnevaccinationsprogrammet skal laves om, således at børn fremover ikke behøver den tredje vaccination ved fireårsalderen, men i stedet kan vaccineres ved seks- og 15 måneders-alderen.

Forsøget foregår i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Herlev Hospital og Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Børnene vil blive vaccineret både i BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet og i Børnemodtagelsen på Herlev Hospital.