Trump beder europæiske lande hente IS-krigere hjem - Samuelsen siger nej tak

Den amerikanske præsident frygter, at IS-krigere spreder sig i Europa, hvis ikke de bringes hjem til retsforfølgelse

Terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) meldes tæt på at være nedkæmpet. 

Den seneste tid har kurdisk-ledede SDF-styrker med hjælp fra amerikanske luftangreb kæmpet for at få fordrevet IS fra sin sidste bastion i den syriske by Baghuz.

Lørdag var meldingen fra en kommandohærfører, at sejren ville kunne udråbes inden for "meget kort tid".

Når det sker, vil IS være nedkæmpet geografisk, og det store spørgsmål er nu, hvad der skal ske med de mange europæiske statsborgere, der rejste til Syrien for at kæmpe for terrorbevægelsen.

Efter sejren på slagmarken venter altså et retsopgør, hvor de europæiske regeringer - herunder den danske - helst ser sig fri for at skulle have sine udrejste statsborgere tilbage. 

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har efter eget udsagn "ingen interesse" i at hjælpe syrienskrigere med dansk pas tilbage til Danmark.

- Hvad end du spørger mig som partiformand eller udenrigsminister, er min holdning, at jeg ikke vil have én af dem hjem. De har svigtet alt, hvad Danmark står for, og har i princippet været med til at true danske soldaters liv. Skal vi så bare sige ”velkommen tilbage fra den lille udflugt”? Det har jeg overhovedet ikke lyst til, siger ministeren til TV 2.

Han understreger dog, at det i sidste ende er et spørgsmål, der skal afgøres på justitsminister Søren Pape Poulsens (K) bord.

Trump opfordrer til at hjemtage IS-krigere

USA har opfordret sine europæiske allierede til at tage imod tilfangetagne IS-krigere, og søndag morgen dansk tid gentager præsident Donald Trump anbefalingen. 

Han beder europæerne om at hente omkring 800 tilbagefangne IS-krigere hjem fra Syrien for at stille dem for en domstol. 

- Alternativet er ikke godt, da vi i så fald vil være nødt til at løslade dem. USA ønsker ikke, at disse IS-krigere skal gennemsyre Europa, hvor de må forventes at tage hen, skriver præsidenten på Twitter.

Udsigten til at IS-krigere kan ende på fri fod, får dog ikke den danske udenrigsminister til at ændre mening.

- Jeg kender godt argumentet, om vi helst vil have en terrorist bag danske tremmer eller løbende rundt på fri fod i Europa. Men det er ikke der, hvor vi er på nuværende tidspunkt. De har selv bedt om at være der, hvor de er, og jeg har ingen lyst til at se dem hjemme på dansk jord, siger Anders Samuelsen til TV 2.

Mindst 150 udrejste fra Danmark 

I den seneste trusselsvurdering fra PET fremgik det, at der ifølge PET's Center for Terroranalyse (CTA) siden 2012 er mindst 150 personer udrejst fra Danmark til Syrien eller Irak.

Da trusselsvurderingen blev offentliggjort i januar 2018, lød vurderingen, at 38 af de udrejste var døde, at 50 var retur i Danmark, og at 32 befandt sig i andre lande. 30 personer befandt sig ifølge PET fortsat i konfliktzonerne.

- Mange vil blive og kæmpe, men nogle vil forsøge at komme hjem. CTA vurderer, at en mindre del af de danske fremmedkrigere vil kunne vende hjem. Selv få hjemvendte kan dog udgøre en terrortrussel mod Danmark. Samtidig kan hjemvendte fremmedkrigere til andre europæiske lande udgøre en trussel mod Danmark, lød det fra PET.

Ifølge en rapport fra 2018 fra International Centre for the Study of Radicalisation ved King's College i London har i alt 41.490 udenlandske statsborgere været rejst til Syrien og Irak for at slutte sig til Islamisk Stat.

Illustrationen her viser fordelingen af de 41.490 udenlandske statsborgere, der rejste til Syrien og Irak.
Illustrationen her viser fordelingen af de 41.490 udenlandske statsborgere, der rejste til Syrien og Irak. Foto: King's College London

Sejr over IS er ikke et punktum

Siden 2014 har en international koalition hjulpet til i kampen mod terrorbevægelsen, men Donald Trump har varslet, at han vil trække de amerikanske tropper ud af Syrien, når IS er besejret.

Beslutningen er blevet kritiseret fra flere sider, herunder Danmark. For ifølge Anders Samuelsen skal man ikke forveksle en sejr på jorden med en endegyldig sejr over terrorgruppen.

- Jeg har gjort klart, at jeg synes, det er en forkert beslutning, men beslutningen er truffet, og den kommer man ikke til at rulle tilbage. Det afgørende er så, hvordan det kommer til at ske, og hvordan man sikrer, at sikkerheden i området opretholdes, siger udenrigsministeren.