12.000 topskatteydere har fået slettet skattegæld

16x9
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har tidligere foreslået, at skyldnerne donerede pengene til velgørende formål. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Scanpix Denmark

Tilsammen har de fået slettet 21 millioner kroner i gæld til det offentlige. Det var nødvendigt, forklarer skatteminister Karsten Lauritzen.

Flere tusinde borgere, der betaler topskat, fik før jul streget gæld for 21 millioner kroner til det offentlige.

Det viser en aktindsigt, som Radio24Syv har fået.

Tilbage i december vakte det debat, da Skat valgte at eftergive en halv millioner danskeres gæld til det offentlige.

Flere danskere stod frem og undrede sig. For selv de, der ønskede at betale deres gæld, kunne ikke få lov til det.

Oprindeligt hed det sig, at det især var folk med lave indkomster, herunder dagpengemodtagere og førtidspensionister, der fik strøget deres gæld.

Men så fortalte erhvervskvinden Stine Bosse, at hun havde fået eftergivet 197 kroner af sin gæld. Penge hun gerne ville have betalt, hvis hun altså havde vidst, at hun skyldte dem. Også iværksætteren Martin Thorborg fik eftergivet en gæld på 81,25 kroner.

21 millioner i gæld

Og nu viser Radio24Syvs sammenkøring af data i Gældsstyrelsen, at også mange topskatteydere fik gavn af afskrivningen.

I alt drejer det sig om 12.066 danskere med årsindkomster over topskattegrænsen på 514.000 kroner. Tilsammen har de fået slettet 21 millioner kroner i gæld til det offentlige, hvilket betyder, at de i snit er sluppet for at betale 1740 kroner tilbage.

Skatteadvokat Torben Bagge, der også er ekstern lektor i skatteret, kalder det "et uheldigt signal".

- Vi bidrager allesammen til velfærdssamfundet via vores skattebetalinger. Konstaterer man så, at folk, der godt kan betale, får eftergivet gæld, så motiverer det ikke ligefrem andre til at betale, siger Torben Bagge til Radio24Syv.

Stine Bosse undrede sig også, da hun fik brev om, at hun var en af de 485.000 danskere, der havde fået afskrevet gæld til det offentlige. Hun mener, der kunne være gjort en større indsats for at hente pengene ind.

- For mig virker det meget mærkeligt. Det virker til, at det er gjort uden at skele til, om folk rent faktisk kan betale, sagde den tidligere topdirektør i forsikringsselskabet Tryg i den forbindelse til TV 2.

Minister: Det var nødvendigt

Men topskatteyderne fik eftergivet gælden, fordi skattevæsenet var ”i tvivl” om gældens lovlighed. Det forklarer skatteminister Karsten Lauritzen til Radio24Syv:

- Jeg tror ikke, at nogen af Folketingets partier ønsker at afskrive denne her gæld. Men det har været nødvendigt at gøre for at få inddrivelsen på fode igen. Og langt størstedelen af den gæld, der er afskrevet, er til folk, der ikke har nogen betalingsevne eller som har mindre gældsposter, fastholder han.

Han medgiver dog, at man i forbindelse med gældseftergivelsen kunne have undtaget topskatteyderes gæld. Men hvis det skulle lade sig gøre at rydde op i systemet, blev der, ifølge ministeren, nødt til at være begrænsninger. Dog husker ministeren ikke, at topskatteyderne var et af kriterierne, der i den forbindelse blev drøftet.

Og med et gennemsnit på 1740 kroner pr. topskatteyder, mener ministeren, at der er tale om et relativt begrænset beløb. 

Desuden vil det ifølge Karsten Lauritzen kræve 12.000 fuldtidsansattes indsats i ét år at nå igennem samtlige gældsposter på 116 milliarder kroner, som skattevæsenet i alt har til gode hos befolkningen - hvilket vil koste syv milliarder kroner.

Mindre beløb

Den store gældsafskrivning til de 485.000 personer beløber sig til 5,8 milliarder kroner og følger en politisk beslutning fra sidste sommer, som hele Folketinget stod bag.

Begrundelsen har været, at det ville svært at kradse pengene ind, og at omkostningerne ved at gøre det ville overstige gældens reelle værdi.

For langt de fleste drejer det sig om mindre beløb. Ni ud af ti får eftergivet beløb på under 2000 kroner.

Den store gældsnedskrivning sker som et led i det oprydningsarbejde, der skal få inddrivelse af den offentlige gæld tilbage på sporet.

Inddrivelsen har været ramt af problemer og fejlopkrævninger de sidste tre år.

Det skyldes, at skattemyndighederne i september 2015 måtte skrotte det digitale inddrivelsessystem EFI, fordi Kammeradvokaten var nået frem til, at der blev gennemført ulovlige inddrivelser.