Fjernvarmeregning stiger markant - se hvor den stiger mest

16x9
Klimaminister mener, at varmekraftværkerne har haft god tid til at forberede sig på, at tilskuddet vil bortfalde. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Prisstigningen skyldes nøl fra politikerne, mener professor.

Det har mødt kritik fra flere sider, at husstande med fjernvarme snart kan se frem til en betragteligt prisstigning - nogle steder med helt op til 9.000 kroner om året.

Fra 1. januar 2019 modtager 173 fjernvarmeanlæg ikke længere tilskud fra staten - kaldet 'grundbeløbet'.

Og det har fået blandt andre Kim Mortensen, direktør i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, til at beskylde politikerne for at lade "landdistrikterne i stikken", da det særligt er her, prisstigningerne kommer til at ske.

Minister er ikke enig

Men den kritik er Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) slet ikke enig i.

- Værkerne har vidst siden 2005, at det her tilskud ville bortfalde i januar 2019. Så derfor har de haft god tid, udtaler han til TV 2 NEWS.

Han medgiver dog, at det såkaldte kraftvarmekrav først fra 1. januar er bortfaldet fra 500 kraftvarmeværker.

Et krav, som dikterede, at værkerne skulle producere både el og varme. Og det har har forhindret dem i at kunne se sig om efter billigere alternativer. 

Jeg synes i høj grad, at det er et udtryk for nølen (...) både i denne her regering og i tidligere

Brian Vad Mathiesen, professor

Ekspert: - Det er et udtryk for nøl

Dansk Fjernvarme har dog ret i at rette kritikken mod politikerne.

Det mener Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet. For selvom det i mange år har været varslet, at tilskuddet ville bortfalde, har det ikke givet værkerne mulighed for at forberede sig. 

- Jeg synes i høj grad, at det er et udtryk for nølen, og er et udtryk for, at man ikke har udvist rettidig omhu. Både i denne her regering og i tidligere, udtaler han til TV 2 NEWS og fortsætter:

- Værkerne har kun haft mulighed for at arbejde inden for de rammer, som politikerne har opstillet. Og de rammer er så stramme, at man ikke har kunnet investere anderledes, så man kunne undgå prisstigningerne. 

Ikke kun den siddende regering

Det er nemlig ikke kun den siddende regering, der har haft mulighed for at gribe ind. Udfordringen har været på bordet siden 2005, og derfor peger pilen også i retning af den tidligere regering, som var ledet af Socialdemokratiets Helle Thorning. 

Klimaordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel, drejer dog pilen en anden vej. Han mener, at hans parti under sin regeringstid var opmærksomme på det kommende problem, og at de tog affære allerede dengang. 

- Vi satte gang i en analyse, som skulle vise, hvordan man kunne lægge afgifterne om. Den var klar, da den nye regering trådte til. Og det er den, man kunne have lyttet til for to-tre år siden. Så havde der været tid til, at varmekraftværkerne kunne omstille sig, siger han til TV 2 NEWS.

Her gør det ondt

Et af de steder, hvor prisstigningen kommer til at kunne mærkes, er i Tønder. Her betyder det manglende tilskud, at priserne stiger med op mod 9.000 kroner om året på fjernvarmeværket Toftlund Fjernvarme, som leverer varme til byen. Og det bekymrer borgmester Henrik Frandsen. 

- Det er jo ganske voldsomt det her. Kunderne virker til at være meget overraskede. Folk ville gerne have haft beskeden om ændringen noget før, så man kunne have taget nogle forbehold, siger han til TV 2 NEWS.  

Det er dog en fordel, at kraftvarmeværkerne nu ikke længere er bundet af kravet om at producere både el og varme, mener Henrik Frandsen. Han understreger, at den nyfundne frihed sikkert vil få Toftlund Fjernvarme til at se sig om efter bedre alternativer.

173 fjernvarmeanlæg får ikke længere det omtalte tilskud. Du kan se de 20 kraftvarmeværker, hvor prisen for fjernvarme stiger mest, på kortet herunder. 

Få et overblik over de fjernvarmeværker, hvor prisen stiger mest.