Danmark får den højeste pensionsalder i Europa

16x9
I 2050 har Danmark Europas højeste pensionsalder. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Lande i hele Europa er i gang med at forhøje pensionalderen. Ifølge forsker er Danmarks reaktion hysterisk.

Danmark er på vej mod at få den højeste pensionsalder i Europa. I 2040 skal man være 70 år, før man kan trække sig fra arbejdsmarkedet, og i 2050 skal man ifølge denne opgørelse fra det finske pensionscenter være 72 år, før man kan gå på pension.

Det sker, fordi landenes befolkninger i løbet af de næste årtier bliver ældre.

Og fordi befolkningen bliver ældre, er landene i stort set hele Europa i gang med at forhøje grænsen for, hvornår man er gammel nok til at blive pensionist. Men det er i Danmark, at den grænse hæves mest.

Se nedenfor, hvordan alderen fordeler sig og kommer til at fordele sig i Europa:  

Per H. Jensen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, kalder den reaktion for ”hysterisk”.

Han fortæller, at OECD og Verdensbanken i 1990’erne på baggrund af de demografiske forventninger lagde op til, at de enkelte lande skulle gennemføre pensionsreformer.

Men der er store forskelle mellem landene, de udfordringer, de står i, og den måde, de forskellige lande har reageret på, fortæller Per H. Jensen.

- Det er sådan, at de lande, som ikke står med særligt store udfordringer, som eksempelvis Danmark, har reageret helt hysterisk. Hvorimod i lande, hvor man virkelig har alvorlige demografiske problemer, lader man det mere eller mindre stå til, siger han.

- Pointen er, at vi i Danmark ikke har særligt store udfordringer, men vi har reageret helt overdimensioneret i forhold til andre lande. Vi har en af de højeste erhvervsdeltagelser blandt seniorer i EU. Den er betydelig højere end i mange andre lande. Og vi har et af verdens mest robuste pensionssystemer. 

Pensionsalder i 2050

Sverige har gjort noget andet

I Danmark er hævelsen af pensionsalderen et resultat af Velfærdsaftalen fra 2006. Den betyder, at pensionsalderen afhænger af, hvornår man er født. 

Per H. Jensen nævner Sverige som eksempel på et land, der har reageret anderledes på de demografiske fremskrivninger. Her skal man være 61 år for at kunne gå på pension.

- Men alligevel er der utroligt mange flere seniorer på arbejdsmarkedet i Sverige, siger Per H. Jensen.

Det er ifølge ham, fordi der er et bedre arbejdsmiljø, der er et rummeligt arbejdsmarked, og så er der regler om, at de sidste, som er ansat i en virksomhed, også ryger først ud, hvis der skal afskediges medarbejdere. På den måde kan arbejdsgivere ikke bare komme af med ældre ansatte, og derfor sender man dem på efteruddannelse for at bevare deres effektivitet.

Tyskland er også et land, som har reageret anderledes på den større gruppe af ældre personer. Her hæver man ifølge Per H. Jensen pensionsalderen fra 65 til 67 år i 2031, men på grund af en stor stigning i efterspørgslen på arbejdskraft, et fokus på at seniorerne frivilligt gerne vil arbejde og indførslen af seniorpolitik, ser man en høj erhvervsdeltagelse blandt de ældre.

Delpension foreslås 

Pensionsselskabet PFA Pension undersøgte i 2017, under hvilken ordning danskerne vil gå på pension. 81 procent af de adspurgte svarede, at de i en eller anden grad ønsker at fortsætte med at arbejde på nedsat tid, efter man er gået på pension.

Direktøren i PFA, Allan Polack, foreslår i den forbindelse, at man frem for at have en helt fast aldersgrænse i stedet kan gå på det, han kalder ”delpension”.

- Med de forventede levetider kan man forvente, at kvinderne i gennemsnit kan blive 90 år, og mændene bliver lidt yngre. Jeg synes, det bedste vil være, at man har muligheden for at gå på delpension. På den måde vil vi få noget fleksibilitet ind, og man kommer ikke til at opleve det dér med, at man med full speed arbejder, til man så holder helt op, siger Allan Pollack.

Ansatte i særlige brancher skal hurtigere på pension

Diskussionen om pensionsalder er særligt varm i disse dage, fordi partierne på Christiansborg debatterer differentieret pensionsalder.

Dermed tager de hul på de forhandlinger, som har ladet vente på sig, siden Socialdemokratiet i januar fremlagde et udspil på området. 

Siden har Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen nikket en smule og meldt ud, at de gerne ser en ordning, der både ser på antal år på arbejdsmarkedet og brancher, hvor der er større risiko for fysisk nedslidning.

Men en sådan ordning vil først skulle gælde "om en del år", lyder det fra Kristian Thulesen Dahl i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News

- Det er noget, der skal træde i kraft, når folkepensionsalderen stiger til 70 og derover, siger han til TV 2.