Delte meninger blandt elever og lærere om ny talentindsats

Mens skoleeleverne er begejstrede for en ny indsats målrettet de dygtige elever, er lærerne mere skeptiske.

Organisationen Danske Skoleelever roser regeringens nye talentindsats, der har fokus på de talentfulde elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Omvendt mener lærerne, at det ikke er nok til at gøre en forskel.

Med indsatsen, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede tirsdag, følger 65 millioner kroner fordelt over de næste fire år.

- Det synes vi, er et sindssygt godt initiativ, og der er kæmpe stor ros fra elevernes side.

- Det er vigtigt at huske på, at der er forskellige niveauer i landet, men vi skal altså også være gode til at understøtte dem alle, siger Sarah Gruszow Bærentzen, formand for Danske Skoleelever.

Særundervisning kan overføres til alle

På Hørsholm Skole har man draget erfaringer med en indsats overfor de begavede elever og Jon Hammer, der har særundervist talentgruppen, har været glad for udfaldet. Også i et andet perspektiv end man lige skulle tro.

- En del af arbejdet med de højtbegavede kan overføres til andre elevgrupper, siger han til TV 2.

Trods de ekstra timers med at suge lærdom til sig, har der også været noget at lære for læreren.

- Man finder ud af, at læring er så meget nemmere med lyst. Og det skal man have for øje i andre dele af undervisningen, mener Jon Hammer, som gerne ser den mere målrettede pædagogiske indsats skemalagt fordi det ellers kan være svært at finde tiden til det.

Der bliver allerede gjort meget for at yde støtte til de elever, der har brug for ekstra hjælp. Men nu er det altså også tid til at gøre noget for de fagligt dygtige elever, mener formand for Danske Skoleelever..

- Det gælder både dem, der kan lide at terpe tysk, og dem med en krøllet hjerne der tænker kreativt.

- Det synes jeg, at man rummer og favner i det her udspil, siger Sarah Gruszow Bærentzen.

Mens eleverne er begejstrede for den nye indsats, mener lærerne til gengæld ikke, at det er nok til at gøre en forskel.

Ifølge Danmarks Lærerforening kræver det, at lærerne har mulighed for at tilrettelægge undervisningen, som er tilpasset sådan, at den gavner både de dygtige elever og de elever, der har det svært.

Forberedelse koster

Men akkurat som de praktiske erfaringer fra Hørsholm har peget på, foretrækker lærerne en formalisering af indsatsen.

- Det er undervisningsdifferentiering, og det kan lærerne godt.

- Det koster bare, at der er ordentlig tid til at forberede undervisningen. Og der er den indsats, som ministeren kommer med her, ikke nok, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Foreningen tror ikke, at 65 millioner fordelt over fire år til både folkeskoler og ungdomsuddannelser er nok. Den så hellere, at der kom et generelt økonomisk løft til folkeskolen.

- Vi ser nu igen, at budgetterne falder mere, end elevtallet gør ude i kommunerne.

- Vi ved, at der ikke er lærere nok til, at de mange undervisningstimer, som eleverne skal have, bliver forberedt og gennemført så godt, som vi kunne gøre, siger Dorte Lange.

Det synspunkt understøttes af gruppeformand Jacob Mark (SF), der gerne ser mere fokus på talent. Men også flere penge og færre i klassen.

- De penge, der er afsat til det, forslår ikke. Og hvis man vil give tid til det her, skal man have færre elever i klassen, mener Jacob Mark.

Foruden indsatsen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne vil regeringen samtidig investere 190 millioner kroner over de næste fire år i talentforløb for de særligt talentfulde studerende på videregående uddannelser.