16x9

Dement mor solgte sin lejlighed på dødslejet: Seks år efter slås børnene stadig om arven

Per Kofoed har ligget i bitter og dyr arvestrid med sine søskende i mange år. "Det er dyrt at få ret", mener han.

Per Kofoed havde ro i maven, da han en januardag i 2013 tog den velkendte køretur hen til sin mors lejlighed i hjembyen Herning. Turen havde han taget massevis af gange, når han besøgte sin mor, men denne dag var det anderledes. Hans mor ville ikke være i lejligheden.

Få uger tidligere havde han sammen med sin bror og søster taget afsked med sin syge mor på hospitalet. Hun sov stille ind 8. januar.

- Vi havde en fin afsked med min mor på hospitalet. Vi omfavnede hinanden, og vi græd lidt, fortæller han. 

Per Kofoeds mor blev 83 år gammel. Per er glad for, at hun ikke nåede at opleve sine børns stridigheder, der opstod efter hendes død.
Per Kofoeds mor blev 83 år gammel. Per er glad for, at hun ikke nåede at opleve sine børns stridigheder, der opstod efter hendes død. Foto: Privatfoto

Nu skulle de tre søskende se på fordelingen af boet i morens lejlighed. Eller det troede Per Kofoed i hvert fald. For det skulle vise sig, at lejligheden slet ikke tilhørte moren længere.

Og Per Kofoed havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han i løbet af de næste minutter ville havne i en arvestrid, der skulle koste ham kontakten til både sin bror og søster.

Dette er historien om en arvestrid mellem tre søskende, der har stået på i over seks år. En kamp, der er endt med at koste familien massevis af penge og har haft store personlige konsekvenser.

Sagen følges i programmet ’Når arven splitter os’ på TV 2.

Dement mor gik bort

Per Kofoed havde hele livet været tæt med sin lillebror. De er begge ejendomsmæglere og har arbejdet i samme firma side om side i mere end 25 år. Per Kofoeds bror var chef for virksomheden.  

- Jeg synes, jeg havde det bedste samarbejde med min bror. Vi havde arbejdet sammen og set hinanden hver dag i 25-26 år, fortæller Per Kofoed.

I samme by boede deres mor. Ifølge Per Kofoed havde hun igennem længere tid virket konfus og forvirret.

I 2012 begyndte en demenskonsulent at udrede moren. Prøverne viste, at hun for eksempel ikke kunne placere en urskive på et korrekt klokkeslæt. Alle tests dokumenterede, at moren var dement.

I slutningen af 2012 fik Per Kofoeds bror en fuldmagt, så både han og moren kunne disponere over hendes økonomi.
I slutningen af 2012 fik Per Kofoeds bror en fuldmagt, så både han og moren kunne disponere over hendes økonomi. Foto: Privatfoto

I forbindelse med demenskonsulentens udredning fik Per Kofoeds bror en fuldmagt for sin mor. Det betød, at både han og moren kunne disponere over hendes økonomi.

28. december 2012 blev moren indlagt på hospitalet med feber og mavesmerter. Her lå hun henover nytåret. 7. januar 2013 vurderede lægen ved stuegang, at moren var døende. Dagen efter sov hun stille ind, mens Per Kofoed var ved hendes side. 

-  Det var fredfyldt, og min mor sov det meste af tiden, fortæller han.

Lejligheden, der splittede familien

Nogle uger senere mødtes Per Kofoed med sine to søskende i morens lejlighed. Til Per Kofoeds store overraskelse var den solgt til hans bror.  

- Jeg nåede lige at sætte mig ned ved bordet i stuen, og så sagde min bror, at jeg lige skulle vide, at han havde købt lejligheden. Jeg rejste mig med det samme og sagde: ”Hvad har du?’.

Per Kofoed forstod ingenting.

Men hans bror havde ganske rigtigt en købskontrakt på ejerlejligheden. Den var underskrevet af deres mor 7. januar 2013. To timer før hun ved stuegang blev erklæret døende - dagen før hun gik bort. 

Ifølge Per Kofoed var lejligheden i øvrigt solgt en million kroner for billigt, ligesom deres mor var både for syg og dement til at forstå, hvad salget gik ud på. Han mente, at lejligheden skulle føres tilbage til den samlede arv, der skulle deles ligeligt mellem de tre søskende. 

Men det ville hans lillebror ikke. Så Per Kofoed forlod lejligheden med det samme. 

- Jeg var meget overrumplet, men jeg var klar over, at samtalen stoppede der. Det ville jeg ikke være med til. Det var egentlig sidste gang, jeg førte en rigtig samtale med min bror og søster, fortæller Per Kofoed.

Store pengebeløb overført fra morens konto

Kort tid efter mødet fandt Per Kofoed ud af, at der var sket flere ting på morens dødsleje.

På selve dagen, hvor deres mor døde, havde Per Kofoeds bror, som var i besiddelse af en fuldmagt for moren, overført store pengebeløb fra hendes konto til sine egne to børn og søsterens ene barns konti.

square to 16x9

Per Kofoed undrede sig, for hans mor havde været flittig til at notere, hvem der skulle have hvilke gaver og beløb. Desuden mente han ikke, det var i hans mors ånd, at der skulle gøres forskel på børn og børnebørn.

- Der var ikke en skriftlig aftale om lejligheden og overførslen af pengebeløbene. Mine børn skulle for øvrigt ikke have noget, siger han.

Per Kofoed mener, at det hele foregik bag hans ryg. 

- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan min bror kan finde på det.

Per Kofoed: Det strider imod al retfærdighed

Samtidig med, at han havde mistet sin mor, skulle Per Kofoed nu tage stilling til, om han ville retsforfølge sine to søskende og kaste dem alle tre ud i en arvestrid.

- Min kone, Tove, spurgte den dag, om det ikke bare var lettere for mig at bide det i mig? siger Per Kofoed og tilføjer:

- Men hvis jeg gjorde det, var jeg ikke den person, hun havde giftet sig med.

Per Kofoeds hustru, Tove Kofoed, har stået ved sin mands side gennem de seneste seks år med retssager.
Per Kofoeds hustru, Tove Kofoed, har stået ved sin mands side gennem de seneste seks år med retssager. Foto: TV 2/Nordisk Film

Han kunne ikke leve med den uretfærdighed, han mente, der var blevet begået.

- Man kan ikke handle, som min bror og søster har gjort. Det strider imod al retfærdighed, siger han.

Per Kofoed vidste på dette tidspunkt ikke, at det skulle komme til at koste ham mange hundredetusinde kroner at føre sagerne mod sine søskende.

Kimen til en klassisk arvestrid var lagt

Denne type sag er blandt de mest velkendte, når det kommer til arvekonflikter. Det forklarer arveretsadvokat Ulrik Grønborg, der optræder som ekspert i ’Når arven splitter os’.

- Der er overført en stor del af den gamles midler til en af arvingerne, uden at de andre arvinger har fået noget. Det er den måde, man sår kimen til arvestridigheder. Det er en klassisk problemstilling, fastslår han.

Han forklarer samtidig, at Per Kofoeds sag bliver yderligere kompliceret af, at der er mange parter involveret, fordi det også er en række af morens børnebørn, Pers bror har overført penge til.

- Man er nødt til at sagsøge dem én for én og få tingene tilbage i dødsboet, hvor de hører til, forklarer Ulrik Grønborg.

Per Kofoed var ikke i tvivl. Han besluttede sig for at retsforfølge sine to søskende og deres børn. Som konsekvens stoppede han på arbejdet og rykkede til en konkurrerende virksomhed. Han kunne ikke ligge i arvestrid med sin bror og samtidig arbejde for ham.  

Per Kofoed er glad for, at hans mor og far ikke er i live til at se den konflikt, han og hans søskende er havnet i.
Per Kofoed er glad for, at hans mor og far ikke er i live til at se den konflikt, han og hans søskende er havnet i. Foto: TV 2

Per Kofoed stævnede både sin bror, sine to niecer og sin nevø i retten for at få pengene tilbage i dødsboet. 

Forholdet til familien blev øjeblikkeligt ødelagt.

Morens ting måtte fordeles med terningkast

De tre søskende måtte slå med terninger, da resten af morens værdigenstande skulle fordeles.

De fik lov at vælge to tal hver og slog om én genstand ad gangen.

Hvis man ”vandt” genstanden, der var vurderet af et auktionshus, blev prisen trukket fra personens samlede arv.

En løsning, Per Kofoed syntes var meget god, når nu "man ikke kunne være enige om noget som helst”.

Bror og søster: Det var Mors egne ønsker

Per Kofoed er ked af hele sagen. Men det er han ikke ene om.

Hans to søskende er også trætte af at være havnet i en arvestrid.

Per Kofoeds søster, Jette Fuglsang-Kobberø, mener, at det var hendes mors eget ønske at sælge lejligheden. Prisen på lejligheden var ifølge hende korrekt.

Hun mener også, at der lå en aftale om, at de tre børn skulle modtage pengebeløbene. Noget, hun og Per Kofoeds bror, ifølge eget udsagn, havde aftalt med deres mor i oktober måned. 

- Per er gået over stregen den her gang. Vi prøvede at opfylde Mors ønsker. Hun ville gerne have tingene i orden. Det var hende, der ville have det. Jeg har umådeligt svært ved at bære, at hendes ønsker og alt det, hun gerne ville, skal fratages hende, siger Per Kofoeds søster, Jette Fuglsang-Kobberø.

Jette Fuglsang-Kobberø mener, at både hun og Per Kofoeds bror havde en aftale med moren om pengegaverne og salget af lejligheden.
Jette Fuglsang-Kobberø mener, at både hun og Per Kofoeds bror havde en aftale med moren om pengegaverne og salget af lejligheden. Foto: TV 2/Nordisk Film

Selvom det var Jette Fuglsang-Kobberø, der i sin tid havde kontakten til demenskonsulenten, mener hun i dag ikke, at moren var dement. 

Hun mener derimod, at moren havde et alkoholmisbrug, der betød, at hun virkede dement.

- Min mor havde et alkohol- og medicinmisbrug. Hun blev behandlet for dette på sygehuset ved et totalt ophør af alkohol og med den rette medicinering. Hun fik stabiliseret sin dårlige ernæringstilstand og kom til sig selv på fuldstændig normalt niveau. Derfor er det tydeligt for mig, at mor ikke var dement, siger hun.  

Per Kofoeds bror har ikke ønsket at medvirke i programmet, men har sendt følgende udtalelser til ’Når arven splitter os’:

- Jeg mener, at alle transaktioner er foretaget i fuld åbenhed og efter vores mors ønsker – med min søster, mors ven og en sygeplejerske som vitterlighedsvidner. Vores mors advokat var orienteret om transaktionen.

Han ønsker ikke at optræde med navn og ansigt i programmet. Han ønsker heller ikke at deltage i denne artikel.

Retslægerådet slår fast: Moren var dement

I den store gulstensbygning, som udgør retten i Herning, mødtes familien igen i 2017.

Efter mange års tovtrækkeri i retten vandt Per Kofoed de i alt seks sager mod sine søskende, niecer og nevø.

Pengegaverne skulle betales tilbage til dødsboet, og lejlighedssalget blev erklæret ugyldigt. Ejerlejligheden skulle skødes tilbage til boet.

Retten fastslog, at morens lejlighed skal tilbageskødes og dermed tilbage som arv, der skal deles mellem de tre søskende. Men Per Kofoeds bror er uenig.
Retten fastslog, at morens lejlighed skal tilbageskødes og dermed tilbage som arv, der skal deles mellem de tre søskende. Men Per Kofoeds bror er uenig. Foto: TV 2/Nordisk Film

Retten lagde vægt på, at man som værge ikke må give penge og gaver til sig selv og sine nærmeste.

Retslægerådet vurderede også, at moren var døende allerede ved indlæggelsen, og at man som pårørende ikke må modtage dødslejegaver – som er gaver fra et menneske på sit dødsleje. 

Sidst, men ikke mindst, vurderede Retslægerådet, at moren var svært dement.

Hun var derfor ”ude af stand til at forstå og vurdere betydningen og omfanget af informationer og af eventuelle dispositioner og beslutninger”, da lejligheden blev solgt og pengegaverne overført.

Retslægerådet vurderede, at Per Kofoeds mor var døende allerede ved sin indlæggelse, og at hun var svært dement.
Retslægerådet vurderede, at Per Kofoeds mor var døende allerede ved sin indlæggelse, og at hun var svært dement. Foto: TV 2/Nordisk Film

Retslægerådet afviste samtidig, at tegnene på demens i dette tilfælde skyldtes et alkoholmisbrug.

Dødslejegaver

  • Såfremt en person ligger for døden og begynder at forære sin formue bort, vil gaverne reelt være på bekostning af arvingerne. Giveren vil på sit dødsleje ikke selv have brug for formuen.
  • Gaver, der reelt er ”dødsdispositioner” behandles som arv.
  • Ønsker man at fordele arven på en særlig måde blandt sine efterladte, skal man skrive det i et testamente.

Kilde: Arveretsadvokat Ulrik Grønborg

Selvom Per Kofoed er glad for at have vundet retssagerne, står han ikke tilbage og jubler.

- Der er ingen glæde ved den sejr. Det er en sørgelig, sørgelig sag fra start af, siger Per Kofoed.

Jette Fuglsang-Kobberø: Jura er ikke retfærdighed

Per Kofoeds to søskende er uenige i udfaldet.  

- Jeg har erfaret, at jura er andet end fakta og retfærdighed, siger Jette Fuglsang-Kobberø.

Hun mener ikke, at det var tydeligt for hende og broren, at deres mor var døende, da hun ved indlæggelsen blev visiteret til en plejehjemsplads. 

Per Kofoeds bror er ligeledes uenig i rettens dom:

- Jeg mener ikke, at vores mor var svært dement, og jeg er uenig i rettens og Retslægerådets afgørelse. Jeg mener, at Retslægerådet har begået fejl i sagen, skriver han som kommentar til 'Når arven splitter os'.

Per Kofoeds bror har valgt at anke sagen om lejligheden og tage den videre i Landsretten. Her afgøres sagen i juni 2019.

Det har været dyrt at få ret

Arvekonflikten og retssagerne i familien har nu varet i seks år. Per Kofoed er både udmattet, frustreret og chokeret over, at sagerne har taget så lang tid og kostet ham så mange penge. Det skyldes blandt andet, at både hans bror og søster har anket deres sager.

På nuværende tidspunkt har det kostet ham 620.388 kroner at føre retssagerne. Selv hvis han vinder alle retssagerne, får han kun lidt under en tredjedel af beløbet dækket. 

- Jeg har brugt af min pension for at kunne følge med min bror, og vi er ikke færdige endnu. Det er hele tiden et skridt mere og et skridt mere. Jeg havde ingen forventning om, at det kom op i det lag, siger han.

Når man ønsker at føre en retssag, har man på forhånd mulighed for at se, hvor mange penge man kan få tilkendt i sagsomkostninger, hvis man vinder sagen. Man kan derefter tage bestik af, om det overhovedet kan betale sig at føre sagen, forklarer advokat Ulrik Grønborg.

For Per Kofoed har det aldrig handlet om penge, men retfærdighed. Han har ikke fortrudt, at han førte sagerne. Men han er frustreret over, at det har taget ham så lang tid og kostet ham så mange penge.

- Hvis du ikke har råd til at have ret, så får du ikke ret. Det skal der gøres noget ved, mener han.

Familien er tabt

Hver eneste nat vågner Per Kofoed, og så begynder tankerne. Siden det skæbnesvangre møde i lejligheden i 2013 har Per Kofoed været generet af opvågninger om natten.

- Jeg har ikke haft en eneste rolig nattesøvn, siden sagen startede. Jeg kan godt falde i søvn, men jeg vågner flere gange om natten og tænker på sagen. Når først tankerne er der, er de svære at få ud igen, siger Per Kofoed.

Det seneste halve år er Per Kofoed dog begyndt at sove lidt bedre. Når retssagen bliver afgjort i Landsretten, håber han, at den gode nattesøvn vender tilbage.

Når det hele er slut, vil Per Kofoed tage de mere end 30 ringbind og tidsskriftskassetter, som sagerne fylder, ned fra reolen.

Per Kofoed har sendt en mail til justitsministeren. Han vil nemlig gerne have, at han ser, hvor meget plads, tid og hvor mange penge, hans sag har taget.
Per Kofoed har sendt en mail til justitsministeren. Han vil nemlig gerne have, at han ser, hvor meget plads, tid og hvor mange penge, hans sag har taget. Foto: TV 2/Nordisk Film

Og så skal han en tur forbi justitsministerens kontor. For Per Kofoed mener, at ministeren skal se, hvor længe retssagerne har varet, og hvor dyrt det har været.

- Jeg vil putte mapperne i flyttekasser, og så vil jeg tage dem med over til justitsministeren og fortælle, at det er dét, en ganske almindelig lønmodtager skal igennem for at føre sådan en sag her, siger han.  

Og det er ikke bare tid og penge, det har kostet ham.

- Jeg har måske også tabt familien, siger han.

Forsoning forude?

Men bliver familien nogensinde forsonet igen? Fra begge sider forventes det samme: At modparten retter sine fejl.

Per Kofoed vil gerne forsones, men det kræver, at broren ændrer holdning.

- Jeg tænker hele tiden, at min bror indser, at han har taget fejl og retter sine fejl, siger Per Kofoed.

For Jette Fuglsang-Kobberø er én ting afgørende, hvis hun skal overveje en forsoning:

- Per skal vedgå, at vores mor ikke var dement. Så tænker jeg, at han er velkommen tilbage i familien, siger hun.

Du kan se 'Når arven splitter os' allerede nu på TV 2 PLAY eller torsdag klokken 20 på TV 2.