Tre nye skoleaftaler på ti år: Forælder efterlyser ro om børnenes skoledag

16x9
Folkeskolens yngste kan se frem til færre timer. Men faren til Karen Gaaddiksen Smedegaard er ikke udelukkende begejstret. Han er træt af skiftende politiske ændringer i børnenes skoledag. Foto: TV 2

Efter længere tids tilløb bliver folkeskolereformen fra 2014 nu justeret.

I 0.a på Paarup Skole staver Karen Gaaddiksen Smedegaard sig gennem ordet 'julekalender'. 

De fleste dage sidder hun i klasseværelset til klokken 14.00, men hun er en af de mange elever, der fremover får et mindre tætpakket skema.  

Færre timer til eleverne i 0.-3. klasse er nemlig en af de justeringer af folkeskolereformen fra 2014, som de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Vestre og SF blev enige om onsdag. 

Udsigten til kortere dage vækker glæde i familien Gaaddiksen Smedegaard, der foruden Karen Gaaddiksen Smedegaard tæller to storesøskende, mor og far.

Den fem mand store familie har nemlig ofte udfordringer med at få skoleliv, fritidsaktiviteter og familietid til at gå op i en højere enhed. 

Alligevel er de ikke udelukkende begejstrede for endnu et politisk indgreb i børnenes skoledag.

- Folkeskolen er blevet en politisk kampplads, og vi får nye og store reformer ofte. De har ikke bare betydning for, hvordan vores børn går i skole, men også for fritidsaktiviteter og hvordan vi er sammen som familie. Derfor er det helt generelt en udfordring med så mange reformer, der bliver rullet ud og rullet tilbage, siger faren i familien, Søren Smedegaard.

Tre nye aftaler på et årti

Hans ældste, Jakob Gaaddiksen Smedegaard, der nu går i 7. klasse, har både oplevet nye aftaler på skoleområdet indført i 2009 og den omfattende skolereform fra 2014, der gav væsentligt flere timer på skemaet.

Med onsdagens politiske aftale vil han opleve endnu en ændring af skoledagen, inden han får sit afgangsbevis. 

Her kan du få overblikket over hovedelementerne i den nye skoleaftale:

Sådan ændres folkeskolen

Kortere skoleuge for de mindste

Skoleugen bliver kortere for de mindste klasser. Det skyldes, at der skæres i den understøttende undervisning.  Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb.
Der skæres i den understøttende undervisning på alle klassetrin, men da der samtid kommer mere fagundervisning, er det som udgangspunkt kun 0. til 3. klasse, der samlet får en kortere skoleuge.
Skoleugens længde bliver fremover således:
0. til 3. klasse: Fra 30 timer til 27,8 timer.
4. til 6. klasse: Forbliver på 33 timer.
7. til 9. klasse: Forbliver på 35 timer.
Den resterende del af den understøttende undervisning skal styrkes med flere lærere og pædagoger.

Mulighed for mindre undervisning

Selvom klassetrinenne fra 4. klasse og op som udgangspunkt ikke skal mindre i skole, er der alligevel en mulighed for en kortere skoleuge.
Allerede i dag kan skolerne - ved hjælp af folkeskolelovens paragraf 16b - afkorte skoleugen ved at konvertere den understøttende undervisning til undervisning med to lærere. Det gør omkring halvdelen af landets folkeskoler allerede, men med aftalen bliver det lettere at gøre brug af den mulighed. 
Der vil være mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning. Hvis den mulighed bruges til fulde, kan skoleugen komme til at se sådan ud for de ældre klassetrin:
4. til 6. klasse: Fra 33 timer til 31 timer. 
7. til 9. klasse*: Fra 35 til 33 timer.
*Der er mulighed for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 timer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen foregår. Det vil sige 7. eller 8. klasse.

Mere fagundervisning

Der indføres mere fagundervisning. Der kommer 90 timer mere om året til tysk eller fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.

Styrket læseindsats

Flere elever skal være bedre til at læse. Derfor skal der lanceres en tre-årig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere. Indsatsen målrettes 1. til 9. klasse.

Færre vikarer

Der skal være færre, men bedre kvalificerede vikarer i folkeskolen. Vejen dertil er ikke specielt konkret, men aftaleparterne vil lave en undersøgelse af vikarforbruget, som derefter skal drøftes i forligskredsen.

Forenklede elevplaner

Underviserne skal have mere tid til at fokusere på undervisning, og derfor skal elevplanerne forenkles. Aftaleparterne har ikke noget konkret bud på, hvordan det skal ske, men der nedsættes en rådgivningsgruppe med brugere af elevplanerne, som skal komme med anbefalinger.

Evaluering af nationale test

Det skal være lettere for lærerne at følge elevernes faglige udvikling. Derfor vil aftalepartierne følge den evaluering, som undervisningsministeren igangsatte i januar 2018. Der vil blive taget stilling til eventuelle ændringer af de nationale test, når evalueringen er færdig.

Jakob Gaaddiksen Smedegaard er normalt i skole til klokken 15.00, men i dag har han jakke og rygsæk på tidligt og er i fuld fart på vej over skolegården og hjem. 

Det håber han at kunne gøre oftere, når den nye skoleaftale træder i kraft. 

For selvom aftalen kun dikterer færre timer til de mindste klasser, er der mulighed for at lægge nogle timer sammen, så eleverne fra 4.-9. klasse også kan få tidligere fri.

square to 16x9
square to 16x9

- Nogle gange kan det blive lidt for meget. Så lytter man ikke efter de sidste timer, og så er det bedre bare at have fri og komme hjem og slappe af, siger han og tilføjer, at det tit er en udfordring at nå til fodboldtræning fem gange i ugen efter de lange skoledage. 

Jakob Gaaddiksen Smedegaard har temauge i denne uge og får derfor mulighed for at gå lidt tidligere, end han plejer.
Jakob Gaaddiksen Smedegaard har temauge i denne uge og får derfor mulighed for at gå lidt tidligere, end han plejer. Foto: TV 2

Efterlyser plads til fritidsaktiviteter

Mens Jakob Gaaddiksen Smedegaard går hjem, er hans lillesøster Anna Gaaddiksen Smedegaard i fuld sving i skolens idrætshal sammen med resten af 4.a.

Hun har kun prøvet at gå i skole under skolereformen fra 2014 og er derfor vant til de lange skoledage. Alligevel sætter de deres spor, når hun som i dag skal skynde sig videre til gymnastik, når det ringer ud. 

- Så er jeg meget træt. Det er hårdt at være i skole og rigtig hårdt at være til gymnastik, siger Anna Gaaddiksen Smedegaard. 

Hendes far ser fritidsaktiviteterne som en vigtig del af sine børns dannelse. Derfor er det ikke en mulighed at skære dem fra, mener han. 

- Jeg er for skolen og nogle af ting, der er fulgt med den seneste reform, men børns liv er mere end skole. Det, de møder til fritidsaktiviteter, er enormt vigtigt i forhold til at danne dem som mennesker. Så for mig handler det om at få en rigtig god balance mellem det fritidsliv og skoleliv, de har, siger han.

- Giv folkeskolen ro 

Tilbage i 0.a fortæller familiens yngste, Karen Gaaddiksen Smedegaard, at den nyvundne tid hun får, når hendes skoledage bliver kortere, blandt andet skal bruges på at lære at svømme.

Karen Gaaddiksen Smedegaard synes, det er fedt, at hun fremover får færre timer.
Karen Gaaddiksen Smedegaard synes, det er fedt, at hun fremover får færre timer. Foto: TV 2

Det bakker hendes far fuldt op om, men han håber samtidig, at aftalen bliver den sidste justering af skoledagen i hendes skoletid. 

- Politiske reformer er måske ikke altid det, som folkeskolen har brug for. Jeg tror, den har brug for ro. Jeg håber, vi får en periode med ro, så folkeskolen kan få lov at gøre det, den kan, nemlig at være et rigtig godt sted for vores børn, siger Søren Smedegaard. 

Den kortere skoleuge, større mulighed for at bruge paragraf 16b samt løftet af den understøttende undervisning træder i kraft fra skoleåret 2019/2020.

Den øgede prioritering af udvalgte fagtimer sker fra skoleåret 2020/2021.